Gå til indhold
Find roen i Rebild National Park og Rold Skov, Foto: Sarah Green
Find roen i Rebild National Park og Rold Skov, Foto: Sarah Green

Pressemeddelelse -

Nye tilbud: Brug naturen og styrk velværet

Mindfullness, naturretreats og skovbad. RebildPorten fortsætter stilen med at invitere turisterne ud i Rold Skov og til at mærke og opleve naturen på nye måder.

Hvem kunne ikke bruge nogle døgn i Rold Skov i zen og tæt kontakt med naturen? De seneste måneders ufrivillig isolation har sat mange på prøve og derfor er det oplagt at komme ud i naturen og trække vejret på ny. Det har fået flere aktører i Rebild til at tænke i nye baner og sidste skud på stammen er et tre-dages naturretreat, der løber af stablen til maj.

’Vi har skræddersyet et ophold med fokus på stille stunder og sanseligt nærvær i naturen. Vi står for det praktiske, mens gæsterne blot skal fordybe sig i velvære og lade sig forkæle af skovens smukke friske grønne farver’, fortæller en af udbyderne Thuri Kledal fra Naturrefugium, der faktisk har sin daglige base i Sorø på Sjælland.

’Men jeg har altid været fascineret af Rold Skov og er rigtig glad for at kunne tilbyde et naturretreat i samarbejde med Henrik Bjerg, der er lokal og medejer af BS Event; de har den skønneste naturbase, som danner ramme omkring opholdet’

Unik naturoplevelse

Der er lagt op til tre dage med naturen helt tæt på og to dedikerede guider, der sørger for alt undervejs. Lige fra guidede stillevandringer, nordisk skovbad, skovmeditationer og til maden, der bliver serveret direkte fra den simrende bålgryde.

Ren afslapning for gæsterne, der næsten kun selv skal kravle op i de hængende telte til en unik overnatning med kig til trækronerne.

Lokale samarbejdspartnere

RebildPorten arbejder målrettet på at udvikle både eksisterende og tiltrække nye koncepter til området. Mental wellness er et topaktuelt emne og det understøttes af RebildPortens fokus.

’Vi arbejder hele tiden på at tiltrække nye koncepter til Rebild og lægger altid op til lokale samarbejder for i høj grad også at styrke vores lokale turismeerhverv, pointerer Erhvervs – og Turistchef Jane Lindberg.

Tag-selv-bord i naturen

I Rebild står flere andre aktører også klar med nye tilbud her i foråret, og der er noget for enhver smag. Udover naturretreats arrangerer den lokale guide Anette Ravn også både skovbade, naturmeditation og stille seancer i skoven. Tidligere har RebildPorten også annonceret Oh So Quiets vandrekoncept i Rold Skov. Se datoer for alle arrangementer på rebildporten.dk

Related links

Emner

Kategorier


---------------------

Du er som journalist eller borger altid velkommen til at kontakte os for en udtalelse, baggrundsviden eller andet, du måtte have brug for. Vi har samlet kontaktoplysninger, vores sociale medier og nyttige links til blandt andet dagsordner og høringer.

Kontakt

Relateret materiale

  • Rebild Bakker Foto: Sarah Green

    Der er ’Oh So Quiet’ i Rebild

    Forår og sommer står for døren og flere og flere danskere har fundet vandrestøvlerne frem. Det oplever de også i Rebild, hvor det nordjyske koncept ’Oh So Quiet’ til sommer har skræddersyet en luksusudgave af vandreferien, hvor der står bløde hotelsenge klar til vandrerne efter dagens strabadser i Rold Skov.

  • Rebild Bakker

    Rebild Bakker Ruten: ”Toppen af dansk vandring”

    En ny certificeret vandrerute i Rebild Bakker og Rold Skov sætter nye standarder for vandreoplevelser i Danmark og har fået masser af roser og høje karakterer for de fine oplevelser undervejs. Den knap 11 km. lange rute har som den første i Danmark opnået både at blive certificeret som Kvalitetssti af Dansk Vandrelaug og som Premium Vandrerute af Deutsches Wanderinstitut.