Gå til indhold
Fremover vil ROCKWOOL Danmarks kunder modtage deres isolering på genbrugte engangspaller, så de undgår unødigt spild og affald. Som symbol på, at pallerne er genanvendelige, påføres de ROCKWOOLs ikoniske vulkanlogo.
Fremover vil ROCKWOOL Danmarks kunder modtage deres isolering på genbrugte engangspaller, så de undgår unødigt spild og affald. Som symbol på, at pallerne er genanvendelige, påføres de ROCKWOOLs ikoniske vulkanlogo.

Pressemeddelelse -

Endnu et skridt på den cirkulære rejse: Engangspallerne bliver genbrugt igen og igen

Det ligger dybt forankret i ROCKWOOLs DNA konstant at have fokus på øget cirkularitet og et ansvarligt forbrug af verdens ressourcer. Nu har stenuldsproducenten derfor taget næste skridt på den cirkulære rejse ved at genbruge de mange engangspaller, der bruges til at fragte isolering ud til kunder i hele Norden. På den måde mindskes pallernes CO2-aftryk betydeligt, vurderer Dansk Træemballage.

Genbrugte engangspaller lyder måske som en selvmodsigelse. Men når nordiske ROCKWOOL-kunder i fremtiden modtager isolering, så er det i mange tilfælde netop genbrugte engangspaller, det vil blive transporteret på. På den måde vil affaldsbyrden og dermed CO2-aftrykket blive markant nedbragt. Ifølge et overslag foretaget af Dansk Træemballage er der meget at spare på klimaaftrykket ved bare én ekstra ibrugtagning – selv ved indregning af reparationer og transport.

For ROCKWOOL handler det om at passe på klodens ressourcer, og det gør man ved hele tiden at udfordre sig selv til at tænke cirkulært i alt fra transport, produktion og daglig drift, fortæller Christian Kofod, bæredygtighedschef hos ROCKWOOL Nordics.

- For os ligger det indlejret i vores DNA at passe på vores ressourcer og vores skove ved hele tiden tænke i cirkulære kredsløb. Derfor er det kun naturligt, at vi hele tiden ser på, hvordan vi selv med basale initiativer kan fremme cirkulariteten i vores virksomhed og egne processer. Nu går vi fra kun at bruge pallerne en gang til at bruge dem igen og igen, og det slutter langt fra her. Det er bare et enkelt skridt på vejen, fortæller Christian Kofod.

Dobbelt op på genanvendte paller

I samarbejde med sin mangeårige samarbejdspartner Kurt Vittrup, genbrugte ROCKWOOL allerede i 2022 i Danmark alene mere end 20.000 paller. Med den interesse, der har været fra kunderne for at støtte op om initiativet til gavn for klimaet, har man nu valgt at øge omfanget og udvide samarbejdet til også at omfatte Dansk Træemballage. Ambitionen er, at der skal genanvendes dobbelt så mange paller rundt om i Danmark. Næste skridt bliver så at udvide tilbuddet til de norske og svenske kunder de kommende år.

- Når vi genanvender 20.000 paller, så kan det mærkes på den økonomiske og miljømæssige bundlinje hos både os og vores kunder, der desuden slipper for selv at skulle bortskaffe brugte paller. Klimaaftrykket for en standard palle er opgjort til ca. 1,6 kg CO2 ækvivalenter, og kan vi bare genanvende de 20.000 paller, vi får ind i dag to gange i stedet for at smide dem ud, kan vi spare det, der svarer til 16.000 kg CO2. Tænk om vi kunne fordoble det tal allerede det første år, fortæller Christian Kofod og fortsætter:

- Genanvendelsen af vores paller er et godt eksempel på, at når vi samarbejder med vores kunder, partnere og leverandører på tværs, kan vi fastholde det fokus på bæredygtighed, der er en integrereret del af vores måde at tænke og agere på. Når vi tager kloge beslutninger, kan vi med selv mindre initiativer optimere vores produktion og reducere vores energiforbrug, siger bæredygtighedschefen.

Et tæt og cirkulært samarbejde

ROCKWOOL har en tæt dialog med samarbejdspartnere, når det kommer til genanvendelse af pallerne, og det er også tilfældet, når det skal vurderes, om pallerne skal genbruges.

- Det er op til den enkelte samarbejdspartner, om pallen kan genanvendes og hvor mange gange. Men selv hvis pallen ikke længere kan genanvendes til transport, så bliver den brugt til noget andet i produktionen eller i energiproduktionen, den bliver ikke smidt ud. Det er det, vi mener, når vi siger cirkularitet i et lukket kredsløb, afslutter Christian Kofod.

Emner

Kategorier



ROCKWOOL koncernen er verdens førende producent af produkter baseret på stenuld. Vi tilbyder et bredt sortiment af kvalitetsprodukter til byggesektoren så som isolering, akustiklofter, facadeplader, men leverer også produkter til gartnerier og transportsektoren.

Relateret materiale

  • ROCKWOOL har i en årrække med returordningen Rockcycle arbejdet for at øge mængden af stenuld, der kommer retur til fabrikkerne, og dermed kan bruges igen til nyt isoleringsmateriale.

    ROCKWOOL opfordrer branchen til mere genanvendelse

    Der er miljømæssige gevinster at hente for den danske byggebranche ved at øge genanvendelsen af byggematerialer. Med returordningen Rockcycle gør ROCKWOOL det nemmere at returnere brugt stenuldsisolering, så det kan genanvendes direkte i ny stenuld. Virksomheden har nu endda øget kapaciteten og opfordrer derfor branchen til at benytte sig af muligheden for ansvarlig genanvendelse.

  • Den helt nye dokumentationsassistent fra ROCKWOOL bidrager til effektivitet i byggebranchen ved hjælp af øget digitalisering.

    Ny digital assistent effektiviserer vejen til certificering

    ROCKWOOL har i samarbejde med Sweco udviklet et helt nyt digitalt værktøj, der skal gøre det enklere for de projekterende at få fat i lige nøjagtig den dokumentation, der efterspørges i certificeringsprocesserne til eksempelvis DGNB. Dermed bidrager isoleringsproducenten til effektivitet i byggebranchen ved hjælp af øget digitalisering.

  • Ambitiøs grøn omstilling halverer klimapåvirkningen fra ROCKWOOL-isolering

    Ambitiøs grøn omstilling halverer klimapåvirkningen fra ROCKWOOL-isolering

    Frem mod 2030 skærpes kravene til nye bygningers CO2-udledning, og der indføres krav om LCA-beregninger. ROCKWOOL har netop fået udarbejdet nye produktspecifikke miljøvaredeklarationer (EPDer), der med en gennemsnitlig halvering af isoleringsprodukternes klimapåvirkning vil yde et vigtigt bidrag til at opfylde de nye krav.

  • ROCKWOOLs nye rørskål kan bruges til mange forskellige dimensioner, hvilket gør arbejdet langt enklere og mere effektivt for isolatørerne

    Ny rørskål gør isolatørens hverdag nemmere

    Med en ny fleksibel kerne kan ROCKWOOLs nye rørskål bruges til mange forskellige dimensioner. Det gør arbejdet langt enklere og mere effektivt for isolatørerne, når de monterer isolering på rør, fortæller Anders Jæger Pedersen, indehaver af Lunderskov Teknisk Isolering.