Gå til indhold
John Birk inviterer 'Back to Rebild'
John Birk inviterer 'Back to Rebild'

Pressemeddelelse -

Ny kampagne skal få flere gæster ’back to Rebild’

Rebild Kommune har valgt at gøre en ekstraindsats for at understøtte hele områdets turismeerhverv i kølvandet på COVID19.

I Rebild er der guld overalt – hvis bare man finder det”, lyder det fra John Birk. En karakter med stor personlighed, der sammen med RebildPorten skal være med til at skyde Rebild Kommunes kommende turismekampagne i gang.

I Rebild har vi den sidste måned arbejdet intens med udvikling af et nyt markedsføringskoncept ”BACK TO REBILD” der skal kickstarte sommersæsonen og tiltrække turister til området. Med en helt unik natur, et væld af oplevelser, gode overnatningssteder og lækker mad, er der basis for en anderledes ferie, der huskes og med god plads til alle. Det opleves igennem karakteren John Birk!

”I år har vi vurderet, at der skal mere til for at skille sig ud fra mængden af smukke naturbilleder. Vi ønsker at overraske og tage folk med ud på en oplevelse – og så gør det jo ikke noget, at det også samtidig er underholdende og huskes! Folk må gerne tænke hvad laver de nu i Rebild – er det ikke lidt skørt? Og jo – men på den fede måde, hvor folk bliver gjort opmærksomme på alle de gode oplevelser og overraskelser, vi har i Rebild” udtaler erhvervs- og turistchef, Jane Bejlegaard Lindberg.

Netop de lokale restauranter, overnatningssteder, og andet turismeerhverv kommer i fuld fokus i kampagnens mange elementer og skal i fællesskab være med til at skabe kampagnens indhold. Kampagnen skydes i gang med flere sjove og skæve film, der alle viser John Birk ’in action’ rundt omkring i Rebild. Alt lige fra John Birk under vand til højt oppe i trækronerne – det hele med Rebilds fantastiske natur som baggrundstæppe.

’Vi ser meget frem til at være en del af den spændende kampagne, det er fedt at RebildPorten på den måde går forrest for vores erhverv – og John Birk er jo bare for vild’, fortæller Daniel Levy Edlefsen, medejer hos Rold Skov Adventure, hvor en del af filmene blev optaget.

Back to Rebild

Udgangspunktet for kampagnen er karakteren John Birk, Rebilds svar på Indiana Jones og specielt udviklet til området. En karakter som skal hjælpe det omkringliggende turismeerhverv med at få skudt sæsonen i gang. Jane Bejlegaard Lindberg uddyber, ”Der er ingen der helt ved hvor John Birk kommer fra, og hvordan han er havnet i Rebild – men nu er han her, og vi forventer os meget af ham og samarbejdet med Gotcha. Vi tror på, at vi kan skille os ud fra mængden med en skæv vinkel og humor i kampen om de danske turister i år og ikke mindst være med til at understøtte vores lokale turismeerhverv’.

Vi har oplevet utrolig stor tilgang til vores smukke natur i de sidste tre måneder og i særdeleshed af helt nye målgrupper. Det ønsker vi at holde fast i og sikre en afledt effekt til vores turisme og oplevelseserhverv hen over de næste sommermåneder, hvor danskerne skal holde ferie i Danmark og naturligvis i Rebild.

Kampagnen bliver primært synlig på blandt andet RebildPortens Facebook og Instagram og løber som udgangspunkt fra juni-september. Men mulighederne i kampagnen er mange og her er John Birk blot med til at sætte rammerne; naturen og Rebilds unikke oplevelser for alle.

Vil du følge med i John Birks liv i Rebild, kan du følge med på dit foretrukne online medie. 

Emner

Kategorier


---------------------

Du er som journalist eller borger altid velkommen til at kontakte os for en udtalelse, baggrundsviden eller andet, du måtte have brug for. Vi har samlet kontaktoplysninger, vores sociale medier og nyttige links til blandt andet dagsordner og høringer.

Kontakt

Relateret materiale

  • Turisme- og detailnetværkene startede mødet i toppen af Kildetårnet med et glas bobler fra Guldbæk Vingård. Foto: Anette Bruun

    ​Influencer-samarbejde kan skabe værdi for turisme og detail i Rebild Kommune.

    En vellykket nytårskur for både turisme- og detailnetværkerne i Rebild onsdag den 22. januar 2020. RebildPorten og Business Rebild havde inviteret til en inspirationsaften med temaet “Influencers” for at blive klogere på, hvordan influencers kan tænkes ind i forretningen og hvordan influencers arbejder.
    Det var en aften der satte gang i tanker og overvejelser om, hvordan influencer-samarbejde k

  • RebildPorten er nabo til Rebild Bakker

    RebildPorten genåbner

    Fra fredag den 29. maj kan RebildPorten igen give gæsterne ideer og tips om vandreruter, kilder, museer og meget mere.

  • Hele Rebilds John Birk er stadig derude!

    Hele Rebilds John Birk er stadig derude!

    Tilbage i sommeren 2020 lancerede RebildPorten en personlighed, som skulle tiltrække besøgende til området i Rebild, Rebild National Park, Rebild Bakker og Rold Skov. John Birk hedder karakteren og han er ranger, der lever i, med og af naturen. Danmark har taget godt imod John og er vilde med hans univers.