Gå til indhold
Udvalgsformand Thøger Elmelund er glad for udviklingen: "Det er vores opgave at sikre, at der er de dagtilbudspladser der er behov for og at kvaliteten er i orden. "
Udvalgsformand Thøger Elmelund er glad for udviklingen: "Det er vores opgave at sikre, at der er de dagtilbudspladser der er behov for og at kvaliteten er i orden. "

Pressemeddelelse -

​Ny rapport peger i en positiv retning for kvaliteten på dagtilbudsområdet i Rebild Kommune.

Byrådet har netop godkendt dagtilbudsrapporten, der er en intern undersøgelse af institutionernes organisatoriske, faglige og resultatmæssige kvalitet. Rapporten udarbejdes hvert andet år på baggrund af de lovmæssige krav og sammenholdes med den nyeste forskning inden for institutionsområdet.

Udvalgsformand for Børne- og Familieudvalget, Thøger Elmelund er tilfreds med udviklingen.

– Rebild Kommune er i vækst og det er vores opgave at sikre, at der er de dagtilbudspladser der er behov for og at kvaliteten er i orden. Udvalgets fokus har været at støtte op om det pædagogiske arbejde og en tilgang hvor læringsmiljøet og børnenes perspektiv er i centrum. Rapporten bekræfter vores oplevelse af, at vi er i en positiv udvikling. Det kan alle de involverede godt tillade sig at klappe sig selv på skulderen for, og så skal vi selvfølgelig fastholde en god balance imellem væksten i tilflytningen til kommunen og forholdene på vores institutioner.

I dagtilbuddene arbejdes der meget med børnenes sproglige udvikling i forlængelse af den politisk vedtagne sprogstrategi. Strategien har i høj grad understøttet en øget kontinuerlig og ensartet indsats for børnenes sproglige udvikling i dagtilbuddene, hvor alle børn sprogvurderes inden de er fyldt tre år.

Joan Aarenstrup Straarup leder af Dagtilbuddene Haverslev-Ravnkilde har været tæt på udviklingen og prioriteringen af sprogindsatsen. Hun uddyber:

– Sprogvurderingerne er altafgørende i forhold til børnenes udvikling og derfor har vi valgt at sætte ekstra ind på sproget helt ned i dagplejen, så den helt tidligere indsats sikres. Pædagogerne omsætter testens resultater til det pædagogiske arbejde og samvær med børnene i hverdagen og vi bruger det aktivt i vores faglige drøftelser og den ledelsesmæssige sparring.

Rapporten viser, at Rebild Kommune på alle de målte indsatser ligger over eller lige omkring landsgennemsnittet, og det ses som et tilfredsstillende resultat. 

Emner


---------------------

Du er som journalist eller borger altid velkommen til at kontakte os for en udtalelse, baggrundsviden eller andet, du måtte have brug for. Vi har samlet kontaktoplysninger, vores sociale medier og nyttige links til blandt andet dagsordner og høringer.

Kontakt

Thøger Elmelund Kristensen

Thøger Elmelund Kristensen

Byrådsmedlem +45 24 43 19 13
Lene Hvilsom Larsen

Lene Hvilsom Larsen

Centerchef Børn og Unge +45 23 47 46 75

Om os

Med lidt over 30.000 indbyggere er Rebild Kommune en af de mindre kommuner i Danmark. Vi er placeret i hjertet af Himmerland midt i en enestående smuk natur og tæt på det nye regionscenter i Aalborg. Via motorvejen og tognettet med nærbane og lyntog er der gode forbindelser til både regionscentret og til resten af Danmark, så det er nemt at pendle både til og fra.

Rebild Kommune har cirka 12.000 arbejdspladser. Blandt andet i kraft af et driftigt erhvervsliv, moderne innovations-virksomheder, landbrug og en veludbygget turistindustri. Området oplever desuden en stor efterspørgsel på grunde til både boliger og erhverv.

Rebild Kommune er karakteriseret ved stærke og levende by- og landsbysamfund med kulturel mangfoldighed og et aktivt foreningsliv. Der er blandt borgerne en stor lyst og vilje til at engagere sig i forskellige fritidsaktiviteter og til at benytte kultur- og idrætstilbud Her er særdeles gode handelsmuligheder med et bredt udbud af specialbutikker. Det kuperede terræn, unik natur og Danmarks største sammenhængende (Rold) skov, gør området (#Triatland) til et valfartsted for outdoor sportsturisme og der afholdes årligt mere end 30 outdoor sportsevents på tværs af kommunen: https://www.facebook.com/triatlandrebild