Gå til indhold
Genanvendelig stenuldsløsning hæver brandsikkerheden på Islands Brygges nye grønne vartegn

Pressemeddelelse -

Genanvendelig stenuldsløsning hæver brandsikkerheden på Islands Brygges nye grønne vartegn

En grøn oase midt i byen. Sådan kan man beskrive det nye boligkvarter, Bryggens Bastion på Islands Brygge, hvor moderne arkitektur, grønne områder og et fællesskab mødes midt i den pulserende storby. Byggeriets størrelse og design sætter høje krav til brandsikkerheden - og her løser en stenuldsløsning entreprenørens udfordring.

Hvis man tager turen til Islands Brygge i København; nærmere betegnet tæt ved fortidsmindet ved Faste Batteri og Emil Holms Kanal er håndværkere og byggeledere i fuld gang med at bygge det, der går under navnet 'Bryggens Bastion'. Det nye boligkvarter er på vej til at markere sig i det københavnske landskab med sine 8 karréer på 7-8 etager, to tårne på henholdsvis 23 og 30 etager og en masse tagterrasser fordelt både på og mellem etagerne. Og netop denne type byggeri stiller store krav til brandegenskaberne i de valgte byggeløsninger.

Udfordringer med flugtveje

Med i alt over 125.000 kvadratmeter fordelt på både boliger og erhverv betyder det, at en masse mennesker vil opholde sig og have sin daglige gang på den centrale adresse tæt ved kanaler, Københavns Universitet og grønne Amager Fælled. Den store aktivitet i bygningerne stiller store krav til brandsikkerheden i bygningen, og derfor faldt valget på TOPROCK Terrace fra ROCKWOOL, da tagområdet skulle isoleres:

"I byggeriet af Bryggens Bastion var det helt afgørende at vælge en brandsikker løsning til de mange tagterrasser, da flugtvejene delvist vil være over disse. Derfor er håndværkerne nu i gang med at installere TOPROCK Terrace, fordi systemet, der kun består af to elementer, er nemt og hurtigt at arbejde med, og er helt ubrandbart. Disse to egenskaber betyder en effektiv byggeproces og høj brandsikkerhed i ét og samme produkt", fortæller Søren Rud, Produktchef hos ROCKWOOL. Udover at TORPOCK Terrace System giver tryghed for beboerne på grund af løsningens brandegenskaber, betyder stenuldens naturlige egenskaber også en energieffektiv og sund konstruktion. 

Stenulds genanvendelighed er en fordel i grønt byggeri

Flere og flere byggerier tænker grønne perspektiver ind i processen, og her er Bryggens Bastion ingen undtagelse. At bruge byggeløsninger der bidrager til byggeriets grønne profil, var også højt på dagsordenen, da første spadestik til det nye boligkvarter blev taget tilbage i 2012:

"Bæredygtighed i byggeriet er kommet for at blive, og bliver stadig mere afgørende for valg af produkter og byggeprocesser - og det var også noget, som lå højt på ønskelisten i det nye, grønne boligkvarter ved Islands Brygge. Her bidrager stenuldsisolering positivt, fordi det er lavet af naturens egne og uudtømmelige ressource: vulkanske sten. Desuden er stenuld 100% genanvendeligt, så når ulden kasseres efter mange års brug, indgår det i produktionen af ny kvalitetsisolering. På den måde er vi med til at minimere spild og deponi af byggeaffald", siger Søren Rud.

Bryggens Bastion er udviklet af Bach Gruppen. Byggeprojektet begyndte i 2017, og forventes at strække sig over en 8-10 årig periode. De første 30.000 kvadratmeter er solgt til det svenske ejendomsselskab Heimstaden. 

Kontakt

Helge Coroli Frandsen

Helge Coroli Frandsen

Pressekontakt Group Media Relations Manager +45 22949824

Relateret materiale

Velkommen til ROCKWOOL Danmark!

ROCKWOOL er verdens førende producent af cirkulær og ubrændbar stenuldsisolering. ROCKWOOL Danmark tilbyder et bredt sortiment af danskproduceret kvalitetsisolering til byggesektoren, blandt andet løsninger til tag, vægge, gulve, lofter og teknisk isolering.

ROCKWOOL Danmark
Hovedgaden 501
2640 Hedehusene
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum