Gå til indhold
Fra venster: Lars Hedegaard (Region Nordjylland),  Marianne Vestergaard (Forkvinde for REUR), Henrik Hagens (adm. direktør, Hagens Fjedre) og Leon Sebbelin (borgermester, Rebild Kommune)
Fra venster: Lars Hedegaard (Region Nordjylland), Marianne Vestergaard (Forkvinde for REUR), Henrik Hagens (adm. direktør, Hagens Fjedre) og Leon Sebbelin (borgermester, Rebild Kommune)

Pressemeddelelse -

Hagens Fjedre vinder TagFat prisen

Den globale leverandør af fjedre, Hagens Fjedre, modtog tirsdag den 13. februar prisen for at være den mest innovative virksomhed i Rebild Kommune ved en prisoverrækkelse i virksomhedens hovedkontor i Støvring.

TagFat er en regional innovationskonkurrence arrangeret af Vækstforum Nordjylland, Region Nordjylland og de nordjyske erhvervskontorer, og det er fjerde gang at prisen uddeles. I år har der været særligt fokus på Industri 4.0.

- I dette års udgave har vi stillet skarpt på de nordjyske virksomheders arbejde med smart produktion og service. Alle deltagere har fået lavet en såkaldt innovationsrapport med det formål, at få vurderet deres teknologiske afsæt. I alt har 74 virksomheder, på tværs af hele Region Nordjylland, fået lavet denne innovationsrapport, fortæller Lars Hedegaard fra Region Nordjylland.

I Rebild Kommune har det lokale erhvervskontor, Business Rebild, været med i hele udvælgelsesprocessen, samt gennemgang af innovationsrapporterne for at finde frem til vinderen i Rebild Kommune.

- 8 virksomheder fra Rebild Kommune har været med i konkurrencen; Commotive, ATNU, CykelGear, Mekoprint, Necas, PARKPARK og Sky-Watch, og det har været interessant at være med til at vurdere deres teknologiske afsæt via rapporterne. Feltet har været skarpt, fordi de alle har bidraget med noget helt unikt inden for hver deres branche, men der var enighed, da vi skulle finde én vinder, siger Jane Bejlegaard Lindberg, erhvervs- og turistchef hos Business Rebild.

Kombinationen af mange forskellige innovative initiativer gjorde at Støvring virksomheden, Hagens Fjedre, skilte sig ud i forhold resten af deltagerne fra Rebild Kommune.

- Hagens Fjedre har en innovationsscore væsentlig over den gennemsnitlige i Region Nordjylland – det gælder både i produktionen, vedrørende arbejdsgange og kvalitetssikringsstrategier, hvilket gør at de løber med prisen i år, uddyber Jane Bejlegaard Lindberg om vinderen af TagFat prisen.

Titlen som Rebilds mest innovative virksomhed har allerede givet Hagens Fjedre endnu mere blod på tanden i forhold til, at tænke innovative løsninger ind i virksomhedens fremtidige kurs.

- Betydningen for at modtage TagFat prisen er meget stor. Vi har gode kunder og dygtige medarbejdere, som er årsagen til, at vi kan vokse både på omsætningen og indtjeningen. Det er kun muligt med effektiv og smart produktion, samt god dialog med og service til vore kunder. TagFat prisen bekræfter, at vi er på rette spor og vi fortsat skal arbejde mod nye mål om øget effektiv og smart produktion samtidig med at service er i højsædet og kunderne oplever værdi i samarbejdet med Hagens Fjedre. Kun derved kan vi fortsætte væksten og være konkurrencedygtig i fremtiden, udtaler Henrik Hagens, adm. direktør, Hagens Fjedre om modtagelse af prisen.

Hagens Fjedre går nu videre til konkurrencen mellem alle vindere fra hele Region Nordjylland, hvor regionsvinderen kåres til en gallamiddag den 24. maj 2018.

Emner

Regions


Du er som journalist eller borger altid velkommen til at kontakte os for en udtalelse, baggrundsviden eller andet, du måtte have brug for. Vi har samlet kontaktoplysninger, vores sociale medier og nyttige links til blandt andet dagsordner og høringer.

Kontakt

Relateret materiale

  • Borgmester Leon Sebbelin til Iværksætteri på slottet den 17. januar

    Succesfuld nytårskur for iværksættere

    Business Rebild, Mariagerfjord Erhvervsråd, Iværksætter Væksthimmerland og Nordjysk NewBizz afholdte den 17. januar ”Iværksætteri på slottet” for iværksættere og kommende iværksættere på Nørlund Slot.

  • Rold Skov tilbyder ekstremløberne enestående oplevelser i unik natur.

    EM i Duathlon kommer til Rebild

    Den 22. april slutter årets XTERRA Duathlon Serie – på i alt fem landsdækkende stævner – i Rebild. Stævnet er højdepunktet på de fem stævner ved samtidig at være EM på distancen. Kombinationen af XTERRA og europamesterskab betyder stor international opmærksomhed om arrangementet.

  • Deltagerne kom fra hele kommune for at høre nærmere om dette nyetableret detailnetværket

    Detailbutikkerne i Rebild Kommune er klar til at smøge ærmerne op

    Et nyt detailnetværk for aktører inden for detail- og servicebranchen i Rebild Kommune blev mandag formiddag kick-startet. 25 deltagende var mødt op til morgenmødet, for at høre nærmere om det kommende forløb, og for at få indspark til detailhandlen. Initiativet bag netværket er skabt af det lokale erhvervskontor, Business Rebild.

  • Billed: Marianne Westergaard, formand for Rebild Erhvervsudviklingsråd og Kurt Sørensen, direktør, CAMRO ApS

    CAMRO vinder erhvervspris i Rebild

    Onsdag den 7. marts fik virksomheden CAMRO Aps fra Nørager i Rebild Kommune overrakt erhvervsprisen, Vækst- og Udviklingspris 2018.

  • Billed: Præsentation fra produktionen hos Marel under Årsmøde

    Digitalisering og innovation i fokus til Årsmøde

    Onsdag den 7. marts afholdte Rebild Erhvervsudviklingsråd og Business Rebild Årsmøde 2018, hvor 70 erhvervsdrivende fra hele Rebild Kommune deltog i et interessant arrangement hos Marel i Støvring.