Gå til indhold
Rasmus Villads Andersen er ny distriktschef i ROCKWOOL Danmark A/S
Rasmus Villads Andersen er ny distriktschef i ROCKWOOL Danmark A/S

Pressemeddelelse -

Erfaren profil skal sælge stenuldsisolering til forhandlerne i Midt- og Nordjylland

ROCKWOOL Danmark har fået ny distriktschef med ansvaret for salg til forhandlerne i det midt- og nordjyske. Og med en uddannelse som tømrer og mere end 15 års erfaring fra byggebranchen har Rasmus Villads Andersen en god baggrund at trække på.

Rasmus Villads Andersen startede 1. maj som ny distriktschef, og vil snart have sin faste gang hos ROCKWOOLs forhandlere i Midt- og Nordjylland. Det er bestemt ikke uvant for den 35-årige, der oprindeligt er udlært tømrer og i løbet af karrieren blandt andet har været trælastsælger og trælastdirektør. Rasmus har derfor stor forståelse for forhandlernes og deres kunders udfordringer:

- Jeg ser frem til at besøge den branche og de trælaster, som jeg har været en del af i 15 år. Det bliver en fornøjelse at rådgive byggemarkederne om valg af isolering, så de kan videregive de gode råd til deres kunder, fortæller Rasmus Villads Andersen, og fortsætter:

- Jeg er desuden rigtig stolt over at være en del af et stærkt brand som ROCKWOOL, der har nogle fantastiske produkter. Bæredygtighed er et af de mest aktuelle emner i branchen. Her står ROCKWOOL virkeligt godt rustet, og jeg ser frem til at komme ud og præsentere vores løsninger.

For Eilif Jensen, salgschef hos ROCKWOOL Danmark, lå valget af ny distriktschef lige til højrebenet:

- Rasmus har et indgående kendskab til branchen, og han har allerede en god relation til de kontaktpersoner, som han kommer til at have med at gøre i hverdagen, så jeg er rigtig glad for at have fået ham på holdet.

Privat bor Rasmus i Randers med sin kæreste og deres to børn på 2 og 5 år.

Related links

Emner

Kategorier

Regions



ROCKWOOL koncernen er verdens førende producent af produkter baseret på stenuld. Vi tilbyder et bredt sortiment af kvalitetsprodukter til byggesektoren så som isolering, akustiklofter, facadeplader, men leverer også produkter til gartnerier og transportsektoren.

Kontakt

Helge Coroli Frandsen

Helge Coroli Frandsen

Pressekontakt Group Media Relations Manager +45 22949824

Velkommen til ROCKWOOL Danmark!

ROCKWOOL er verdens førende producent af cirkulær og ubrændbar stenuldsisolering. ROCKWOOL Danmark tilbyder et bredt sortiment af danskproduceret kvalitetsisolering til byggesektoren, blandt andet løsninger til tag, vægge, gulve, lofter og teknisk isolering.

ROCKWOOL Danmark
Hovedgaden 501
2640 Hedehusene
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum