Gå til indhold
Gården bag KulturStationen i Skørping - her fra byfesten 2023. Foto: Finn Nygaard
Gården bag KulturStationen i Skørping - her fra byfesten 2023. Foto: Finn Nygaard

Pressemeddelelse -

Kulturgården i Skørping træder ind i næste fase

Nu kan Skørpings borgere glæde sig til, at det centrale gårdrum ved KulturStationen får en stor og synlig opgradering. Projektet får nu støtte fra den filantropiske forening Realdanias Bymidtepulje. Pengene skal bruges til at lave et uderum, der opfordrer til ophold og aktiviteter i gården mellem KulturStationen, Kinorevuen, Rebild Ungdomsskole og Skørping Bibliotek, og som sikrer en bedre sammenhæng mellem Skørpings butikker, stationen og kulturaktiviteter. Visionen bag projektet er at skabe et gårdmiljø for mennesker i alle aldre, og som har fokus på bæredygtighed og byens placering midt i Rold Skov.

Det særlige for området omkring Kulturstationen er, at Skørpings kultur- og foreningsliv er koncentreret i de bygninger, der deler et stort fælles gårdrum – et gårdrum, som aktuelt ikke udnyttes og bruges optimalt. Projektet “Kulturgården” skal skabe en samlet helhed for byrummene i Skørping centrum. Samtidig skal projektet give lettere adgang til gårdrummet, og på den måde gøre området mere indbydende og tilgængeligt for alle i Skørping.

Levende bymidte

’Kulturgården’ skal være Skørpings naturlige, offentlige samlingssted, der kan bruges af både kulturinstitutionerne, lokale foreninger og borgere i byen:

- På vegne af Teknik- og Miljøudvalget er jeg taknemmelig for bevillingen fra Realdania, for den vil bidrage markant til vores bestræbelser på at skabe en mere attraktiv og levende bymidte i Skørping, siger udvalgsformand Pia Elberg og fortsætter - Midlerne fra Realdania er en forudsætning for, at vi kan gå i gang med det samme med at udforme et konkret projekt på baggrund af visionsoplægget og sætte det i udbud i år.

- Realdanias Bymidtepulje har til formål at støtte projekter, som viser, hvordan lokale samarbejder, kan føre til realiseringen af fysiske projekter, som understøtter bylivet og kvaliteten af byens rum. I Skørping er det lykkedes Rebild Kommune og KulturStationen at udvikle et projekt, som ikke alene vil løfte omgivelserne tæt omkring kulturhuset, men som også vil binde Skørpings centrum bedre sammen, siger projektleder i Realdania, Ditte Marquard Jessen.

Fakta og økonomi

Projektet er en del af den ambitiøse byfornyelse, som Rebild Kommune driver sammen med en arbejdsgruppe, hvor de mest centrale aktører er repræsenteret. Arkitektfirmaet dominique + serena bistår kommunen som rådgiver på projektet og har også været med til at udforme ansøgningen og visionsoplægget til Realdania.

Områdefornyelsen i Skørping er delt op i to dele: ’De bløde trafikanter’ samt ’byrum og forskønnelse’. Den samlede anlægssum er på 6,9 mio. kr. for byrum og forskønnelses-delen, og heraf har kommunen og arbejdsgruppen søgt og modtaget fondsmidler ved Statens Kunst Fond og Nordeafonden i 2023 på i alt 1,5 mio. kr. Realdania støtter projektet med 3,45 mio. kr. – altså halvdelen af anlægssummen.

Begge dele af områdefornyelsen forventes at være klar inden slutningen af 2025.

Om Realdania

Med Bymidtepuljen har Realdania afsat 80 mio. kr. til at støtte lokale projekter, som bidrager til en omstilling mod mere levende, smukke og aktive bymidter med mødesteder for både lokale og besøgende. Læs mere på realdania.dk/projekter/bymidtepuljen

Realdania er en forening med omkring 185.000 medlemmer, som arbejder for at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø i Danmark. Foreningen arbejder almenvelgørende ved at støtte projekter og de penge, foreningen deler ud, kommer fra afkastet af dens investeringsformue.

Kontaktpersoner:

Line Morsing Steenberg, centerchef for Plan Byg og Vej, Rebild Kommune tlf.: 23626074

Daniel Simmelsgård-Kristensen, lokalplanlægger center Plan Byg og Vej, Rebild Kommune, tlf.: 41776227

Ditte Marquard Jessen, projektchef, Realdania, tlf.: 30 90 57 95


Kategorier

Regions


Du er som journalist eller borger altid velkommen til at kontakte os for en udtalelse, baggrundsviden eller andet, du måtte have brug for. Kig også forbi vores hjemmeside og følg os på Facebook, LinkedIn og Instagram.

Kontakt

  • Byfest 2023 - Gården bag KulturStationen i SKørping.png
    Byfest 2023 - Gården bag KulturStationen i SKørping.png
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .png
    Størrelse:
    1428 x 640, 1,83 MB
    Download
  • KUlturstationen - Skørping.jpg
    KUlturstationen - Skørping.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3667 x 1716, 1,16 MB
    Download
  • Gården bag Kulturstationen i SKørping.jpg
    Gården bag Kulturstationen i SKørping.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3602 x 1987, 2,02 MB
    Download
  • Gården bag Kulturstationen byfest 2023 - ungeområde.png
    Gården bag Kulturstationen byfest 2023 - ungeområde.png
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .png
    Størrelse:
    1428 x 640, 2,17 MB
    Download
  • 2023_12_20_Visionsoplæg_Bymidtepulje_komprimeret.pdf
    2023_12_20_Visionsoplæg_Bymidtepulje_komprimeret.pdf
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .pdf
    Download

Relateret materiale

  • Gården mellem Skørpings kulturinstitutioner

    Fonde giver halvanden million kroner til byfornyelse i Skørping

    Skørpings borgere kan se frem til, at en af byens centrale pladser snart får et større løft. Det kommunale projekt ”Gang i gården”, som skal skabe et mere spændende udeareal i gården mellem KulturStationen, Kinorevuen, Rebild Ungdomsskole og Skørping Bibliotek, har nemlig fået tilsagn om henholdsvis en million kroner fra Nordea-fonden og 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.

  • Oversigt over området bag Kulturstationen i Skørping, der får en gennemgribende fornyelse med nye funktioner og langt bedre rekreative muligheder.

    Kulturgården i Skørpings centrum: tegningerne er klar

    Gårdrummet ved KulturStationen i Skørping bliver nu til et dynamisk og indbydende uderum. Rummet får også et nyt navn nemlig Kulturgården. Når projektet bliver realiseret, kommer Kulturgården til at invitere til ophold og aktiviteter i det kulturelle centrum mellem KulturStationen, Kinorevuen, Rebild Ungdomsskole og Skørping Bibliotek. Kulturgården vil skabe sammenhæng mellem butikker, station og