Gå til indhold
Guldbæk-vinen er både velsmagende og bæredygtig
Guldbæk-vinen er både velsmagende og bæredygtig

Pressemeddelelse -

Netværk giver (grønne) resultater

RebildPorten indbød sidste år til lokalt turismesamarbejde i et bredt netværk. De godt tres medlemmer af netværket kommunikerer og sparrer løbende. Dertil kommer omkring fire netværksmøder om året, som holdes på skift hos medlemmerne.

Allerede nu begynder de første konkrete resultater af samarbejdet at vise sig i form af lokale og bæredygtige initiativer. Ejeren af Røverstuen Mikkel Schnoor Nielsen lagde selv lokaler til det første netværksmøde, og ved den lejlighed faldt han i snak med Jan og Lone Thrysø fra Guldbæk Vingård. Det ene ord tog andet, og nu kan gæsterne på Røverstuen vælge at nyde rosé, hvidvin eller dessertvin, der er produceret på vingården i Guldbæk.

Mikkel Schnoor fortæller:

- Jeg bruger også vinstokke fra Guldbæk, når jeg hjemmerøger mine laks. Røg fra vinstokke giver nemlig smagen mere kant end røg fra bøgeflis. Mange af vore gæster tager godt imod de lokale vine, både fordi de smager godt, men også fordi de er lokale.

Lokale produkter er også godt for bæredygtigheden

For Mikkel Schnoor betyder det noget, at produkterne fra Guldbæk ikke skal transporteres over lange afstande, og at det klart er mere bæredygtigt at røge med vinstokke fra Himmerland end at skulle bruge vinstokke fra Frankrig, som han har gjort tidligere.

Erhvervs- og turistchef Jane Bejlegaard Lindberg supplerer:

- Målet med at lave turismenetværket er, at samarbejdet skal udmønte sig i kommerciel succes. At det så samtidig, som i dette tilfælde, også har et bæredygtigt aftryk er rigtig fint. Det er i tråd med en nødvendig samfundsudvikling og i overensstemmelse med FN’s verdensmål, som vi i Rebild Kommune arbejder med. Gæsterne sætter pris på salg af lokal vin både som en autentisk historie og som noget, der giver et minimalt aftryk på klimaet.

- Meget apropos handler næste møde i turismenetværket netop om bæredygtighed. Et oplæg skal inspirere og opfordre turismeaktørerne til at tænke i bæredygtige løsninger, som både giver mening for klimaet og kan aflæses på bundlinjen. Vi ved, at det kan lade sig gøre, for vi er allerede langt på dette område i Rebild, slutter Jane Bejlegaard Lindberg.

Flere lokale samarbejder

Mikkel Schnoor har allerede det næste lokale samarbejde i støbeskeen. Snart vil gæsterne også kunne fornøje sig gin fra Volsted Distillery.

Et andet eksempel på samarbejde, der udspringer af netværket, er to vellykkede vandreture med temaet Gin og Kilder, som Rebild Guide Birgitte Simonsen og Thorbjørn Ravn Kaagaard fra Volsted Distillery arrangerede i august.

Emner

Regions


---------------------

Du er som journalist eller borger altid velkommen til at kontakte os for en udtalelse, baggrundsviden eller andet, du måtte have brug for. Vi har samlet kontaktoplysninger, vores sociale medier og nyttige links til blandt andet dagsordner og høringer.

Kontakt

  • Røverstuen tilbyder nu også lokal vin
    Røverstuen tilbyder nu også lokal vin
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3163 x 4745, 11,7 MB
    Download

Relateret materiale

  • Medlemmer af turismenetværket på Nysumbanen - foto: Rebild Kommune

    Et bredt turismenetværk er kommet godt fra start

    Som afløser for Rebild Turistforum, kommunens rådgivende organ med medlemmer fra turist-erhvervet, indbød RebildPorten i 2018 til lokalt turismesamarbejde i et bredere netværk. I det nye netværk er også repræsentanter for frivillige organisationer er velkomne.

  • Turisme- og detailnetværkene startede mødet i toppen af Kildetårnet med et glas bobler fra Guldbæk Vingård. Foto: Anette Bruun

    ​Influencer-samarbejde kan skabe værdi for turisme og detail i Rebild Kommune.

    En vellykket nytårskur for både turisme- og detailnetværkerne i Rebild onsdag den 22. januar 2020. RebildPorten og Business Rebild havde inviteret til en inspirationsaften med temaet “Influencers” for at blive klogere på, hvordan influencers kan tænkes ind i forretningen og hvordan influencers arbejder.
    Det var en aften der satte gang i tanker og overvejelser om, hvordan influencer-samarbejde k