Gå til indhold
Undersøgelse viser, at vi stadig finder stor værdi i de fysiske breve: ”For os bliver brevene symbol på en ægte forbindelse”

Pressemeddelelse -

Undersøgelse viser, at vi stadig finder stor værdi i de fysiske breve: ”For os bliver brevene symbol på en ægte forbindelse”

Flere af os finder stadig stor værdi i de fysiske breve. Det viser en undersøgelse, foretaget af analyseorganisationen WARC og Royal Mail Marketreach.

Hvornår har du sidst skrevet et fysisk brev? Eller i den her tid modtaget et gækkebrev?

Påsken er lige rundt om hjørnet, og i den forbindelse er der måske flere, der kender til det gode gammeldags gækkebrev – det, der står med prikker.

Og her hos Renz mener vi, at der er noget helt særligt over at modtage sådan et fysisk brev, især i en tid hvor det hele sommetider går lidt hurtigt, og hvor teknologien i stor grad har taget over:

"Vi tror på, at I en digital tidsalder, som den vi lever i lige nu, kan et fysisk håndskrevet brev være en fantastisk gave ivores hverdag, og en påmindelse om at det at tage sig tid til at udtrykke sig stadig betyder noget. Om det så gælder et julekort, en bryllupsinvitation, et gækkebrev til påske, eller noget helt andet. Vi må heller ikke glemme, at der stadig er mange borgere, der er fritaget fra digital post, og at for eksempel kreditkort og sygesikringskort stadig kommer i et brev med posten. Så derfor er de fysiske breve stadig relevante i dag, de er faktisk afgørende i vores hverdag, og specielt en personlig hilsen kan være med til at bringe smilet frem", fortæller Adm. Direktør hos Renz Kenneth Steinmetz.

Over 80 procent af post i konvolutter bliver åbnet

En undersøgelse, foretaget af analyseorganisationen WARC og Royal Mail Marketreach i 2023, viser da også en forsat stor interesse for brevmediet. Undersøgelsen fokuserer på, hvor meget opmærksomhed vi lægger i de forskellige typer af post. Både den traditionelle fysiske post og den digitale post. I det her tilfælde, når vi modtager noget fra virksomheder.

Undersøgelsen konkluderer, at over 80 procent af post i konvolutter bliver åbnet, hvilket er noget højere end en gennemsnitlig mail, som flere gange blot bliver gemt til et senere tidspunkt uden at blive læst. Vi lægger dermed en større værdi i de fysiske breve, som vi ofte dvæler mere ved, og bruger mere tid på at åbne og læse.

Derfor mener vi også her hos Renz, at breve stadig er yderst vigtige, og at de betyder noget:

"Selvom der generelt sendes færre breve i Danmark, og at flere mener, at de traditionelle breve hører fortiden til, mener vi her hos Renz, at de fysiske breve stadig hører til i nutiden og fremtiden. Vi tror på, at breve stadig kan noget andet, end en hurtig og flygtig mail eller besked, som vi uden nogen større omtanke sender til hinanden. For os bliver brevene symbol på en ægte forbindelse, på noget, der er skabt med omhu, omsorg og kærlighed, og som ikke bare bliver endnu en mail i din indbakke", siger Kenneth Steinmetz.

Emner

Kategorier


Renz A/S udvikler, producerer og markedsfører MEFA postkasser samt pakkepostkasser og Renz postkasseanlæg og pakkepostanlæg til eksempelvis Click&Collect. Vi lægger vægt på høj kvalitet & sikkerhed, flot design og funktionalitet.

Kontakt

  • thumbnail_Letter_Påske_16_9_format_3.jpg
    thumbnail_Letter_Påske_16_9_format_3.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1600 x 900, 128 KB
    Download

Relateret materiale