Gå til indhold
Rebildløbet - medaljeudlevering
Rebildløbet - medaljeudlevering

Pressemeddelelse -

Igen i år en forrygende sæson i Triatland

Sidste år var der fremgang for rigtig mange af de events, der afvikles i kommunen med centrum i Rebild Bakker og Rold skov. Nu er de fleste af årets sportsevents afviklede, og det kan konstateres, at succesen sidste år ikke var en enlig svale; folk er stadig vilde med Triatland Rebild.

Hende, der har det store overblik, er destinationsudvikler og eventkoordinator Mona Møller Carlsen fra RebildPorten. Hun fortæller, at der igen i 2019 har været stor interesse for udendørs sportsarrangementer, og at mange af dem har været udsolgt.

- Vi må konstatere, at vores område kan noget særligt, og at folk er rigtig glade for at bruge det. Deltagere fra alle dele af landet strømmer til arrangementerne i Triatland, og det betyder, at kendskabet til området kommer vidt omkring.

Samarbejdet mellem kommunen, foreningerne og de frivillige

Mona Møller Carlsen kalder det et vigtigt signal, at RebildPorten arbejder målrettet med udvikling af events.

- Fra kommunens side bakker vi op om ganske mange outdoor-events. Professionel sparring er en stor hjælp for arrangørerne, og omvendt er det af stor værdi for kommunen, at vi er hjemsted for en perlerække af attraktive arrangementer.

- Vi støtter både større og mindre events. Et eksempel på det sidste er Guldbækløbet. Her gjorde sparring med RebildPorten en stor forskel i år, og løbsarrangørerne har fortalt os, at de fik et kæmpe løft. De har simpelthen fået blod på tanden og er nu helt sikre på, at de selvfølgelig også skal arrangere løb i 2020.

- For mig er det en fin historie. Uden frivillige, ingen events. Derfor er det afgørende, at kommunal sparring og markedsføring kan give de frivillige flere ressourcer, som igen ofte betyder, at de får større lyst til at kaste sig ud i opgaverne, slutter Mona Møller Carlsen.

Spændende slutspurt

Sæsonen er ikke helt slut, så det er bare med at få cyklen eller løbeskoene frem.

Nordic Trail (løb) den 15. september. Ruten på syv km. går gennem Rebild Bakker og har 250 højdemeter.

Helosan Kalkmineløb (løb) den 21. september er en nyskabelse, som kombinerer en sjælden mulighed for at løbe gennem Tingbæk Kalkminer med den smukke rute rundt om Gravlev Ådal.

Rebild 2-dages (orienteringsløb) den 28. og 29. september. For ottende gang gennemfører den dynamiske Rold Skov Orienteringsklub sin efterårsklassiker

DGI MTB børneløb i Rold Skov (mountainbike) den 21. september. Børn fra fem til 16 år – inddelt efter køn og i seks aldersklasser kan være med.

Downhill Cup 2019 (mountainbike) den 5. oktober byder på hop, stensætninger og rødder i rå mængder. Alle MTB kørere kan deltage, da der også er ”chicken lines” uden om de største forhindringer.

Se mere om disse og andre arrangementer her:

Emner


---------------------

Du er som journalist eller borger altid velkommen til at kontakte os for en udtalelse, baggrundsviden eller andet, du måtte have brug for. Vi har samlet kontaktoplysninger, vores sociale medier og nyttige links til blandt andet dagsordner og høringer.

Kontakt

  • Glad deltager i Triatlandløbet
    Glad deltager i Triatlandløbet
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1944 x 1296, 635 KB
    Download

Relateret materiale