Gå til indhold
Det danske SailGP-hold i aktion under den aktuelle træning i New Zealand. Nu kommer SailGP til København i september - så danskerne får mulighed for at opleve verdens hurtigste kapsejlads i Københavns Havn.
Det danske SailGP-hold i aktion under den aktuelle træning i New Zealand. Nu kommer SailGP til København i september - så danskerne får mulighed for at opleve verdens hurtigste kapsejlads i Københavns Havn.

Pressemeddelelse -

København skal være vært for ROCKWOOL København SailGP i september

Det er første gang, at SailGP kommer til Danmark, og ROCKWOOL er titelsponsor for eventen i Københavns Havn den 11.-12. september.

SailGP har i dag offentliggjort, at den 5. sejlads i 2. sæsons mesterskab vil blive afholdt i København den 11. - 12. september. ROCKWOOL er titelsponsor for en event, hvor 7 landes besætninger konkurrerer i verdens hurtigste kapsejlads. For første gang nogensinde afholdes den i Skandinavien, og et hjemmepublikum får chancen for at heppe på Nicolai Sehesteds danske SailGP mandskab sponsoreret af ROCKWOOL. Billetter vil blive sat til salg i april.

Med støtte fra Københavns Kommune, vil SailGP og ROCKWOOL gøre deres bedste for at skabe en uforglemmelig sportsoplevelse, der vil få stor betydning for København i lang tid, og som vil introducere danske sportsfolk og fans til et mesterskab, der afholdes rundt omkring i verden, og som er stærkt på vej til at blive en af de største begivenheder inden for sejlsport.

2. sæson af SailGP skydes i gang i Sydney den 28. februar og efterfølges af sejladser i San Fransisco, New York, Cowes i Storbritannien og København. Det er første gang, et dansk team skal sejle mod de forsvarende mestre fra Australien og sammen med hold fra Frankrig, Storbritannien, Japan, USA og senest også fra Spanien skal konkurrere om den hidtil største præmie inden for sejlsport på 1 million USD.

Historisk for dansk sejlsport – og for ROCKWOOL
Den danske rorsmand Nicolai Sehested sagde: ”Denne sæson tegner til at blive historisk for os og for dansk sejlsport. Vores mandskab kan ikke forestille sig noget mere spændende end at skulle sejle foran et hjemmepublikum til september. På det tidspunkt vil vi have deltaget i adskillige kapsejladser med F50 katamaranen, og vi glæder os utroligt meget til at kunne gøre vores venner, familie og danske landsmænd stolte.”

ROCKWOOLs CEO Jens Birgersson sagde: “Denne event vil bringe fremtidens sejlads til København, og det passer perfekt sammen med byens ambitioner inden for bæredygtighed. Vi er utroligt glade for sammen med Københavns Kommune at kunne bringe denne spændende kapsejlads til Danmark og give vores medarbejdere og tilskuere fra hele verden chancen for at opleve sejlads i verdensklasse. Vi er alle sammen overbeviste om, at dette vil udbrede kendskabet til sejlads til et meget bredere publikum samtidig med, at vi støtter den nye generation af talentfulde sejlsportsfolk, vi har i Danmark.”

Københavns Overborgmester Frank Jensen sagde: ”vores by er verdens grønneste hovedstad, hvis vand er så rent, at man kan bade i byens havn. At få SailGP til København bidrager med en ny dimension til vores maritime arv og vil give alle byens borgere og besøgende en sejlsportsoplevelse i verdensklasse.”

Fokus på bæredygtighed gør København perfekt
Danmark har en rig og lang sejlhistorie, og København har stærkt fokus på bæredygtighed. Begge dele falder helt i tråd med SailGP og ROCKWOOLs mål, og det gør København til det perfekte sted at afholde et sådant mesterskab. København - udnævnt til nummer et storby i 2019 af Lonely Planet - har sat det ambitiøse klimamål at ville reducere udledning af C02 med 70% i 2030.

Sejladsen afholdes ved krydstogtterminalen ved Oceankaj ved siden af Nordhavn, hvor der ville være et område med fri adgang for alle tilskuere og et område, hvor der kræves billet. Der vil også være mulighed for at opleve det hele fra vandet tæt på de superhurtige F50ere. Kapsejladsen finder sted tæt på havnefronten, som vil give fans mulighed for at følge de højtflyvende katamaraner på helt tæt hold.

SailGPs CEO Sir Russell Coutts sagde: ”Vores både er drevet af vinden, så der er en helt naturlig forbindelse mellem København og SailGP. Kapsejladserne afholdes desuden i byer med nogle af verdens smukkeste og mest ikoniske havnefronter, og det lever København fuldt ud op til. Dertil kommer, at Danmark er blandt de mest succesfulde nationer inden for sejlsport. Vi ser meget frem til at bringe vores spændende, actionfyldte kapsejlads til København.

I takt med at vi udvikler dette mesterskab, bliver vi løbende kontaktet af nye steder, der ikke kun gerne vil være vært for verdens hurtigste kapsejlads, men som også kan se, hvilken vedvarende værdi SailGP kan skabe for værtsbyerne.”

2. sæsons globale mesterskab begynder senere på måneden, og billetter til SailGP kan erhverves på SailGP.com/Sydney. Muligvis vil der blive tilføjet en sjette sejlads til kalenderen senere.



OM SAILGP

SailGP blev grundlagt i 2018 og har hovedkontor i London og New York samt. SailGP er et årligt, globalt mesterskab med unik, banebrydende bådteknologi og ærefrygtindgydende sportsfolk. Sporten tager udgangspunkt i fansene med sejlads drevet af naturkræfter helt tæt på kysterne, der finder sted i nogle af de mest ikoniske havne rundt om på kloden og kulminerer med et match race, der sikrer vinderen 1 million dollars. Rivaliserende nationale hold kæmper i de identiske og højteknologiske F50-katamaraner, konstrueret til intens kapsejlads i høj fart på mere end 50 knob (cirka 100 km/t).

Besøg SailGP.com for yderligere information.

Related links

Emner

Kategorier


Hos ROCKWOOL har vi dedikeret vores ekspertise til at takle mange af tidens største udfordringer inden for bæredygtighed og udvikling, i alt fra energiforbrug og støjforurening til brandbeskyttelse, vandmangel og oversvømmelse. Vores produktsortiment matcher diversiteten af verdens behov, og samtidig støtter vi vores interessenter i at reducere egne CO2-aftryk.

Stenuld er et alsidigt materiale, der danner basis for alle vores forretningsområder. Med mere end 11.600 passionerede kolleger i 39 lande er vi global markedsleder inden for stenuldsløsninger – fra bygningsisolering og akustiske loftplader og facadebeklædning til vækstmedier, specialfremstillede fiberløsninger til industriel og teknisk isolering til procesindustri, marine og offshore industrien.

Kontakt

Helge Coroli Frandsen

Helge Coroli Frandsen

Pressekontakt Group Media Relations Manager +45 22949824

Velkommen til ROCKWOOL Danmark!

ROCKWOOL er verdens førende producent af cirkulær og ubrændbar stenuldsisolering. ROCKWOOL Danmark tilbyder et bredt sortiment af danskproduceret kvalitetsisolering til byggesektoren, blandt andet løsninger til tag, vægge, gulve, lofter og teknisk isolering.

ROCKWOOL Danmark
Hovedgaden 501
2640 Hedehusene
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum