Gå til indhold
Med velfærdsaftalen får syv kommuner et større handlerum til at udvikle velfærden lokalt.
Med velfærdsaftalen får syv kommuner et større handlerum til at udvikle velfærden lokalt.

Pressemeddelelse -

Borgmester Leon Sebbelin talte i dag børnenes sag for statsministeren

Leon Sebbelin har netop underskrevet en politisk principaftale i forhold til ’Nærhedsreformen’, på et online møde med statsminister Mette Frederiksen. Underskriften er første skridt på vejen, hvor Rebild Kommune vil blive stillet mere fri til at løse opgaven på dagtilbudsområdet, når den endelige aftale er på plads.

Leon Sebbelin er godt tilfreds med mødet, hvor han fik mulighed for at fremlægge sine ambitioner i forhold til den kommende proces. Her skal staten og byrådet hver især i gang med behandling af detaljerne i den endelige velfærdsaftale, der forventes klar i foråret 2021.

- Vilkårene for de små børn har altid ligget mig meget på sinde. Det gælder både den brede indsats for alle børn, og den særlige indsats vi skal yde for de sårbare børn og deres familier. Derfor er det også mit håb, at vi kan lægge et bredt børnesyn, fra minus ni måneder til skolealderen, til grund for den kommende velfærdsaftale. Konkret betyder det, at vi i Rebild Kommune ønsker et bredt fokus i velfærdsaftalen på dagtilbudsområdet med dagpleje, vuggestuer og børnehaver samt de områder, som indgår i de helhedsorienterede vilkår og løsninger for børn i dagtilbud. Herunder sundhedspleje, pædagogisk/psykologisk rådgivning, den børnesociale indsats og overgangen til skole. Udtaler Leon Sebbelin efter mødet.

Borgmestrene fra syv kommuner har givet tilsagn om at ville søge opbakning i deres kommunalbestyrelse til at indgå en velfærdsaftale med regeringen. En velfærdsaftale er en ny, samarbejdsbaseret vej til at udvikle velfærden og skabe større handlerum lokalt. Både for borgere og medarbejdere.

- I Rebild Kommune har vi allerede en mangeårig tradition for stærke institutioner, baseret på stor tillid til medarbejdere og den lokale ledelse. Det vil sige vi har meget dygtige medarbejdere og har fat i en sund tilgang til området, og jeg opfatter det også som en væsentlig grund til, at vi bliver betroet den her opgave og mulighed, slutter Leon Sebbelin.

Fakta om velfærdsaftalen

Fra politisk niveau skal kræfterne bruges på at sætte mål og retning. Derfra skal opgaven med at skabe tydelige resultater sammen med borgerne overlades til de dygtige offentlige medarbejdere og ledere.

Med velfærdsaftalerne igangsættes ambitiøse forsøg med at sætte medarbejdere og ledere fri fra bureaukrati og regulering på vigtige velfærdsområder. Erfaringerne herfra vil efterfølgende kunne bruges til at forbedre velfærden på tværs af hele Danmark.

Aftalen indebærer også at institutionerne samtidig leverer stærke velfærdstilbud og tydelige resultater for kommunens borgere.

Regeringen og borgmestrene har forpligtet hinanden på at søge tilslutning politisk til at fjerne flest mulige regler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet i de pågældende kommuner med henblik på at løfte kvaliteten i velfærden.

Regeringen forpligter sig til i videst muligt omfang at sætte kommunerne fri af statslig regulering. Dette vil ske ved at søge Folketingets tilslutning til ændringer af den relevante lovgivning.

Tilsvarende har borgmestrene forpligtet sig til at søge byrådets/kommunalbestyrelsens tilslutning til at gennemføre en omfattende fritagelse fra kommunal regulering for de omfattede institutioner.

Nu starter et arbejde, hvor det fastlægges, hvilken statslig regulering som de deltagende kommuner forslås sat fri af, og hvor kommunerne tilsvarende præciserer, hvilken kommunal og lokal regulering, som fjernes med velfærdsaftalerne.

Det er målet, at der kan indgås konkrete velfærdsaftaler mellem regeringen og de enkelte kommuner i foråret 2021.

Emner


---------------------

Du er som journalist eller borger altid velkommen til at kontakte os for en udtalelse, baggrundsviden eller andet, du måtte have brug for. Vi har samlet kontaktoplysninger, vores sociale medier og nyttige links til blandt andet dagsordner og høringer.

Kontakt

Jesper Greth

Jesper Greth

Pressekontakt Borgmester +45 40 62 78 52
Jesper Carlsen

Jesper Carlsen

Pressekontakt Kommunaldirektør +45 99 88 99 01
Aktindsigt

Aktindsigt

Pressekontakt Ønsker du at søge aktindsigt, skal du bruge vores hovedpostkasse. +45 99 88 99 88
Allan Pinnerup

Allan Pinnerup

Pressekontakt Kommunikationskonsulent Presse, hjemmeside, krisekommunikation, sociale medier, video +45 24 96 07 32

Om os

Med lidt over 30.000 indbyggere er Rebild Kommune en af de mindre kommuner i Danmark. Vi er placeret i hjertet af Himmerland midt i en enestående smuk natur og tæt på det nye regionscenter i Aalborg. Via motorvejen og tognettet med nærbane og lyntog er der gode forbindelser til både regionscentret og til resten af Danmark, så det er nemt at pendle både til og fra.

Rebild Kommune har cirka 12.000 arbejdspladser. Blandt andet i kraft af et driftigt erhvervsliv, moderne innovations-virksomheder, landbrug og en veludbygget turistindustri. Området oplever desuden en stor efterspørgsel på grunde til både boliger og erhverv.

Rebild Kommune er karakteriseret ved stærke og levende by- og landsbysamfund med kulturel mangfoldighed og et aktivt foreningsliv. Der er blandt borgerne en stor lyst og vilje til at engagere sig i forskellige fritidsaktiviteter og til at benytte kultur- og idrætstilbud Her er særdeles gode handelsmuligheder med et bredt udbud af specialbutikker. Det kuperede terræn, unik natur og Danmarks største sammenhængende (Rold) skov, gør området (#Triatland) til et valfartsted for outdoor sportsturisme og der afholdes årligt mere end 30 outdoor sportsevents på tværs af kommunen: https://www.facebook.com/triatlandrebild