Gå til indhold
Vandringens Dag i Rebild

Pressemeddelelse -

Vandringens Dag i Rebild

Det er kun blevet mere populært at være udendørs efter corona, og det har influeret på natur og outdoor livet, som kan nydes i Rebild Bakker og Rold Skov. RebildPorten har de seneste år arrangeret en årlig “Vandringsweekend”. Denne begivenhed er også på programmet i 2022 - men løber først af stablen til efteråret. I 2022 bliver der således ydermere en mindre forårs udgave - “Vandringens Dag”. Områdets dygtige guider har budt ind med forskellige ture, så vi kan præsentere hele 10 guidede ture “Vandringens dag” - Lørdag den 19. marts.

Der vil blandt andet være mulighed for at deltage i en guidet tur om “Rebild Bakkers natur, kultur og historie”, hvor der er fokus på nogle af de skelsættende begivenheder, som området har gennemgået i tidens løb. Derudover er der gående foredrag ved Koldkrigsmuseet REGAN Vest, som afvikles af Nordjyske museer, der står for åbningen af regeringsanlægget senere på året.

Specielt for børnefamilier

Til “Vandringens Dag” vil der også være mulighed for at børnefamilier, kan komme på en fælles guidet tur. Blandt andet en “Oplevelsestur i bakkerne for børnefamilier”. Her kan man komme på en lille 3 km. tur, der går igennem Ravnkilden med dens rindende klare og rene vand, som er en drikbar kilde i området. For de lidt større børn er der en familievandretur omkring Gravlev Sø, hvor nogle af områdets andre kilder bliver besøgt - blandt andre Gravlev Kilde.

Mange flere oplevelser…

Foruden de nævnte vandreture, er der eksempelvis også mulighed for at tage på vandretur med “skovbad”. Her vil der være mulighed for at indstille fokus på balance i livet og finde den indre ro.

Se hele programmet for Vandringens Dag:
https://www.rebildporten.dk/rebild/planlaeg-din-tur/vandringens-dag-gdk1129644

Tilmeld dig en af de spændende ture lørdag den 19. marts og ta’ ud i Rebilds natur, som byder på oplevelser for alle. Skal du ud og vandre på egen hånd, så kan du som altid hente kort og inspiration i RebildPorten ved indgangen til Rebild Bakker.
Vi ses i Rebild, Rebild Bakker og Rold skov.

Emner

Kategorier

Regions


Du er som journalist eller borger altid velkommen til at kontakte os for en udtalelse, baggrundsviden eller andet, du måtte have brug for. Kig også forbi vores hjemmeside og følg os på Facebook, LinkedIn og Instagram.

Kontakt

Pernille Mulvad Møller

Pernille Mulvad Møller

Destinationsudvikler Turisme og oplevelser +45 22 60 72 89
Alexander Sejr Poulsen

Alexander Sejr Poulsen

Eventkoordinatorelev 25105768

Relateret materiale

Om os

Med lidt over 30.000 indbyggere er Rebild Kommune en af de mindre kommuner i Danmark. Vi er placeret i hjertet af Himmerland midt i en enestående smuk natur og tæt på det nye regionscenter i Aalborg. Via motorvejen og tognettet med nærbane og lyntog er der gode forbindelser til både regionscentret og til resten af Danmark, så det er nemt at pendle både til og fra.

Rebild Kommune har cirka 12.000 arbejdspladser. Blandt andet i kraft af et driftigt erhvervsliv, moderne innovations-virksomheder, landbrug og en veludbygget turistindustri. Området oplever desuden en stor efterspørgsel på grunde til både boliger og erhverv.

Rebild Kommune er karakteriseret ved stærke og levende by- og landsbysamfund med kulturel mangfoldighed og et aktivt foreningsliv. Der er blandt borgerne en stor lyst og vilje til at engagere sig i forskellige fritidsaktiviteter og til at benytte kultur- og idrætstilbud Her er særdeles gode handelsmuligheder med et bredt udbud af specialbutikker. Det kuperede terræn, unik natur og Danmarks største sammenhængende (Rold) skov, gør området (#Triatland) til et valfartsted for outdoor sportsturisme og der afholdes årligt mere end 30 outdoor sportsevents på tværs af kommunen: https://www.facebook.com/triatlandrebild