Gå til indhold
Rittal fokuserer på emner som Industri 4.0 (inklusive IT), driftstid, driftssikkerhed, energieffektivitet og effektive processer ved årets industrimesse i Hannover
Rittal fokuserer på emner som Industri 4.0 (inklusive IT), driftstid, driftssikkerhed, energieffektivitet og effektive processer ved årets industrimesse i Hannover

Pressemeddelelse -

Rittal viser alsidig kompetence inden for industri og IT-løsninger

Rittal deltager på årets store industrimesse i Hannover, HMI. Præsentationen er meget praktisk med et stærkt fokus på løsninger. Rittal tager fat på de aktuelle udfordringer for anlægsingeniører/-operatører og IT-beslutningstagere under mottoet ”Our Expertise. Your Benefit.”

Der vil være fokus på områder som Industri 4.0 (herunder IT), maskindriftstid, driftssikkerhed, energieffektivitet og effektive design-/ordreprocesser. Gennem en Industri 4.0 (Industrielt Internet)-demonstration kommer Rittal til at vise, hvordan køleenheder kommunikerer med systemer på højere niveauer. Blandt produkterne er højdepunkterne det nye RiLine Compact skinnesystem og de nye Blue e+ chillere.

Løsninger til aktuelle problemstillinger

Hvordan kan virksomheder implementere Industri 4.0-løsninger og sikre hurtig og enkel datacenter-konstruktion? Hvordan kan system og mennesker tilforladeligt beskyttes mod risici? Hvordan kan energiforbruget gøres transparent og sænkes mærkbart? Hvordan er det muligt at holde øje med standarder? Hvordan kan design- og ordreprocessen gøres hurtigere og produktionsprocesser automatiseres?

- Vi kender de problemstillinger, vores kunder stilles overfor på daglig basis, og kommer til at bruge Hannover-messen til at give eksempler på disse udfordringer. Vi kommer til at indgå i en livlig dialog med vores kunder inden for en række forskellige emner, og som ekspertpartner kommer vi til at diskutere specifikke forslag til løsninger og præsentere disse løsninger på forskellige temaer, siger Uwe Scharf, Executive Vice President Product Management på Rittal. De forskellige temaområder kommer til af blive efterfulgt af korte ekspertsamtaler.

Præsentation med Siemens MindSphere og IBM Watson

Rittal kommer især til at vise, hvordan smarte produkter kan forbedre maskindriftstiden. Eksemplet viser, hvordan køleenheden Blue e+ med det nye COM-modul kan kommunikere med det overliggende system. Det dækker dermed alle krav til tilstandsovervågning, analyse af fejl og forebyggende vedligeholdelse til IoT-scenarier. Besøgende kommer til at se, hvordan man med enhedsdata på Siemens MindSphere IoT-platformen og med analyse i IBM Watsons cloud-baserede dataanalyseprogram kan understøtte læringsbaseret intelligent vedligeholdelse.

Topinnovationer

Rittal kommer også til at præsentere en række produkt-godbidder. En af disse er det nye strømfordelingssystem RiLine Compact. Det kompakte samlingsskinnesystem til lavspændingsanlæg med en maksimal strøm på op til 125 A, giver optimal berøringsbeskyttelse gennem sin innovative tilslutning. Rittal lancerer også en række nye kvik-tilslutnings-klemmer til skinner. Teknikken med push-in/fjederklemmer muliggør hurtig kabelmontage og tilslutning til samlingsskinnerne.

Andre topinnovationer omfatter Blue e+ chillere til køling af maskiner og indkapslinger. Baseret på fremgangen for Blue e+ køleenheder, med energibesparelser på op til 70 procent, anvendes teknikken for første gang også i industrielle chillere. De nye enheder er udrustet med DC-vekselrettere og mikrokanalteknik, har en udgangseffekt på 1 til 6 kW og imponerer med deres høje temperaturnøjagtighed på +/- 0,5 K.

Yderligere højdepunkter kommer til at omfatte integrerede køleløsninger med Blue e+ teknik, ny LED-systembelysning, IoT-rack til tilretninger med tingenes internet i industrielt miljø og en live-demonstration af en applikation til højtpræsterende computere (HPC).

Porteføljen af værktøj og udrustning til at automatisere kontrol- og tavlefremstilling udvides yderligere. Blandt andet kommer Rittal til at vise en ny maskine til automatisk kabelbearbejdning.

Eplan med automatiseret teknik

Søsterselskabet Eplan Software & Service kommer til at præsentere den nye Eplan Cogineer automationsløsning, som på ingen tid genererer og automatiserer kreds- og flowdiagrammer.

Syngineer, den nye informations- og kommunikationsplatform, lanceres også. Denne nyskabelse fra Eplan og Cideon gør mekanisk produktudvikling til en leg. Den muliggør tværvidenskabelig kommunikation for alle involverede i et projekt og tillader dem samtidig at arbejde i deres respektive programmeludviklingsmiljøer.

HMI 24–28 April 2017

Rittal Hal 11, stand E06

Eplan Hal 6, stand K31

Emner


Rittal, som indgår i den tyske koncern Friedhelm Loh Group, er verdensledende inden for indkapslinger til industriel automatisering og fysisk IT-sikkerhed. Rittals produktsortiment omfatter indkapslinger, strømfordeling, klimateknik, IT- infrastruktur og software & service. Rittal blev grundlagt i 1961 og har 10 højteknologiske produktionssteder, 63 datterselskaber og over 40 agenturer over hele verden. Med over 10.000 medarbejdere er Rittal det største selskab i Friedhelm Loh Group.

Kontakt

Anja Bianchi

Pressekontakt Marketing coordinator

Faster - Better - Everywhere

Rittal A/S er et dansk datterselskab, som indgår i den tyske koncern Friedhelm Loh Group. Rittal er verdensledende inden for indkapslinger til industriel automatisering og fysisk IT-sikkerhed. Rittals produktsortiment omfatter indkapslinger, strømfordeling, klimateknik, IT- infrastruktur og software & service. Rittal blev grundlagt i 1961 og har 10 højteknologiske produktionssteder, 63 datterselskaber og over 40 agenturer over hele verden. Med over 10.000 medarbejdere er Rittal det største selskab i Friedhelm Loh Group.

Rittal A/S dækker hele det danske markedsbehov for salg, rådgivning og service, og de danske medarbejdere sikrer dig optimal salgs- og kundeservice med hurtig og kvalificeret rådgivning.

Rittal A/S
Delta Park 37
2665 Vallensbæk Strand
Danmark