Gå til indhold
Pakkepostanlæg gør hverdagen nemmere for de studerende

Pressemeddelelse -

Pakkepostanlæg gør hverdagen nemmere for de studerende

På H. C. Ørstedkollegiet i Odense er hverdagen blevet nemmere for både beboerne og boligadministrationen. Her sørger et digitalt pakkepostanlæg for at pakkepost leveres lige til døren, imens de unge er i skole

H. C. Ørstedkollegiet, der ligger lidt uden for centrum af Odense, har 479 værelser og 40 lejligheder. Det betyder, at der hver uge skal leveres og fordeles et stort antal pakker blandt beboerne.

De unge handler nemlig flittigt på nettet, når der blandt andet skal bestilles bøger og tøj, men det har været en udfordring at få pakkerne hurtigt frem til modtageren. I dagtimerne er kollegiet så godt som tomt, fordi de unge er i skole, og derfor er pakkerne blevet leveret på administrationskontoret eller sendt retur til posthuset.

Med ønsket om at forbedre forholdene for beboerne har kollegiets ledelse derfor valgt at installere et moderne og digitalt pakkepostanlæg fra Renz. Formålet er at få pakkerne så tæt på “kollegianerne” som muligt og dermed undgå spildtid for både de studerende og portneren på kollegiet.

”Vi er et gammelt, men særdeles velfungerende kollegie, som gerne vil følge med al nybyggeriet og de moderne standarder og faciliteter. Derfor har vi helt bevidst valgt at løfte serviceniveauet over for vores kollegianere,” fortæller Claus Trelle, der er portner på H. C. Ørstedkollegiet. Han fortsætter: ”Når vi nu ved, at 97 % af de unge enten skal afsted på cykel eller gåben for at komme til posthuset, har det stor værdi for hverdagen, at de nu kan gå direkte ned til det indvendige pakkepostsystem og hente deres pakker - ja, de kan endda gå ned i strømpesokker, hvis de har lyst.”

Nem og bekvem levering
De mange ture op og ned af trapperne til forskellige værelser og lejligheder er nu fortid for posten og portneren, og samtidig er de studerende begejstrede for den nye løsning:

”Jeg synes, det har gjort hverdagen meget nemmere, fordi man nu slipper for at cykle langt efter en pakke, når man har fri for skole eller arbejde,” siger Camilla Jensen, der er en af de unge på kollegiet.

Nu kan hun nemlig selv hente sine pakker i anlægget ved kollegiets hovedindgang. Med en nøglechip eller en personlig kode åbner boksen sig, og på samme måde kan varen lægges tilbage i boksen, hvis der er behov for at returnere den.

”De fleste foretrækker hjemmelevering af deres pakker, men det er en stor udfordring, da de færreste er hjemme i dagtimerne, hvor posten kommer. Med et myRENZbox pakkepostanlæg ved ejendommen kan beboerne hente deres pakke, når det passer dem bedst,” fortæller projektkonsulent Martin Lindgaard fra Renz, der har leveret den løsningen til H. C. Ørstedkollegiet.

Alle pakkedistributører kan levere pakker i en af de såkaldte myRENZbox, og man skal derfor ikke bekymre sig om, hvorvidt pakkes leveres af PostNord, GLS eller et helt tredje firma. Og det er ikke kun leveringen af pakkepost, der er blevet nemmere. myRENZbox kan nemlig benyttes af alle - på alle tider af døgnet. Derfor kan der også nemt udveksles nøgler og bøger med naboen eller en studiekammerat.

Fakta om myRENZbox:

  • Pakkelevering og –afhentning 24/7
  • Enkel og nem betjening
  • Pakkelevering, returnering og forsendelse i samme anlæg
  • Modtag mail/SMS ved modtagelse af pakke
  • Til indendørs eller udendørs brug
  • Fleksibelt design – mange størrelser, farver og moduler
  • Mulighed for at udvide pakkeanlægget efter behov.

Emner


Renz A/S udvikler, producerer og markedsfører MEFA postkasser samt pakkepostkasser og Renz postkasseanlæg og pakkepostanlæg til eksempelvis Click&Collect. Vi lægger vægt på høj kvalitet & sikkerhed, flot design og funktionalitet.

Kontakt

Stine Simonsen

Stine Simonsen

Pressekontakt Marketing- og kommunikationschef +45 28501507

Relateret materiale

Renz A/S udvikler, producerer og markedsfører MEFA postkasser samt pakkepostkasser og Renz postkasseanlæg og pakkepostanlæg til eksempelvis click&collect. Vi lægger vægt på høj kvalitet & sikkerhed, flot design og funktionalitet.

MEFA blev etableret i 1969, men virksomheden skiftede pr. 1. januar 2017 navn til Renz A/S. Renz A/S er en del af RenzGroup der er Europas største producent af postkasser, pakkepostkasser og postkassesystemer. Vores position som markedsleder er opnået gennem en målrettet fokusering på design, funktion og kvalitet. Markedsmæssigt fokuserer vi på én- og flerfamilies huse, etageejendomme, erhvervsejendomme og institutioner.

Renz A/S
Korskildeeng 6
2670 Greve
Danmark