Gå til indhold
Også tilbage i 2015 fik Rebild Kommune placering som den bedste erhvervskommune i Nordjylland .... og "skiltede" efterfølgende med det i medierne.
Også tilbage i 2015 fik Rebild Kommune placering som den bedste erhvervskommune i Nordjylland .... og "skiltede" efterfølgende med det i medierne.

Pressemeddelelse -

Rebild Kommune har ifølge DI det bedste erhvervsklima i Nordjylland. Igen.


Rebild rykker. Virksomhederne trives i Rebild Kommune - endda bedre end noget andet sted i Nordjylland. Det er én af konklusionerne i DI’s årlige undersøgelse af den service og de forhold, som kommunen byder de lokale virksomheder.

Blandt de 96 kommuner, som deltager i undersøgelsen, er Rebild den 15. bedste erhvervskommune. Det er en fremgang på fem pladser fra sidste år. Samme position, som kommunen indtog i 2015, hvilket giver en placering som bedste erhvervskommune i Nordjylland. Årsagen til fremgangen er ifølge DI, blandt andet, at kommunen er blevet bedre til at behandle virksomhedernes miljø- og byggesager, og at politikere og embedsmænd i kommunen holder en god dialog med virksomhederne. Og så er Rebild blandt landets fem bedste kommuner, når det gælder den lokale planlægning af erhvervs- og boliggrunde.

- Kommunen skal have stor ros for at prioritere en bedre dialog med de lokale virksomheder. Blandt andet har borgmesteren og embedsmænd været på flere virksomhedsbesøg og været opsøgende for at få input fra det lokale erhvervsliv. Og så er det min oplevelse, at kommunen går langt for at finde plads, når for eksempel virksomheder udefra vil flytte til kommunen, siger formand for DI Aalborg, Peter Rindebæk.

Leon Sebbelin er mere glad end overrasket over den gode placering,

- Rebild Kommune har i de seneste år satset hårdt på at tiltrække og fastholde erhvervsvirksomheder og i det game, handler det om hurtig reaktionstid og en vilje til at lytte til virksomhedernes individuelle behov for hjælp og støtte – ikke mindst i opstartsfasen. Til den opgave har vi dedikeret nogle dygtige medarbejdere. Derudover er der blevet etableret enheden "Kickstart Rebild", som hjælper ny-iværksætterne med alt fra jura, over bogføring til forskellig inspiration. 

FAKTA OM EVALUERINGEN 2017

Sammenlign kommuner, se placeringerne i alle kategorier, og download hele Erhvervsklimaundersøgelsen http://di.dk/le16/Pages/forsiden.aspx.

  • DI’s undersøgelse, Lokalt Erhvervsklima 2017, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsklima. Det er ottende år i træk, at DI laver undersøgelsen.
  • 7.600 virksomheder inden for Dansk Industris brancher, bl.a. produktion, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service har svaret på undersøgelsen i 2017. De har bl.a. vurderet kommunernes overordnede erhvervsvenlighed og helt specifikke erhvervsvilkår som f.eks. skattetryk, kommunal sagsbehandling, adgang til arbejdskraft, infrastruktur, kommunernes image mv. Virksomhedsledernes bedømmelser vejer 2/3 af undersøgelsens resultat, mens den sidste tredjedel afgøres af statistiske faktorer som skat, grundskyldspromille, privat beskæftigelse, antal nystartede virksomheder og erhvervsfrekvens mv. - 96 ud af landets 98 kommuner er blevet bedømt. To mindre kommuner Læsø og Fanø deltager ikke.

For yderligere oplysninger kontakt: 

Jane Bejlegaard Lindberg

Erhvervs- og turistchef
Tlf.: 9988 9180
Mobil: 5082 5593

Leon Sebbelin
Borgmester
Tlf.: 99 88 99 00
Mobil: 30 27 71 77

Related links

Emner


Du er som journalist eller borger altid velkommen til at kontakte os for en udtalelse, baggrundsviden eller andet, du måtte have brug for. Vi har samlet kontaktoplysninger, vores sociale medier og nyttige links til blandt andet dagsordner og høringer.

Kontakt

  • Rebild Kommune har ifølge DI det bedste erhvervsklima i Nordjylland. Igen.
    Rebild Kommune har ifølge DI det bedste erhvervsklima i Nordjylland. Igen.
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .pdf
    Download

Relateret materiale

  • Margrethe Vestager, EU konkurrencekommissær, besøger Rebild Kommune til oplæg og erhvervsdebat om Nordjysk konkurrenceevne på internationalt plan.

    Erhvervsdebat om nordjysk konkurrencedygtighed på det globale marked

    Nordjyske virksomheder bliver mere og mere globale, og for at være i stand til at konkurrere på det globale marked er konkurrencedygtighed en altafgørende faktor. Men hvordan styrkes konkurrenceevnen på det internationale marked? Kom med til erhvervsdebat med blandt andet EU konkurrencekommissær Margrethe Vestager, for at blive klogere på dette relevante emne.

  • Også i 2017 og 2015 kårede Dansk Industri Rebild Kommune som den nordjyske kommune med det bedste erhvervsklima.

    ​Erhvervet kårer Rebild Kommune som bedst i Nordjylland

    En ny og omfattende undersøgelse lavet af Dansk Industri slår fast, at Rebild Kommune har det bedste erhvervsklima i Nordjylland, og lander samlet set på en 11. plads blandt landets 98 kommuner. Det betyder samtidig at Rebild Kommune rykker 21 pladser frem på listen fra sidste års placering i undersøgelsen.

  • Borgmester Leon Sebbelin til Iværksætteri på slottet den 17. januar

    Succesfuld nytårskur for iværksættere

    Business Rebild, Mariagerfjord Erhvervsråd, Iværksætter Væksthimmerland og Nordjysk NewBizz afholdte den 17. januar ”Iværksætteri på slottet” for iværksættere og kommende iværksættere på Nørlund Slot.