Gå til indhold
Kickstart Rebild er et netværk for iværksættere og det er blot et af de tiltag der har bragt Rebild Kommune op på en 6. plads på listen over erhvervspræstationer.
Kickstart Rebild er et netværk for iværksættere og det er blot et af de tiltag der har bragt Rebild Kommune op på en 6. plads på listen over erhvervspræstationer.

Pressemeddelelse -

​Erhvervspræstationen i Rebild Kommune ligger i top på trods af covid-19

Rebild Kommune er buldret op ad listen for erhvervspræstationer imellem landets kommuner, fra en 65. plads til en 6. plads over de seneste to år og selv om covid-19 har gjort sit indhug, så er præstationen godkendt.

Borgmester Leon Sebbelin er yderst tilfreds med den generelle udvikling og ser en positiv sammenhæng imellem den erhvervsstrategi der er lagt og virksomhedernes evne til at klare sig i forbindelse med krisen.

- I Rebild Kommune har vi igennem mange år arbejdet aktivt med iværksætteri og særlige indsatser målrettet de enkelte virksomheder, med det fokus at skabe en høj overlevelsesrate og dermed vækst og udvikling til kommunen. Det er med til at styrke virksomhederne – også i krisesituationer. Vi driver netværk for iværksætterne i inkubationsmiljøet KickStart Rebild, hvor en daglig sparring er mulig. Vi er skarpe på match-making igennem tiltag som Investeringsnetværk og Mentorordningen og lokalt kendskab sikre målrettet formidling af de mange erhvervsfremmeprogrammer der findes på tværs af Danmark, udtaler Leon Sebbelin.

Erhvervspræstationsrapporten bygger på de mest aktuelle registerdata fra Danmarks Statistik, hvor konsulentvirksomheden Iris Group har set på udviklingen indenfor antallet af arbejdspladser, erhvervsindkomst, iværksætteri, vækst og eksport.

Tæt dialog er afgørende

Business Rebild har dagligt kontakt til mange af kommunens virksomheder og den tætte dialog er en af nøglerne til succesen. Erhvervs og turistchef Jane Lindberg ser en tydelig sammenhæng til resultatet i den rapport Dansk Industri udgav i november 2020, hvor Rebild Kommune også opnående en topplacering, som den bedste nordjyske kommune, når det gælder erhvervsklimaet.

- I Rebild Kommune arbejder vi målrettet på at være en attraktiv erhvervskommune, der på tværs af afdelinger skaber de bedste betingelser og rammer for at drive og vækste sin virksomhed. I 2020 oplevede vi således, på trods af corona-krisen, en voldsom vækst i salget af erhvervsjord og solgte på otte måneder knap 200.000 m2 jord. Så det er både lykkedes at tiltrække nye virksomheder, men vi ser også eksisterende virksomheder der vækster og har brug for udvidelser både i arealer og antal ansatte, udtaler Jane Lindberg.

Erhvervsindeks skaber overblik

Analysen af kommunernes erhvervspræstationer er udarbejdet af Iris Group, der leverer rådgivning inden for de politikområder, der har stor betydning for erhvervslivets rammebetingelser. Formålet med erhvervsindekset er at give kommunerne et faktabaseret vidensgrundlag for at styrke de lokale erhvervsforhold. Det gælder både i forhold til den kortsigtede håndtering af corona-krisen og de langsigtede lokale vækstbetingelser. De lokale erhvervsvilkår spiller således en nøglerolle i at sikre vækst, iværksætteri, arbejdspladser og for at tiltrække og fastholde virksomheder.

Hele rapporten kan hentes gratis her: https://irisgroup.dk/lokale-erhvervspraestationer-2021/ 

Related links

Emner

Kategorier


---------------------

Du er som journalist eller borger altid velkommen til at kontakte os for en udtalelse, baggrundsviden eller andet, du måtte have brug for. Vi har samlet kontaktoplysninger, vores sociale medier og nyttige links til blandt andet dagsordner og høringer.

Kontakt

Jane Bejlegaard Lindberg

Jane Bejlegaard Lindberg

Erhvervs- og turistchef Erhvervs og turisme 50825593

Om os

Med lidt over 30.000 indbyggere er Rebild Kommune en af de mindre kommuner i Danmark. Vi er placeret i hjertet af Himmerland midt i en enestående smuk natur og tæt på det nye regionscenter i Aalborg. Via motorvejen og tognettet med nærbane og lyntog er der gode forbindelser til både regionscentret og til resten af Danmark, så det er nemt at pendle både til og fra.

Rebild Kommune har cirka 12.000 arbejdspladser. Blandt andet i kraft af et driftigt erhvervsliv, moderne innovations-virksomheder, landbrug og en veludbygget turistindustri. Området oplever desuden en stor efterspørgsel på grunde til både boliger og erhverv.

Rebild Kommune er karakteriseret ved stærke og levende by- og landsbysamfund med kulturel mangfoldighed og et aktivt foreningsliv. Der er blandt borgerne en stor lyst og vilje til at engagere sig i forskellige fritidsaktiviteter og til at benytte kultur- og idrætstilbud Her er særdeles gode handelsmuligheder med et bredt udbud af specialbutikker. Det kuperede terræn, unik natur og Danmarks største sammenhængende (Rold) skov, gør området (#Triatland) til et valfartsted for outdoor sportsturisme og der afholdes årligt mere end 30 outdoor sportsevents på tværs af kommunen: https://www.facebook.com/triatlandrebild