Gå til indhold
Efter fem års udviklingsarbejde præsenteres det nye gulvskab på Hannovermessen fra den 23. April 2018.
Efter fem års udviklingsarbejde præsenteres det nye gulvskab på Hannovermessen fra den 23. April 2018.

Pressemeddelelse -

Verdenspræmiere på nyt gulvskab

Efter fem års design- og udviklingsarbejde står Rittals nye gulvskab nu endelig klar. På Hannovermessen den 23. april løfter Rittal sløret for den store nyhed, der erstatter det globalt ledende TS 8-system, der er tilgængeligt i flere millioner udgaver verden over.

– Igennem årene er TS 8 blevet opdateret flere gange, men Rittal har nu udviklet et helt nyt koncept, med både skab og tilbehør, der klarer endnu flere udfordringer.

”Vi imødekommer behovet for et skab, der er tilpasset den digitaliserede verden vi lever i. Vi har fokus på, at vores kunder skal blive endnu mere omkostningseffektive” – siger Per Magnusson, produktchef hos Rittal A/S

Rittal har en stand på 2 300 m² på Hannovermessen, hvor en femtedel er afsat til det nye gulvskab. Det understreger den globale betydning, lanceringen kommer til at få for styre-, kontrol- og eltavler.

Nyt sokkelsystem
Et helt nyt sokkelsystem er udviklet til det nye gulvskab. Den nye sokkel forener fordelene ved Rittals to eksisterende systemer, blandt andet enkel montage, mulighed for at løfte skabet med soklen og tagplade.

Samtidig integreres andre funktioner, herunder sikker montering af kabler med standardiserede sektioner. Sokkelsystemet er helt kompatibelt med Rittals øvrige produkter, hvorfor kunderne kan stole på, at de fremover kun skal arbejde med ét system til alle deres behov.

Ny funktionel bærearm
Hannovermessen byder på endnu flere nyheder. Blandt andet det nye CP Bærearmssystem, som blev introduceret tidligere på året, med sin nye højdejusterbare støttesektion til ergonomisk justering af paneler eller styrekomponenter.

Smarte køleløsninger giver større effektivitet
Rittal viser også Blue e+ vægmonterede køleenheder med 1,6 kW kølekapacitet og Blue e + Chiller med køleeffekter fra 2,5 til 6 kW, der giver øget energieffektivitet ved køling af skabe og maskiner. Disse køleløsninger kan kommunikere med overordnede systemer via IoT Interface til Industry 4.0 applikationer.

Rittal lancerer også et helt nyt udvalg af IT Chill Solutions til individuelle rack og hele datacentre. Det nye sortiment omfatter kølemiddelbaserede køleløsninger, LCP DX, med en kølekraft på 20 kW, indirekte køleløsninger med en kølekraft på 35 kW og en ny generation af vandkølet IT-køling, LCP CW.

Secure Edge Data Center for Industri 4.0
Det nye ”Secure Edge Data Center” er en nøglefærdig dataløsning, der er udviklet af Rittal sammen med de globale partnere ABB og HPE. Løsningen er designet til at fungere i industrielle miljøer. Fordelene er, at virksomheden nu kan få adgang til og agere på kritisk data i realtid, ved at IT-kapaciteten placeres nærmere dataindsamlingen og maskinstyringen.

Den digitale værdikæde

Besøgende på messen kan hos Rittal ligeledes opleve værdikæden for styre- og eltavleproduktion i et industrielt perspektiv. Virksomhedsenheden Rittal Automation Systems understøtter virksomhedsprocesser – fra manuelt værktøj til fuldautomatiske systemer – med sit udbud af løsninger.

Teknologinetværket ”Smart Engineering and Production 4.0” med Eplan, Rittal

Phoenix Contact, demonstrerer hvordan industriel teknik og produktionsprocesser kan blive fuldt digitaliserede.

Rittals søsterselskab Eplan præsenterer de første glimt af den kommende version 2.8 af Eplan-platformen Rittals. Dette kommer til at foregå i Hal 6, stand H30. Her fremvises afgørende innovationer indenfor ergonomi, hvilket ikke bare accelererer den tekniske konstruktion, men også automatisering og standardisering gennem udnyttelse af makroteknologi.

Emner

Kategorier


Rittal, som indgår i den tyske koncern Friedhelm Loh Group, er verdensledende inden for indkapslinger til industriel automatisering og fysisk IT-sikkerhed. Rittals produktsortiment omfatter indkapslinger, strømfordeling, klimateknik, IT- infrastruktur og software & service. Rittal blev grundlagt i 1961 og har 10 højteknologiske produktionssteder, 63 datterselskaber og over 40 agenturer over hele verden. Med over 10.000 medarbejdere er Rittal det største selskab i Friedhelm Loh Group.

Kontakt

Per Magnusson

Per Magnusson

Scandinavian Product Manager Enclosures and Rittal Automation Systems

Relateret materiale

Faster - Better - Everywhere

Rittal A/S er et dansk datterselskab, som indgår i den tyske koncern Friedhelm Loh Group. Rittal er verdensledende inden for indkapslinger til industriel automatisering og fysisk IT-sikkerhed. Rittals produktsortiment omfatter indkapslinger, strømfordeling, klimateknik, IT- infrastruktur og software & service. Rittal blev grundlagt i 1961 og har 10 højteknologiske produktionssteder, 63 datterselskaber og over 40 agenturer over hele verden. Med over 10.000 medarbejdere er Rittal det største selskab i Friedhelm Loh Group.

Rittal A/S dækker hele det danske markedsbehov for salg, rådgivning og service, og de danske medarbejdere sikrer dig optimal salgs- og kundeservice med hurtig og kvalificeret rådgivning.

Rittal A/S
Delta Park 37
2665 Vallensbæk Strand
Danmark