Gå til indhold
Kursen er sat for Støvring Højdal – ny bydel i Rebild Kommune

Pressemeddelelse -

Kursen er sat for Støvring Højdal – ny bydel i Rebild Kommune

Torsdag den 27. marts vedtog et enigt byråd i Rebild Kommune strukturplanen for kommunens kommende store byudviklingsområde syd for Støvring. Den nye bydel har fået navnet Støvring Højdal, og strukturplanen lægger de overordnede linjer for områdets udvikling i de kommende årtier.

Med byrådets vedtagelse af strukturplanen for Støvring Højdal er det første vigtige skridt taget mod en ny bydel med boliger til op mod 3.500 borgere, ny skole, grønne områder, byliv og stærke fællesskaber. Bydelen skal udvikles over mange år og i tæt samspil med både natur, eksisterende boligområder og det nuværende Støvring.

Borgerinddragelse og bæredygtig udvikling

Strukturplanen har været i offentlig høring, og det har givet anledning til stort lokalt engagement. I alt er der kommet 41 høringssvar, og det glæder formanden for Teknik- og Miljøudvalget, Pia Elberg:

– Jeg vil gerne, på vegne af hele udvalget, takke for de mange værdifulde høringssvar. Når vi planlægger en hel ny bydel, er det vigtigt, at det sker i en demokratisk proces, hvor borgerne bliver hørt. Høringssvarene er med til at sikre, at vi får belyst alle aspekter, og de indgår selvfølgelig i det videre arbejde med at udvikle Støvring Højdal, siger Pia Elberg.

Særligt emner som trafik, forbindelser og hensynet til natur og landskab har fyldt i høringssvarene. Ifølge Pia Elberg er det også noget, strukturplanen tager højde for:

– Vi har stort fokus på at bevare og fremhæve de naturlige kvaliteter i området. Flere steder bliver det, vi kalder ’grønne kiler’, trukket ind mellem boligområderne, og der bliver etableret rekreative zoner, som skal komme både beboere og besøgende til gavn.

Planlægning i tre trin

Etablering af en hel ny bydel er en længere planlægningsproces, og i det arbejde er strukturplanen det første, overordnede skridt, forklarer borgmester Jesper Greth:

– Med strukturplanen har vi trukket de overordnede streger – hvor skal der være boliger? Hvor skal GRO ligge? Hvordan hænger den nye bydel sammen med det eksisterende Støvring? Med det på plads, kan vi gå videre med de næste trin i planlægningen, nemlig det der hedder kvartersplaner og til sidst lokalplaner. Det er i lokalplanerne, vi fastlægger de konkrete matrikler, stier, veje og byggerier, så på den måde bliver vi hele tiden mere og mere konkrete i planlægningen. I byrådet ved vi godt, at det er en ganske langvarig proces, der er lagt op til, men i så stort et projekt der får betydning for så mange, er det vigtigere at gøre arbejdet grundigt, end at forhaste tingene.

Borgmesteren understreger at byrådet er meget opmærksom på, at en del af områderne i planen ikke ejes af Rebild Kommune.

– Det er klart at de lodsejere der ejer jord indenfor planens rammer, bliver tæt inddraget i den kommende realisering af planen. Intet arbejde går i gang, uden der er indgået aftaler med hver enkelt lodsejer, forsikrer Jesper Greth.

Ud over de fem boligkvarterer, er der også planlagt et erhvervsområde i den nye bydel.

GRO på vej mod virkelighed

Som det før har været omtalt, bliver et centralt omdrejningspunkt i den nye bydel, GRO – et nyt, moderne lærings- og samlingssted, der bliver meget mere end en traditionel skole. GRO bliver et åbent og levende kraftcenter for hele området med fokus på liv, leg og læring. Her skal fællesskaber kunne gro – på tværs af alder, interesser og hverdagsliv. GRO kommer til at rumme både skole, værksteder, mad- og naturrum, iværksættermiljøer og fritidsaktiviteter – og bliver et sted, der er åbent hele dagen og hele året.

Med vedtagelsen af strukturplanen kan arbejdet med GRO for alvor gå videre. Kvartersplanen for det område, hvor GRO skal ligge – Mastrup Ådalskvarteret – forventes færdig i sensommeren 2025. Herefter kan lokalplanen for området udarbejdes.

Strukturplanen blev med få ændringer vedtaget af et enigt byråd, og den endelige version kan ses på linket herunder.

Related links

Emner

Kategorier

Regions


Du er som journalist eller borger altid velkommen til at kontakte os for en udtalelse, baggrundsviden eller andet, du måtte have brug for. Kig også forbi vores hjemmeside og følg os på Facebook.

Kontakt

  • Strukturplan, Støvring Højdal
    Strukturplan, Støvring Højdal
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .png
    Copyright:
    Rebild Kommune
    Størrelse:
    1940 x 1350, 1,24 MB
    Download

Relateret materiale

  • Rebild Kommune: Køb af jord baner vejen for en ny strukturplan og skole i Støvring syd

    Rebild Kommune: Køb af jord baner vejen for en ny strukturplan og skole i Støvring syd

    Et enigt byråd besluttede torsdag den 25. april at godkende købet af ejendommen Nibevej 25, som vil få stor betydning for den fortsatte udvikling af Støvring. I takt med at Støvring vokser er der også behov for en ny skole. En strukturplan for området er derfor også en mulighed for at få afklaret den endelige placering for den nye skole.

  • Lokale skoleelever gav input i form af legomiljøer til inspirationsdagen for liv- og læringsmiljøet til åbent hus tilbage i maj i Støvring

    Det nye navn til livs- og læringsmiljøet er nu på plads

    GRO er det nye navn for det, vi tidligere har kendt som livs- og læringsmiljøet, i den nye bydel Støvring Højdal.
    GRO – et fællesskab for alle
    GRO danner rammen om den nye skole i Støvring, hvor liv, leg og læring går hånd i hånd, og hvor fællesskaber kan slå rod og udvikle sig. Det bliver et åbent og levende sted med plads til alle – børn og voksne, frivillige, foreninger og iværksættere