Gå til indhold
De hemmelige koldkrigskasser blev åbnet i Danmark. Foto: Rigsarkivet, Julie Avery
De hemmelige koldkrigskasser blev åbnet i Danmark. Foto: Rigsarkivet, Julie Avery

Pressemeddelelse -

Hemmelige koldkrigskasser fundet i Grønland

I 1952 gravede en officer i al hemmelighed to kasser ned i Grønland. Indholdet i kasserne var dybt fortroligt og skulle anvendes til genopbygning af Danmark, hvis der skete en altødelæggende katastrofe. Efter flere forgæves forsøg på at finde kasserne er det nu endelig lykkedes. Men hvilke hemmeligheder gemmer kasserne på, hvorfor bliver de først fundet nu, og er indholdet intakt efter 70 år under den grønlandske jord?

Det får seerne svar på i programmerne ’På sporet af de hemmelige koldkrigskasser’, der er i tre afsnit. DR har fået adgang til at følge ekspeditionen i Grønland, hvor Rigsarkivet og Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering sætter jagten ind på de forsvundne kasser. Programmerne har premiere den 5. juli på DRTV og på DR1 klokken 20.

Vital information om Danmark
Koldkrigsårene i Danmark var præget af usikkerhed. Dengang var den danske statsgeodæt og officer Jens-Frederik Chantelou chef for en afdeling på Geodætisk Institut. Han var ansvarlig for alle de opmålinger, man skulle bruge for at lave kort over Danmark og Grønland. I 1952 besluttede han sig for at sende to kasser til Grønland med strengt fortroligt indhold, som kunne anvendes, hvis det blev nødvendigt at genopbygge Danmark fra grunden. Det var vital information om det danske land – herunder opmålinger, nøjagtige højder og koordinater for samtlige danske fikspunkter, der lå til grund for kortlægning af hovedveje, kraftvarmeværker, rensningsanlæg og havne, som kasserne gemte på. Chantelou gravede kasserne ned et hemmeligt sted i Grønland, så informationerne ikke faldt i de forkerte hænder, hvis katastrofen skulle indtræffe,

De gyldne koordinater
I næsten 70 år har ingen kunnet finde de to kasser trods flere forsøg. Men en medarbejder hos Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering fandt i 2019 Chantelous grønne opmålingsbog, hvor det fremgik, hvilke geografiske koordinater, han havde begravet kasserne ud fra. Kort efter gik planlægningen af den endegyldigt sidste ekspedition mod Grønland i gang med kurs mod de to hemmelige ’koldkrigskasser’.

- Vi havde en idé om, hvad der kunne være i kasserne, men vi vidste det ikke. Der kunne være hemmeligholdte data fra opmålinger, som vi ikke havde i vores arkiv eller databaser, eller der kunne være andre hemmelige sager, som skulle gemmes af vejen i tilfælde af krig eller andre katastrofer, siger ekspeditionsleder Kristian Keller, Geodæt fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.

Styrelsen forsyner Danmark med blandt andet geografiske data og er myndighed for landkortlægning af Danmark og Grønland. Derfor har styrelsen også ansvaret for at vedligeholde den geodætiske infrastruktur, som alt kortlægning bygger på, og altså dermed også de to kasser i Grønland.

Ekspeditionsholdet
Stampe Villadsen er tidligere kollega til ekspeditionslederen Kristian Keller og er i dag gået på pension. Stampe Villadsen blev hurtigt udvalgt som en del af ekspeditionsholdet på grund af hans indgående viden om Chantelous mission. Og så har han de sidste 20 år ledt efter de forsvundne kasser. I 2002 under en oprydning på kontoret, fandt Stampe Villadsen skattejagtens første spor – nøglerne til kasserne og brevet, der var skrevet i 1952 af Chantelou. Stampe Villadsen var i 2015 med en journalist fra Politiken i Grønland for at finde kasserne. Holdet var den gang tæt på, men det lykkedes ikke, da de helt specifikke koordinater fra Chantelous skattekort ikke var fundet dengang.

Nu er Stampe Villadsen klar til at tage af sted igen sammen med ekspeditionslederen Kristian Keller og ekspeditionens tredje medlem Lif Lund Jacobsen fra Rigsarkivet.

Lif Lund Jacobsen er arkivar og forsker hos Rigsarkivet. Hun har en særlig indsigt i geodæternes arbejde under den kolde krig og skal blandt andet sikre, at kassernes indhold kommer sikkert til Danmark. Om missionen siger Lif Lund Jacobsen fra Rigsarkivet.

- Normalt får jeg ikke jord under neglene, når jeg indsamler arkivalier og data fra myndigheder til bevaring i Rigsarkivet. Så at få chance til at være med på denne ekspedition var helt enestående. Ingen af os vidste jo, om kasserne stadig lå der og om indholdet var intakt. Så det var en fantastisk oplevelse af finde de to kasser og sidenhen åbne dem i Danmark sammen med Nationalmuseet. Jeg må konstatere, at selv en erfaren forsker og arkivar som mig kan mærke historiens vingesus i sådan et øjeblik. Nu kunne jeg endelig oprulle hele historien om nedgravningen med ledetråde fra Chantelous grønne opmålingsbog og dokumenter i Rigsarkivet, siger arkivar og forsker i Rigsarkivet, Lif Lund Jacobsen.

Nøgler og skattekort
Med Chantelous grønne opmålingsbog som dukkede op i 2019 indeholdende fuld dokumentation af hans egne opmålinger, beregninger og koordinater for og præcise billeder af nedgravningen - og nøglerne til kasserne, kan ekspeditionen gå i gang. Seerne er med fra det indledende arbejde hjemme i Danmark til det intense opmålingsarbejde i fodsporene på Chantelou, ved opgravningen af kasserne, forberedelsen af transporten tilbage til Danmark, og når kasserne bliver åbnet og indholdet afsløret.

I programmet medvirker historiker Bo Lidegaard, der vises originalarkiv fra Geodætisk Institut og deres ture til Grønland, og så indeholder programmerne dramatiseringer, der er med til at levendegøre historien.

-Det har været helt unikt, at DR har fået adgang til at følge missionen til Grønland på helt tæt hold i jagten på de forsvundne koldkrigskasser. Det er både en fascinerende, lærerig og spændende fortælling, der kaster nyt lys på et væsentligt kapitel - ikke bare i danmarkshistorien – men også i verdenshistorien, siger redaktør i DR Medier, Erling Groth.


Related links

Emner

Tags


Rigsarkivet er videncenter for det danske samfunds udvikling. Vi indsamler, bevarer og tilgængeliggør originale kilder, der kaster lys over hvad du og vores samfund er rundet af. Vores digitale og fysiske arkiver er din og min fælles hukommelse. Når vi aktiverer historien, deler data og sammen sætter viden i spil, skaber vi nye indsigter og forståelser. Rigsarkivets samling vokser hele tiden. I dag ligger der 470 hyldekilometer arkivalier i papir, og omkring 300 TB digitalt skabte arkivalier. Vi opfordrer alle til at bruge arkiverne og blive klogere på deres egen og Danmarks historie.

Pressekontakt

Julie Avery

Julie Avery

Pressekontakt Presseansvarlig Presse 41 71 72 41

Kirstine Bonde

Pressekontakt Kommunikationskonsulent PR og Kommunikation 41 71 73 80

Rigsarkivet - vores fælles hukommelse

Rigsarkivet er videncenter for det danske samfunds udvikling. Vi indsamler, bevarer og tilgængeliggør originale kilder, der kaster lys over hvad du og vores samfund er rundet af. Vores digitale og fysiske arkiver er din og min fælles hukommelse. Når vi aktiverer historien, deler data og sammen sætter viden i spil, skaber vi nye indsigter og forståelser. Rigsarkivets samling vokser hele tiden. I dag ligger der 470 hyldekilometer arkivalier i papir, og omkring 300 TB digitalt skabte arkivalier. Vi opfordrer alle til at bruge arkiverne og blive klogere på deres egen og Danmarks historie.

Rigsarkivet
Rigsdagsgården 9
1218 København
Denmark