Gå til indhold
Entreprenøren har været i gang i et stykke tid, og udgravningen udgjorde en glimrende ramme for kulturskolens elever.
Entreprenøren har været i gang i et stykke tid, og udgravningen udgjorde en glimrende ramme for kulturskolens elever.

Pressemeddelelse -

2. spadestik: Ny bygning til Rebild Kulturskole

Fredag den 21. maj tog formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Rebild Kommune, Gert Fisher, 2. spadestik til en ny bygning til Rebild Kulturskole.

Heldigvis holdt vejret tørt så hverken de fremmødte fra entreprenøren, kommunen og pressen eller musikinstrumenter og malerlærreder led overlast som følge af vand. Og selvom det var overskyet, kunne hverken leder af kulturskolen, Morten Lønborg Friis, eller formand for Kultur- og Fritidsrådet, Gert Fisher, skjule deres solbeskinnede forventninger til den nye bygning.

Maleri og marimba

Når der var tale om en markering af 2. spadestik i stedet for det traditionelle 1. spadestik, skyldes det at entreprenøren har været i gang i et stykke tid, og der er således allerede gravet ud til fundamen-tet. Hullet skabte en fin ramme for at elever samt et par lærere kunne give en smagsprøve på hvad lokalerne til sin skal bruges til. Fire elever fra billedkunst og to slagtøjselever viste på fornem vis hvad man kan udrette med lærred, malerpensler og marimba.

Længe ventet tilbygning

De nye lokaler har været et stort ønske lige siden kulturskolen flyttede sine aktiviteter i Støvring fra Stubhuset til lokaler i den gamle højskolebygning for knap fire år siden – lokaler der har fungeret ud-mærket, men ikke været optimale. Men nu kommer der altså en ny tilbygning i forlængelse af den gamle højskole med lokaler der er indrettet til slagtøj – herunder marimbaorkester, rytmisk sam-menspil og billedkunst.

De nye lokaler forventes at være klar til indflytning sidst i november/først i december i år.

Emner


---------------------

Du er som journalist eller borger altid velkommen til at kontakte os for en udtalelse, baggrundsviden eller andet, du måtte have brug for. Vi har samlet kontaktoplysninger, vores sociale medier og nyttige links til blandt andet dagsordner og høringer.

Kontakt

Charlotte Larsen

Charlotte Larsen

Direktør Sundhed, kultur og fritid samt pleje og omsorg +45 22 29 54 85

Relateret materiale

Om os

Med lidt over 30.000 indbyggere er Rebild Kommune en af de mindre kommuner i Danmark. Vi er placeret i hjertet af Himmerland midt i en enestående smuk natur og tæt på det nye regionscenter i Aalborg. Via motorvejen og tognettet med nærbane og lyntog er der gode forbindelser til både regionscentret og til resten af Danmark, så det er nemt at pendle både til og fra.

Rebild Kommune har cirka 12.000 arbejdspladser. Blandt andet i kraft af et driftigt erhvervsliv, moderne innovations-virksomheder, landbrug og en veludbygget turistindustri. Området oplever desuden en stor efterspørgsel på grunde til både boliger og erhverv.

Rebild Kommune er karakteriseret ved stærke og levende by- og landsbysamfund med kulturel mangfoldighed og et aktivt foreningsliv. Der er blandt borgerne en stor lyst og vilje til at engagere sig i forskellige fritidsaktiviteter og til at benytte kultur- og idrætstilbud Her er særdeles gode handelsmuligheder med et bredt udbud af specialbutikker. Det kuperede terræn, unik natur og Danmarks største sammenhængende (Rold) skov, gør området (#Triatland) til et valfartsted for outdoor sportsturisme og der afholdes årligt mere end 30 outdoor sportsevents på tværs af kommunen: https://www.facebook.com/triatlandrebild