Gå til indhold
Line Morsing Steenberg begynder i jobbet som chef for Center Plan, Byg og Vej den 1. maj i år. Foto: Privatfoto.
Line Morsing Steenberg begynder i jobbet som chef for Center Plan, Byg og Vej den 1. maj i år. Foto: Privatfoto.

Pressemeddelelse -

Ny chef til Center Plan, Byg og Vej

Rebild Kommune har ansat en ny chef til Center Plan, Byg og Vej. Valget er faldet på Line Morsing Steenberg, der kommer fra en stilling som planchef i Silkeborg Kommune.

Line Morsing Steenberg har en mastergrad i urban design og har, siden hun afsluttede sin uddannelse, arbejdet med planlægning - både i private og offentlige organisationer. Hun vægter tværfaglighed, dialog og samarbejde som væsentlige elementer i sit arbejde som leder:

- Det er helt nødvendigt, at vi arbejder på tværs med et knivskarpt fokus på en åben og tidlig dialog samt stærke relationer mellem politikere og ledelse og mellem ledelse og medarbejdere. Og det samme gør sig naturligvis gældende i forhold til virksomheder, udviklere og borgere. På den måde får vi de bedste muligheder for at styrke udviklingen i en kommune i så stor vækst som Rebild Kommune.

- Også i samarbejdet med medarbejderne er nærvær, empati og ikke mindst tillid altafgørende. Jeg skal som centerchef beskrive hvor vi skal hen og hvorfor – men medarbejderne skal hjælpe med at finde ud af hvordan! På den måde kan vi lykkes med opgaven i fællesskab. Men først og fremmest glæder jeg mig til at møde centrets dygtige medarbejdere og til at starte det gode samarbejde med politikerne og den øvrige ledelse, slutter Line Morsing Steenberg

I sin seneste ansættelse har hun arbejdet med den samlede planstrategi for Silkeborg Kommune og været primus motor på kommunens byfornyelsesstrategi.

Kommunikation og politisk tæft

Direktør med ansvar for det tekniske område, Jytte Gad Lauridsen ser også frem til samarbejdet:

- Med Line Morsing Steenberg har vi fundet en rigtig stærk spiller til lederholdet. Hun har gennem sine tidligere ansættelser vist, at hun har den politiske tæft og den evne til at kommunikere klart, der kræves for at fortsætte den gode udvikling i centret og i kommunen. Samtidig er jeg sikker på, at hun med sit strategiske overblik og nærværende ledelsesstil vil blive en værdsat samarbejdspartner for både medarbejdere, politikere og eksterne samarbejdspartnere, fortæller Jytte Gad Lauridsen.

Line Morsing Steenberg starter den 1. maj i år.

Stillingen blev ledig da Britta Bjerregård Pørksen i februar 2023 blev chef for Plan og Byggeri i Viborg Kommune.

Emner

Regions


Du er som journalist eller borger altid velkommen til at kontakte os for en udtalelse, baggrundsviden eller andet, du måtte have brug for. Kig også forbi vores hjemmeside og følg os på Facebook, LinkedIn og Instagram.

Kontakt