Gå til indhold
Aftalen med Energi Danmark sikrer at den mængde el kommunen køber, kan spores tilbage til bæredygtige kilder.
Aftalen med Energi Danmark sikrer at den mængde el kommunen køber, kan spores tilbage til bæredygtige kilder.

Pressemeddelelse -

Grøn strøm i de kommunale stikkontakter

Fra 1. januar 2020 vil al strøm der bliver brugt i kommunale bygninger og til kommunalt gadelys, være bæredygtigt produceret. Det er en beslutning der ligger i forlængelse af byrådets Vision 2030 og kommunens arbejde med FN’s verdensmål.

I praksis kan den elektricitet der kommer ud af stikkontakten naturligvis ikke siges at komme præcist fra den ene eller anden producent, da al strøm fordeles via det samme net. Men en aftale med Energi Danmark sikrer at den mængde el kommunen køber, kan spores tilbage til bæredygtige kilder.

Sikrer mere grøn omstilling

Lone Nørgaard Andersen er udbudsjurist ved Rebild Kommune og ansvarlig for aftalen med Energi Danmark. Hun forklarer at det handler om at styrke den grønne omstilling:

- Med den aftale vi har indgået, har vi sikkerhed for at vi handler med virksomheder der producerer bæredygtig energi. På den måde er Rebild Kommune med til at fastholde og forøge den mængde grøn strøm der er på markedet.

En naturlig udvikling

Byrådet godkendte i juni 2019 et katalog over hvordan kommunen vil arbejde med FN’s verdensmål. Borgmester Leon Sebbelin er glad for, at der nu skal løbe grøn strøm i de kommunale ledninger.

- Vi har forpligtet os til at støtte verdensmålene gennem konkrete handlinger. Med den grønne strøm har vi fat i tre af målene, som blandt andet handler om bæredygtighed inden for energi, produktion, forbrug og udvikling af lokalsamfund.

Kataloget med kommunens indsatser er blevet til efter byrådets årlige visionsseminar. Her drøftede man hvordan FN’s verdensmål kunne blive en del af kommunens daglige drift og udvikling.

En lille ekstraudgift

Som med flere andre bæredygtige tiltag, er grøn strøm heller ikke helt uden ekstra omkostninger. Hvor meget, afhænger af hvor stort det totale forbrug af el er. Forventningen er at den grønne strøm vil koste 40.000-50.000 kr. ekstra om året.

Emner

Regions


---------------------

Du er som journalist eller borger altid velkommen til at kontakte os for en udtalelse, baggrundsviden eller andet, du måtte have brug for. Vi har samlet kontaktoplysninger, vores sociale medier og nyttige links til blandt andet dagsordner og høringer.

Kontakt

  • pære_grøn_strøm_COLOURBOX1501174
    pære_grøn_strøm_COLOURBOX1501174
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2994 x 2069, 2,63 MB
    Download

Relateret materiale

  • De medarbejdere der bruger elbilerne til daglig er blandt andet glade for at spare tiden med at tanke på en tankstation.

    Grøn kørsel i hjemmeplejen

    Rebild Kommune har taget endnu et skridt i den grønne omstilling. Hjemmeplejen råder nu over 16 elbiler. Det sker som en del af byrådets arbejde med FN’s 17 verdensmål. Hvor nummer syv netop handler om bæredygtig energi.