Gå til indhold
Heksens værksted på Rebildcentret (Foto: Rebildcentret)
Heksens værksted på Rebildcentret (Foto: Rebildcentret)

Pressemeddelelse -

Tag med blandt røvere, hekse og flagermus i Rebild

I Rebild venter der mange berigende og lærerige natur- og kulturoplevelser for både store og små. Derfor har RebildPorten valgt, i samarbejde med virksomheden GoLittle, at få produceret fire forskellige podcasts målrettet børn i 6-12 års alderen og deres familier

De fire fortællinger er nøje udvalgt efter, hvad Rebild især er kendt for, og de nye podcasts, tager børnene med ind i levende fortællinger om både flagermus, hekse, røvere og sidst men ikke mindst ombord på en båd til Amerika.

Fortællingerne skal styrke viden om vores kulturarv og er en ny og anderledes måde at formidle både natur- og kulturhistorie til børnefamilierne. Mange voksne har sikkert hørt om Røverne fra Rold og ikke mindst heksen Dannie Druehyld, men vi har også et klart ønske om at tiltrække flere børnefamilier til området, så det handlede om at se på de eksisterende emner og så få fortalt disse historier i børnehøjde’ fortæller Jane Pilgaard, der er teamkoordinator hos RebildPorten.

Udover indholdet er forskellige lydeffekter og musik også med til at levendegøre historierne og samtidig ligger de fire podcast også direkte op til besøg hos bl.a. Rebildcentret og Museum Rebild. Her folder historierne sig yderligere ud, for de, der har lyst til at vide mere om både heksen Dannie Druehyld, flagermus og udvandringen fra Rebild.

De fire fortællinger er lavet i samarbejde med GoLittle, der er stiftet af Morten Resen, og det er også den velkendte radio- og tv stemme, der har indtalt de fire podcasts.

Det er fantastisk at få lov til at folde nogle af de super fascinerende historier, der gemmer sig i området omkring Rold Skov, ud i børnehøjde. Vi håber, at historierne vil give endnu flere børn lyst til at komme ud og opleve Rebild i virkeligheden sammen med deres forældre. Men man kan altså også sagtens høre historierne hjemme fra sofaen, i sommerhuset eller i bilen, hvor de kan få køreturen til at føles lidt kortere,’siger Morten Resen, stifter af Golittle.

De fire podcast-episoder om Rebild ligger allerede nu på RebildPortens hjemmeside, Rebildporten.dk. Fortællingerne kan også høres i GoLittles populære podcast-serie, Danmarkshistorie(r), der kan findes helt gratis i alle de store podcast-apps. Her vil et nyt afsnit fra Rebild blive udgivet hver torsdag i de kommende fire uger.

Related links

Emner

Kategorier


---------------------

Du er som journalist eller borger altid velkommen til at kontakte os for en udtalelse, baggrundsviden eller andet, du måtte have brug for. Vi har samlet kontaktoplysninger, vores sociale medier og nyttige links til blandt andet dagsordner og høringer.

Kontakt