Nyhed -

Ricoh tildelt FograCert "Validation Printing System"- certificering

Vallensbæk, 24. oktober 2011 – Ricoh har i dag meddelt, at printerne Ricoh Pro C651EX, Pro C751EX og Pro C751 er blevet tildelt den internationale Fogra-certificering som resultat af, at de opfylder kravene i ISO/FDIS 12647-8-standarden. Denne internationale standard bekræfter, at alle tre digitale farveprintere leverer en konstant farvekvalitet, der lever op til de meget strenge ISO-standarder.

"Den internationale Fogra-certificering giver vores kunder sikkerhed for, at den nye Ricoh Pro C751-serie konstant vil levere fremragende farver uanset oplagsstørrelsen," siger Jan Brændholt, Product Manager, Production Print, Ricoh Danmark A/S. "Denne certificering er en anerkendelse af, hvordan vores produkter kan hjælpe printleverandører med at optimere deres produktion; med en kort produktionstid kan de på effektiv vis levere de mange forskellige job, deres kunder efterspørger, inklusive hæfter, direct mail, rapporter og bøger, printet efter behov. Siden lanceringen af serien har vi modtaget mange ordrer både i Danmark og resten af Europa som bevis for, at professionelle printleverandører i højere grad ønsker Ricoh som deres forretningspartner i fremtidens printforretning."

Certificeringen gælder Ricoh Pro C651EX, Pro C751 EX og Pro C751, som er konfigureret med Fiery E-41A-printserveren og papirtyperne Oris Pearl Digital 170g samt Tecco Laser MP 140g. Den strenge Fogra-certificering omfatter bl.a. test af mediets farve og glanshed, holdbarhed og lysfasthed ved korte og lange printserier.

Ricoh Pro C651EX, Pro C751EX og Pro C751 er de nyeste medlemmer af Ricohs produktsortiment, som består af hardware, software og service af produktionsprintere. De er ideelt egnede til at imødekomme behovene hos print-for-pay-leverandører, digitale og kommercielle trykkerier, interne trykkerier og printrum. Den høje trykkvalitet opnås blandt andet i kraft af en ny laserstråleteknologi, ‘VCSEL’ (Vertical Cavity Surface Emitting Laser). Den sikrer det bedste output i sin klasse og en opløsning på 4800 dpi. Præcis reproduktion og nøjagtig pasning fås ved at overvåge papirets udvidelse og sammentrækning under opvarmning og nedkøling. VCSEL-teknologien sikrer, at en tætskrevet tekst står klart og skarpt, og en ny væskekøleteknologi optimerer fremkaldertemperaturen, så man opnår øget produktivitet.

Ricoh har et omfattende produktsortiment bestående af integrerede hardware- og softwareløsninger til virksomheders in-house printopgaver og til den grafiske industri samt kommercielle printleverandører. Ricoh Business Driver Programme indeholder en integreret pakke med værktøjer og support, der kan styrke det digitale prints produktivitet og lønsomhed. Ricoh vil demonstrere Business Driver Programme og Ricoh Pro C651EX, Pro C751EX og Pro C751-serierne på drupa 2012, Dûsseldorf, Tyskland i Hal 8a, den 3.-16. maj 2012.

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • awards
  • carsten hetling
  • produkter
  • iso standard
  • kvalitet

Kontakt

Relateret materiale

  • Ricoh udnævnt som førende på MFP-markedet

    Vallensbæk, 27. oktober 2011 –Ricoh Europe, førende leverandør af teknologi og services, der kan hjælpe organisationer med at forvandle forretningstranssaktioner og -processer, kan i dag meddele, at Gartner har placeret Ricoh som en 'Leader' på verdensplan i Gartner Magic Quadrant for multifunktionelle produkter (MFP'er) og printere.

  • Ricoh vinder toppris for sit europæiske optimeringsprogram for bæredygtighed

    Ricoh Europe, specialist inden for kontorløsninger, dokumentstyring, it-services og produktionsprint, har modtaget en af toppriserne ved den højt ansete International Green Awards 2011. Ricoh Sustainability Optimisation Programme vandt sølv i kategorien ‘Best Green Service Innovation’. Denne pris gives for en service, der minimerer ressourceforbruget, er fuldt bæredygtig og skaber ekstra værdi.

  • Ricoh anerkendes af oecon research AG

    icoh anerkendes af oekom research AG som et af ‘Verdens førende globale teknologivirksomheder, hvad angår sociale og miljømæssige indsatser’

  • Ricoh vinder prestigefyldt pris for "good practices" inden for kundebæredygtighed

    Ricohs program for kundebæredygtighed vinder topprisen i prestigefyldt konkurrence om good practise. Ricoh har vundet den fornemme pris ‘EFQM Sustainability Good Practice Competition’ for sit kundefokuserede Sustainability Optimisation Programme. Programmet er en konsulentservice, der hjælper virksomheder med at blive CO2-neutrale i hele deres dokumentstyringsproces.