Gå til indhold
I år sætter vi spot på fællesskaber.
I år sætter vi spot på fællesskaber.

Pressemeddelelse -

Rebild Kulturuger 2021, den 11.-26. september

I kølvandet på den langvarige nedlukning, er der et ekstra behov for at sætte fokus alle de mangfoldige tilbud på kulturområdet der er i alle kommunens byer og landsbyer. Det er med andre ord fællesskaber der er fokus på.

Den officielle åbning af Rebild kulturuger 2021 foregår traditionen tro med ”Film i Skoven” ved Store Økssø, hvor den foreningsdrevene biograf Kinorevuen atter for en stund rykker ud af biografmørket og ud under åben himmel ved søen midt i Rold Skov.

De vigtige fællesskaber

Rebild Kulturuger 2021 sætter spot på fællesskaber og kulturaktiviteter i de enkelte byer. Det er Rebild Kommunes Kulturråd, der samler og koordinerer alle aktiviteter og arrangementer. I år særligt med ønsket om at give synlighed til alle kulturaktiviteter og samtidig skabe opmærksomhed om vores dejlige byer og landsbyer og deres mangfoldige tilbud til både nuværende og nye beboere. Noget der er tiltrængt i kølvandet på de langvarige nedlukninger i samfundet.

Besøg på kryds og tværs

Alle byer i Rebild Kommune har kunnet byde ind med et program for en eller flere dage i kulturugerne, og det er der kommet et rigtigt spændende program ud af. Udover film i skoven byder kulturugerne også på ferniseringer, koncerter, kreative aktiviteter, dans, Herman Bang-dag, sangaftener, byvandringer og meget, meget mere.

Programmet lægger således op til, at man besøger hinanden på kryds og tværs i kulturugerne og oplever de forskellige byers tilbud af aktiviteter, sammenhold og fællesskaber.

Nu med kunstrute

I år er programmet for kulturugerne desuden udvidet med en kunstrute, som giver kulturuge-gæsterne mulighed for at besøge nogle af områdets dygtige kunstnere og kunsthåndværkere på deres hjemmebane. Her kan man få et kig ind i værkstederne, hvor tingene skabes, og få en snak med kunstnerne bag.

Program for kulturugerne og kunstruten findes på rebild.dk/uger.

Related links

Emner

Regions


---------------------

Du er som journalist eller borger altid velkommen til at kontakte os for en udtalelse, baggrundsviden eller andet, du måtte have brug for. Vi har samlet kontaktoplysninger, vores sociale medier og nyttige links til blandt andet dagsordner og høringer.

Kontakt