Gå til indhold
På www.rebild.dk/røgfrikommune kan man finde svar på en række af de spørgsmål man kan have omkring byrådets beslutning om røgfri arbejdstid og matrikler.
På www.rebild.dk/røgfrikommune kan man finde svar på en række af de spørgsmål man kan have omkring byrådets beslutning om røgfri arbejdstid og matrikler.

Pressemeddelelse -

Rebild Kommune er røgfri

Det er slut med rygepauser i Rebild Kommune. Byrådet har besluttet at indføre røgfri arbejdstid og røgfrie matrikler. Det betyder, at man ikke må ryge når man færdes på arealer som kommunen ejer – for eksempel ved skoler, børnehaver, idrætsanlæg og ældrecentre. For alle ansatte betyder det desuden, at de ikke må ryge, når de er på arbejde.

- Vi sætter sundhed højt i Rebild Kommune, derfor er det et helt naturligt skridt for os at tage. Og det er samtidig et vigtigt signal at sende, ikke mindst til vores børn og unge. Vi vil skabe sundere miljøer og bakke op om de medarbejdere, og alle andre, der ønsker at holde op med at ryge. Vi vil, at langt færre end i dag – helst ingen overhovedet – begynder at ryge, siger borgmester Leon Sebbelin.

Hjælp til rygestop

Alle ansatte i kommunen er blevet tilbudt hjælp til at stoppe med at ryge og mange rygere har takket ja til tilbuddet. Rebild Kommune tilbyder også rygestop-kurser til borgere, der gerne vil holde op med at ryge.

Spørgsmål og svar på rebild.dk

På kommunens hjemmeside – www.rebild.dk/røgfrikommune, kan man finde svar på en række af de spørgsmål man kan have, som ansat, borger, forening og så videre.

Røgfri Fremtid

I forbindelse med beslutningen er Rebild Kommune også gået med i ’Røgfri Fremtid’, som er et partnerskab skabt af Kræftens Bekæmpelse og Tryg Fonden. Kommunen forpligter sig dermed til, at arbejde for at skabe en røgfri fremtid for de kommende generationer. Indførelsen af røgfri arbejdstid og røgfrie matrikler er et led i den proces, da organisatoriske løsninger – som denne – giver færre rygere.

Byrådets beslutning trådte i kraft 1. januar 2019.

22 af landets kommuner har allerede indført røgfri arbejdstid – og flere er på vej.

Related links

Emner

Regions


Du er som journalist eller borger altid velkommen til at kontakte os for en udtalelse, baggrundsviden eller andet, du måtte have brug for. Vi har samlet kontaktoplysninger, vores sociale medier og nyttige links til blandt andet dagsordner og høringer.

Kontakt

Jesper Greth

Jesper Greth

Pressekontakt Borgmester +45 40 62 78 52
Jesper Carlsen

Jesper Carlsen

Pressekontakt Kommunaldirektør +45 99 88 99 01
Aktindsigt

Aktindsigt

Pressekontakt Ønsker du at søge aktindsigt, skal du bruge vores hovedpostkasse. +45 99 88 99 88
Allan Pinnerup

Allan Pinnerup

Pressekontakt Kommunikationskonsulent Presse, hjemmeside, krisekommunikation, sociale medier, video +45 24 96 07 32

Om os

Med lidt over 30.000 indbyggere er Rebild Kommune en af de mindre kommuner i Danmark. Vi er placeret i hjertet af Himmerland midt i en enestående smuk natur og tæt på det nye regionscenter i Aalborg. Via motorvejen og tognettet med nærbane og lyntog er der gode forbindelser til både regionscentret og til resten af Danmark, så det er nemt at pendle både til og fra.

Rebild Kommune har cirka 12.000 arbejdspladser. Blandt andet i kraft af et driftigt erhvervsliv, moderne innovations-virksomheder, landbrug og en veludbygget turistindustri. Området oplever desuden en stor efterspørgsel på grunde til både boliger og erhverv.

Rebild Kommune er karakteriseret ved stærke og levende by- og landsbysamfund med kulturel mangfoldighed og et aktivt foreningsliv. Der er blandt borgerne en stor lyst og vilje til at engagere sig i forskellige fritidsaktiviteter og til at benytte kultur- og idrætstilbud Her er særdeles gode handelsmuligheder med et bredt udbud af specialbutikker. Det kuperede terræn, unik natur og Danmarks største sammenhængende (Rold) skov, gør området (#Triatland) til et valfartsted for outdoor sportsturisme og der afholdes årligt mere end 30 outdoor sportsevents på tværs af kommunen: https://www.facebook.com/triatlandrebild