Gå til indhold
Fra venstre: Gert Fischer, Ole Frederiksen og Leon Sebbelin. Foto: Rebild Kommune
Fra venstre: Gert Fischer, Ole Frederiksen og Leon Sebbelin. Foto: Rebild Kommune

Pressemeddelelse -

Tre byrådsmedlemmer i Rebild modtager ridderkorset

Ved en uformel ceremoni på borgmesterkontoret forud for byrådsmødet den 22. januar overrakte kommunaldirektør Jes Lunde ridderkorset til borgmester Leon Sebbelin og byrådsveteranerne Gert Fischer og Ole Frederiksen.

Nogen vil måske forvente, at det skulle være borgmesteren, der på dronningens vegne overrakte ordener i Rebild Kommune. Men fordi Leon Sebbelin selv skulle dekoreres, blev det kommunens øverste embedsmand, der overrakte ridderkorsene.

Påskønnelse for mange år i byrådet

Generelt er det sådan, at embedsmænd i statens tjeneste, folk i militæret og politikere dekoreres pr. automatik, forudsat at de har nået de øverste lønrammer eller har været valgt i en vis periode. Reglerne for hvem, der kan indstilles til ridderkorset, ændres fra tid til anden. For eksempel var det først i 1951, at kvinder kunne modtage Dannebrogordener.

For noget tid siden er det blevet muligt for aktive byrådspolitikere, der har været medlem af byrådet i mindst 16 år at modtage ridderkorset. Det er forklaringen på, at Gert Fisher, som har en imponerende karriere i lokalpolitik – indtil videre 38 år, valgt første gang i Støvring Kommune siden i Rebild - først nu modtager ridderkorset.

Ole Frederiksen blev første gang medlem af byrådet i Skørping Kommune i 1994 og har således været byrådsmedlem uafbrudt i mere end 26 år. Ikke helt på partikammeraten Gert Fischers niveau, men stadig langt over de krævede 16 år, hvilket bringer Ole Frederiksen op i ligaen af særdeles erfarne byrådspolitikere.

Anerkendelse af demokratiet

Leon Sebbelin er med sine 18 år i byrådet, første gang valgt i Skørping Kommune, den absolutte Benjamin blandt de tre dekorerede. Han har følgende kommentar:

- Jeg var faktisk lidt overrasket, da jeg blev spurgt, om jeg ville modtage ridderkorset. Og så blev jeg rigtig glad for det skulderklap til arbejdet i demokratiets tjeneste, som dekorationen er udtryk for.

Dannebrogordenen blev indstiftet i 1671, og den består af et hvidemaljeret sølvkors med røde kanter i gennemsigtig emalje.

Alle danskere, der modtager en orden eller medalje, opfordres til at indsende en levnedsbeskrivelse til Ordenskapitlet.

Emner

Kategorier

Regions


---------------------

Du er som journalist eller borger altid velkommen til at kontakte os for en udtalelse, baggrundsviden eller andet, du måtte have brug for. Vi har samlet kontaktoplysninger, vores sociale medier og nyttige links til blandt andet dagsordner og høringer.

Kontakt

Jesper Greth

Jesper Greth

Pressekontakt Borgmester +45 40 62 78 52
Jesper Carlsen

Jesper Carlsen

Pressekontakt Kommunaldirektør +45 99 88 99 01
Aktindsigt

Aktindsigt

Pressekontakt Ønsker du at søge aktindsigt, skal du bruge vores hovedpostkasse. +45 99 88 99 88
Mads Bang Pedersen

Mads Bang Pedersen

Pressekontakt Kommunikationskonsulent Presse, krisekommunikation, sociale medier, video +45 20 61 21 69
Allan Pinnerup

Allan Pinnerup

Pressekontakt Kommunikationskonsulent Presse, hjemmeside, krisekommunikation, sociale medier, video +45 24 96 07 32

Om os

Med lidt over 30.000 indbyggere er Rebild Kommune en af de mindre kommuner i Danmark. Vi er placeret i hjertet af Himmerland midt i en enestående smuk natur og tæt på det nye regionscenter i Aalborg. Via motorvejen og tognettet med nærbane og lyntog er der gode forbindelser til både regionscentret og til resten af Danmark, så det er nemt at pendle både til og fra.

Rebild Kommune har cirka 12.000 arbejdspladser. Blandt andet i kraft af et driftigt erhvervsliv, moderne innovations-virksomheder, landbrug og en veludbygget turistindustri. Området oplever desuden en stor efterspørgsel på grunde til både boliger og erhverv.

Rebild Kommune er karakteriseret ved stærke og levende by- og landsbysamfund med kulturel mangfoldighed og et aktivt foreningsliv. Der er blandt borgerne en stor lyst og vilje til at engagere sig i forskellige fritidsaktiviteter og til at benytte kultur- og idrætstilbud Her er særdeles gode handelsmuligheder med et bredt udbud af specialbutikker. Det kuperede terræn, unik natur og Danmarks største sammenhængende (Rold) skov, gør området (#Triatland) til et valfartsted for outdoor sportsturisme og der afholdes årligt mere end 30 outdoor sportsevents på tværs af kommunen: https://www.facebook.com/triatlandrebild