Gå til indhold
NYT firmaløbskoncept med fokus på det sociale

Pressemeddelelse -

NYT firmaløbskoncept med fokus på det sociale

Hører du til dem, der indimellem undrer dig over, hvorfor store firmaløb ofte afvikles, så deltagerne ikke har lejlighed til at hygge sammen bagefter, fordi deltagerne løber på forskudte tidspunkter? Ja, så er du ikke den eneste. I det nye firmaløbskoncept, Triatlandløbet, løber alle deltagere på samme tidspunkt - så alle også kan hygge og netværke på samme tidspunkt.

Anne Voss, medarrangør af Triatlandløbet fortæller

- Vi har længe hørt et ønske fra nordjyske virksomheder om et firma-løb, med fokus på det sociale aspekt. Et koncept, hvor der var tid til at hygge med kollegerne og netværke med folk fra andre virksomheder. Vi har skræddersyet Triatlandløbet i Rold Skov til formålet og vi topper – hvad, der også bliver en stor naturoplevelse – oplevelsen med en lækker picnickurv bestående af fortrinsvist lokalt producerede råvarer.

Triatlandløbet afvikles 23. august og finder sted midt i Triatland Rebild – den efterhånden landskendte outdoor-sportsdestination med centrum i Rebild Bakker og Rold Skov.

- Vi har fundet de perfekte rammer for løbet midt i Danmarks største sammenhængende skov. Der bliver masser af sanseindtryk og helt andre indtryk end dem man får ved f.eks. stafetterne i byerne, hvor udsigten ofte er villakvarterer eller højt byggeri, siger Anne Voss

Rebild Kommune er en af flere virksomheder, der bakker op om det nye løbskoncept og kommunens borgmester, Leon Sebbelin, imødeser løbet med begejstring,

- Vi bakker op om firmaløbet Triatlandløbet og vi opfordrer kommunens egne medarbejdere til at medvirke. Konceptets fokus på det sociale aspekt, hvor deltagerne har reel mulighed for at hygge sammen efter løbet, tiltaler os og vi tror løbet på sigt, kan være med til at øge networkingen på tværs af virksomheder i hele Nordjylland.

Bag Triatlandløbet står arrangørerne af succesen Rebildløbet, men i modsætning til dette, der primært henvender sig til privatpersoner og familier, er Triatlandløbet møntet på virksomheder og privatpersoner i hele Nordjylland.

- Vi ser Triatlandløbet som en stærk udvikling af de gode erfaringer vi allerede har gjort os med vores lokale erhvervsnetværk. Rebild Kommune har meget mere at tilbyde end attraktive placeringer. Virksomheder og deres medarbejdere får den fulde pakke og det kan nu opleves på første hånd, sammen med andre erhvervsdrivende til vores nye firmaløb”, fortæller Jane Bejlegaard Lindberg, Erhvervs- og Turistchef, Rebild Kommune

Fakta om Triatlandløbet

Løbet er for alle privatpersoner, men også virksomheder, der vil forkæle deres medarbejdere og samtidig netværke med andre Nordjyske virksomheder.

Inklusive i beløbet på 150 kr. per deltager (600 per hold), indgår en lækker picnic-kurv, fortrinsvist bestående af lokale råvarer.

Alle interesserede tilmelder sig senest den 10. august til løbet i hold af 4 personer.

Vinderen er holdet med den sammenlagt hurtigste tid.

Distance og sted:

5 km løberute med fire deltagere på hvert hold afvikles i Nørreskoven i Triatland Rebild bag Skørping Privathospital. Ruten løbes på grussti og skovbund.

4 km gå-rute med fire deltagere på hvert hold afvikles i skoven (bag Skørping Idrætscenter). Ruten er hyggelig og let kuperet.

For mere information omkring Triatlandløbet, kontakt venligst:

Løbsarrangør Anne Voss: Tlf. 2637 4270

Løbsarrangør Patrick Lemmonier: Tlf. 2577 0150

Related links

Emner

Kategorier

Regions


Du er som journalist eller borger altid velkommen til at kontakte os for en udtalelse, baggrundsviden eller andet, du måtte have brug for. Vi har samlet kontaktoplysninger, vores sociale medier og nyttige links til blandt andet dagsordner og høringer.

Kontakt

Relateret materiale

  • Tri ved St. Økssø maj 2017

    Triathlon for alle – Tri ved søen!

    Den 27 og 28 maj 2017 har vi over 500 friske triathleter, der spænder fra første gangs triathleter til elite triathleter. Omgivelserne er helt fantastiske i Rebild ved Store Økssø!

  • Triatlandløbet har målområde i den smukke park ved Skørping Privathospital

    Kollegaer kan få pulsen op i nyt løb

    Når Triatlandløbet skydes i gang den 23. august i Skørping er det en helt ny type løb, som ser dagens lys. Ikke en stafet, men et løb, hvor 4 personer går eller løber sammen i hold og får en samlet tid. Og dét appellerer til arbejdspladser, der tidligere har deltaget i DHL-stafet

  • Margrethe Vestager, EU konkurrencekommissær, besøger Rebild Kommune til oplæg og erhvervsdebat om Nordjysk konkurrenceevne på internationalt plan.

    Erhvervsdebat om nordjysk konkurrencedygtighed på det globale marked

    Nordjyske virksomheder bliver mere og mere globale, og for at være i stand til at konkurrere på det globale marked er konkurrencedygtighed en altafgørende faktor. Men hvordan styrkes konkurrenceevnen på det internationale marked? Kom med til erhvervsdebat med blandt andet EU konkurrencekommissær Margrethe Vestager, for at blive klogere på dette relevante emne.

  • ​Nyt hold Rebilds Rigtige Kvinder

    ​Nyt hold Rebilds Rigtige Kvinder

    Sundhedscentret i Rebild Kommune starter lige efter nytår et nyt hold af successen "Rebilds Rigtige Kvinder". Holdet afvikles i dagtimerne og henvender sig til overvægtige med en dårlig kondition, som ønsker støtte til at omlægge livsstilen.