Gå til indhold

Nyhedsarkiv

  • ​Claus Holm ny chef for Center Sundhed

    Direktionen har besluttet at udpege Claus Holm som ny chef for Center Sundhed. Claus Holm er velkendt i Rebild Kommunes organisation, hvor han har fungeret som chef i en række år. Først som chef for Borgerservice fra 2009 til 2013 og siden 2012 som chef for Center Kultur og Fritid. Derudover har Claus i en periode haft ansvaret for Center Arbejdsmarked og Borgerservice.

  • Kampagne skal sænke farten på vejene

    I de kommende uger vil bilisterne møde store skilte langs vejen, der opfordrer til at lette foden lidt fra speederen. Bag kampagnen står Rebild Kommune, der sammen med Rådet for Sikker Trafik sætter fokus på fartulykker i trafikken.

  • RenoNorden tager skraldet i Rebild

    Fra april er det RenoNorden der indsamler dagrenovation i Rebild Kommune. Det betyder nye ruter, og flere borgere får også en ny tømmedag. Vi kan ikke undgå, at nogle borgere vil opleve problemer i starten.

  • Krastrupsøgaard Gårdbutik kåret som vinder af Vækst- og Udviklingsprisen 2017

    ​Onsdag den 15. marts blev vinderen af den årlige erhvervspris i Rebild Kommune, Vækst- og Udviklingsprisen, kåret ved Erhvervsudviklingsrådets årsmøde. En glad, men overrasket Lars Schou Andersen, ejer af Krastrupsøgaard Gårdbutik, modtog flot statuette og 10.000,- kr., da han ved Rebild Erhvervsudviklingsråds årsmøde 2017 blev kåret som vinderen af Rebild Kommunes Vækst- og Udviklingspris.

  • ​Din besvarelse af sundhedsspørgsmål er med til at gøre en forskel

    2.700 udvalgte borgere fra Rebild Kommune har – sammen med borgere i de øvrige nordjyske kommuner – i starten af februar modtaget et spørgeskema fra Region Nordjylland. Undersøgelsen har fokus på danskernes sundhed og trivsel. Svarene indgår i Sundhedsprofilen, som udarbejdes hvert 4. år, og som hjælper kommunerne og regionerne til at udforme nye, forbedrede sundhedstilbud i nærheden af borgerne.

  • Træn som de Rigtige Mænd – vær med i Sjakket

    DR1 er på vej med en ny sæson af Rigtige Mænd, og som noget nyt kan alle danske mænd få samme type træning som mændene i tv-programmerne. Det nye trænings-fællesskab - "Rigtige Mænd Sjakket" - er åbnet den 1. marts. Rebild Kommune og Skovløberne i Rold er med i projektet og arrangerer desuden Rigtige Mænd Løbet den 24. maj. Nordea-fonden støtter projektet med 22,7 mio. kr. i 2017 og 2018.

  • Foreninger, idrætshaller og kulturhuse fælles om ny portal

    Foreninger, idrætshaller og kulturhuse i Rebild Kommune har fået en fælles portal. Portalen giver en lang række muligheder for borgere og foreninger. Blandt andet kan foreningerne fortælle om sig selv og deres aktiviteter, borgerne kan søge blandt foreningerne og booke mere end 115 lokaler, haller og svømmehaller.

  • Borgerbudget 2017 – Sundhed for pengene

    ​Endnu en gang er tre lokalområder i Rebild Kommune blevet udvalgt til at modtage 65.000 kr. De tre heldige områder Durup, Skibsted og Brorstrup blev udvalgt blandt syv ansøgere, og fik torsdag den 9. februar overrakt pengene af Borgermester Leon Sebbelin i byrådssalen i Støvring.

  • Bliv en af Rebilds Rigtige Mænd i samarbejde med DR

    Nu opfordrer Rebild kommune alle mandlige borgere til at sige ja tak til DR's landsdækkende tilbud om at blive en del af Rigtige Mænd-fællesskabet i hele Danmark. Derfor, er du mand og har lidt ekstra på dunken, så forhåndstilmeld dig allerede nu via linket nedenfor, så du ikke glemmer det, når tilmeldingen åbner 1. marts.

  • Åbent Brev: Trist tilbageskridt i ellers god planlov

    Den nuværende planlov har fungeret som en bremse for lokal, miljø- og erhvervsmæssig udvikling i store dele af Danmark. Sådan lyder én af konklusionerne i hvidbogen ’Et Danmark i balance er et rigere Danmark’, som landsforeningen Danmark på Vippen udgav forrige år.

  • ​30% rabat på byggegrunde

    Rebild Kommune oplever i disse år rekordstor befolkningstilvækst. I 2015 og 2016 har tilvæksten været på knap én procent per år, hvilket er den næsthøjeste tilvækst blandt nordjyske kommuner. For at fastholde momentum tilbyder kommunen nu 30% på alle byggegrunde uden for Støvring.

Vis mere