Gå til indhold
Der var taler og kagemand i anledning af åbningen af akut- og rehabiliteringstilbud Rebild
Der var taler og kagemand i anledning af åbningen af akut- og rehabiliteringstilbud Rebild

Pressemeddelelse -

Akutpleje og rehabiliteringscenter slår kræfterne sammen

I anledning af det nyåbnede Akut- og rehabiliteringstilbud Rebild, var der torsdag den 6. februar åbent hus for samarbejdspartnere og andre interesserede. Det nye tilbud er en sammenlægning af det tidligere rehabiliteringscenter og akuttilbuddet i Rebild Kommune.

Der blev ved åbningen holdt tale af Hanne Engelbrecht Bjerring Eriksen, leder af Sygeplejen og Lene Schmidt Aalestrup, formand for Sundhedsudvalget. I talerne lød der en stor ros til medarbejdernes indsats og en glæde over at man nu kan tilbyde en endnu bedre service.

Formålet med det nye tilbud er at forebygge indlæggelser og at modtage patienter fra sygehuset, som fortsat har brug for behandling, men hvor en hospitalsindlæggelse ikke er nødvendig. Tilbuddet dækker også rehabiliteringsforløb til patienter både før og efter operation, efter indlæggelse på sygehus samt til patienter, som skal genvinde eller vedligeholde funktionsniveauet.

Ved akut- og rehabiliteringstilbud Rebild vil man nu kunne give en samlet behandling af disse patienter så man får taget godt hånd om dem og de forskellige behov de har.

Akut- og rehabiliteringstilbud Rebild åbner op på Støvring Ældrecenter, Mastruplundvej 2L, 9530 Støvring, tidligere kendt som ”bonderosen”.

Emner

Regions


---------------------

Du er som journalist eller borger altid velkommen til at kontakte os for en udtalelse, baggrundsviden eller andet, du måtte have brug for. Vi har samlet kontaktoplysninger, vores sociale medier og nyttige links til blandt andet dagsordner og høringer.

Kontakt