Gå til indhold
Køleenhed sætter ny standard hos AUDI AG

Pressemeddelelse -

Køleenhed sætter ny standard hos AUDI AG

Med den nye Blue e+ lancerer Rittal tidens mest omkostningseffektive køleenheder for indkapslinger. Test hos AUDI AG viser, at de nye enheder opfylder de forventede energibesparelser på optil 75% under virkelige industrielle driftsforhold.

Brugstest hos AUDI AG bekræfter stor energibesparelse med nye køleenheder.

– I sammenligning med det nuværende TopTherm Blue e-system og under samme driftsforhold, har vi indtil nu opnået 75 procent energibesparelse med Blue e+ køleenheder til køling af produktionskontrolsystem. Det forklarer Andreas fra AUDI Ags Automation Technology Planning Division og tilføjer:

– Med deres Blue e+ køleenhed sætter Rittal definitivt nye standarder for energieffektivitet i klimastyring af indkapslinger.

Brugstest giver klar besked
Siden januar 2015 har en brugstest været igang hos AUDI AG i Ingolstadt, Tyskland. Målinger gennemføres på tre indkapslinger som anvendes til produktionskontrol. Den nye køleenhed Blue e+ sammenlignes i testen med to lignende køleenheder fra Rittal: en enhed fra TopTherm Blue e-serien, som bruges af fabrikken, og en ældre køleenhed. Testen er planlagt at skulle vare et år.

Tilpasses efter behov
Enheden arbejder med kompressorkøling og en passiv køling i form af heat pipe. Kompressoren er kun i drift når den passive køling ikke længere er tilstrækkelig. Kølekredsen er invertstyret hvilket giver mulighed for at tilpasse kølingen til det aktuelle behov. Resultat er, at brugeren får en jævn temperatur i indkapslingen. Dette sparer ikke bare energi; levetiden for kompressoren forlænges også.

Til det globale marked
Blue e+ serien dækker effektområdet op til 6000 Watt (tidligere 4000 Watt). På grund af den innovative invertteknologi kan enheden levere flere forskellige spændinger. Dermed kan de let anvendes over hele verden. UL-godkendelse tillader, at køleenhederne anvendes i USA uden krav om yderligere certificering.

Emner

Kategorier


Rittal, som indgår i den tyske koncern Friedhelm Loh Group, er verdensledende inden for indkapslinger til industriel automatisering og fysisk IT-sikkerhed. Rittals produktsortiment omfatter indkapslinger, strømfordeling, klimateknik, IT- infrastruktur og software & service. Rittal blev grundlagt i 1961 og har 10 højteknologiske produktionssteder, 63 datterselskaber og over 40 agenturer over hele verden. Med over 10.000 medarbejdere er Rittal det største selskab i Friedhelm Loh Group.

Kontakt

Relateret materiale

  • Et stort skridt mod lavere driftsomkostninger.

    Et stort skridt mod lavere driftsomkostninger.

    Under navnet ”Blue e+”, lancerer Rittal en helt ny serie af køleenheder – et stort skridt når det gælder omkostningseffektivitet. Foruden væsentlig højere energieffektivitet end eksisterende køleløsninger kendetegnes de nye enheder også ved deres fleksibilitet, sikkerhed og brugervenlighed.

  • Brugstest bekræfter effekten af behovsstyret køling

    Brugstest bekræfter effekten af behovsstyret køling

    Lang levetid på udstyr og systemer er en af de vigtigste krav ved maskinkonstruktion. For at forebygge forstyrrelser kræves det, at styrekomponenter, som udsættes for termisk stress, køles og kontrolleres efter behov. Løbende målinger af operationelle maskiner hos Kapp Werkzeugmaschinen GmbH viser, at termisk stress fra temperatursvingninger nu kan reduceres med 95 procent.

  • Danmarksnyhed på Herning Industrimesse

    Danmarksnyhed på Herning Industrimesse

    Rittal stiller op ved Herning Industrimesse med en stor stand i samarbejde med Eplan Danmark. Du finder os i hal G, hvor vi viser vores seneste produkter indenfor indkapslinger, strømfordeling, klimateknik og software. På standen kan blandt andet opleves den nye klimaenhed Blue e+.