Gå til indhold
Corona-smitten stiger i Rebild Kommune
Corona-smitten stiger i Rebild Kommune

Pressemeddelelse -

Covid-19: Rebild Kommune skærper beredskabet

Rebild Kommune oplever i øjeblikket en stigning i antallet af corona-smittede. Beredskabet skærpes og udviklingen følges nøje.

‘Borgerne, virksomhederne og institutionerne i Rebild Kommune klarede udbruddet i foråret utrolig godt og nu appellerer jeg til, at vi igen gør en indsats for at stoppe smitten. Selv om vi stadig har få tilfælde, så er det nu vi skal være ekstra påpasselige for at undgå en mere omfattende lukning af samfundet.’ Udtaler borgmester Leon Sebbelin.

Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser at Rebild Kommune har fået ti nye corona-smittede indenfor de seneste otte døgn. Det betyder mere end 20 smittede pr. 100.000 borgere og kommunen er derfor på Styrelsens ”bekymringsliste”. De ti nye tilfælde er spredt i kommunen, så der er ikke tale om et enkelt ”hotspot”.

Styrelsen tager sig af den konkrete opsporing i forhold til de ramte personer. Der vil blive taget kontakt til dem, de smittede har været tæt på, og denne personkreds vil blive opfordret til hurtigst muligt at blive testet – og til at gå i isolation, hvis de viser sig at være smittede.

Kommunen skærper indsatsen

Lige nu gennemgås alle større arrangementer og møder som kommunen er involveret i resten af året og de vil enten blive udsat eller ændres til digitale udgaver. Endvidere indskærper Rebild Kommune alle kravene om afstand, god håndhygiejne, grundig rengøring med videre i hele organisationen og via kommunikationsvejene til det private erhvervsliv og i offentligheden.

Rebild Kommunes beredskab er i tæt kontakt med Styrelsen for Patientsikkerhed og klar til hurtig opfølgning i takt med at situationen ændrer sig.

Emner


---------------------

Du er som journalist eller borger altid velkommen til at kontakte os for en udtalelse, baggrundsviden eller andet, du måtte have brug for. Vi har samlet kontaktoplysninger, vores sociale medier og nyttige links til blandt andet dagsordner og høringer.

Kontakt

Relateret materiale

  • ​Corona: Alle er testet negative på Svinget i Skørping

    Efter at de sidste test for coronasmitte er afsluttet på Svinget i Skørping, kan Rebild Kommune konstatere at kun den medarbejder der blev testet positiv i slutningen af forrige uge, er smittet. Alle øvrige test af beboere og personale er negative.

  • ​Covid-19: Elev testet positiv og smitteopsporing iværksat

    Elev på Terndrup Skoles 1. klassetrin er testet positiv for covid-19 og har været i isolation siden fredag den 18. september. Smitteopsporingen er sat i gang i forhold til de personer eleven har været i kontakt med i løbet af onsdag og torsdag.