Gå til indhold
MødeMekka på Scandic CPH Strandpark, Kursuslex
MødeMekka på Scandic CPH Strandpark, Kursuslex

Pressemeddelelse -

Stor interesse for Rebild som erhvervsturisme destination

MEETNATURE er navnet på det nye erhvervsturisme projekt der er skudt i gang i Rebild Kommune. Projektet har til formål at fremme erhvervsturismen i området.

Med Rebild National Park, Rebild Bakker og Rold Skov i baghaven har det været oplagt, at tage udgangspunkt i den smukke og unikke natur Rebild har at byde på. Derfor arbejder MEETNATURE i samarbejde med de lokale aktører, om at skabe helt særlige rammer, for afholdelse af møder, kurser og firmaevents, hvor naturen er i centrum.

MEETNATURE deltog i sidste uge på et MødeMekka i København, for at gøre opmærksom på Rebild som en spændende og anderledes erhvervsturisme destination, og for at få en snak med potentielle og kommende kunder. MødeMekka er et koncept, hvor man afholder speeddating med de beslutningstagende og købestærke møde-& eventbookere, der kommer fra store nationale og- internationale virksomheder.

Der var en stor interesse for MEETNATURE og Rebild, som en mulig destination for fremtidig erhvervsturisme. Til MødeMekka ‘et havde 12 store nationale og internationale firmaer, tilkendegivet deres interesse og booket tid til at høre mere om, hvad vi som destination kan byde på.

” Jeg er utrolig begejstret for den store opmærksomhed og interesse der var for MEETNATURE og Rebild som erhvervsturisme destination. Det blev til 12 rigtig gode møder og jeg er ganske sikker på, at det bliver et gensyn med nogle af dem her i Rebild, til deres næste firma arrangement. Mange af virksomhederne efterspørger den skæve vinkel på et arrangement. De vil gerne overraske deres medarbejdere med en anderledes oplevelse og skabe en wow faktor for dem, og her kan vi byde ind med alt fra guidet nattevandringer i troldeskoven, bueskydning, virtuel skattejagt i Rold Skov ” Fortæller Helle Munch, projektansvarlig og destinationsudvikler bag MEETNATURE”

Med projektet vil vi da også opfordre lokale virksomheder i Nordjylland til at bruge Rebild som mødedestination, da vi mener vi har så meget at tilbyde, både på overnatningsmuligheder, madoplevelser og selvfølgelig naturoplevelser ud over det sædvanlige.

En af de lokale turistaktører udtaler sig om projektet:

Daniel Edlefsen, fra Rold Skov Adventure, er meget begejstret for det nye projekt.

’’Fantastisk med MEETNATURE som gør en kæmpe indsats for at fremme erhvervsturismen i Rebild. Som aktør er det kæmpe plus, og så er det gratis branding’’

Emner

Kategorier


Du er som journalist eller borger altid velkommen til at kontakte os for en udtalelse, baggrundsviden eller andet, du måtte have brug for. Kig også forbi vores hjemmeside og følg os på Facebook, LinkedIn og Instagram.

Kontakt

Relateret materiale

  • Naturen danner rammer for turismenetværk og dialog

    Naturen danner rammer for turismenetværk og dialog

    Torsdag d. 16. september var omkring 25 medlemmer af Rebild Kommunes Turismenetværk samlet på kryds og tværs for at snakke om fremtiden for erhvervsturisme i Rebild. Mødelokalet var under teltdugen ved rustikke træbænke og borde i event campen ved Bjerg og Søby i skoven bag RebildCentret.