Gå til indhold
Flere børnetræer på vej

Pressemeddelelse -

Flere børnetræer på vej

Rødovre Kommune har tilbudt 430 forældrepar at plante et træ for deres nyfødte barn. Ordningen startede op sidste år, hvor der blev plantet 88 nye ”børnetræer”.

Det seneste år er der blevet født 430 børn i Rødovre. De er alle blevet tilbudt deres eget træ, som de kan følge gennem livet. Ved hvert træ bliver der opsat et skilt, så forældre og børn kan finde lige nøjagtigt deres træ.

”Barnet får sammen med forældrene mulighed for at følge træet gennem livet, og det kan forhåbentlig give en masse gode stunder sammen. Alle vi andre kan glæde os over, at Rødovre bliver lidt grønnere med alle de nye børnetræer”, siger borgmester Erik Nielsen.

Sidste år blev der plantet 88 træer for børn, der var født i den første halvdel af 2013. Det forventes, at den nye plantning ligesom sidste år bliver frugttræer og fortsætter i det samme område ved Jyllingevej og Vestvolden.

De nye forældre kan tilmelde sig frem til den 22. august.

Emner

Kategorier

Kontakt

Relateret materiale

  • Intelligente grønne investeringer

    Intelligente grønne investeringer

    Rødovre Kommune investerer 7,5 mio.kr. i de kommunale bygninger og sparer fremover hvert år over 800.000 kr. på el- og varmeregningen.

  • Sådan bliver fremtidens folkeskole i Rødovre

    Sådan bliver fremtidens folkeskole i Rødovre

    Der tegner sig nu et billede af, hvordan fremtidens folkeskole kommer til at se ud i Rødovre, når den nye folkeskolereform træder i kraft i august 2014. Børn og forældre kan bl.a. se frem til mere undervisning, meget mere motion og en kulturel dannelsesrejse, hvor alle børn kommer til at arbejde indgående med kunst og kultur.

  • Ny børne– og ungepolitik i høring

    Ny børne– og ungepolitik i høring

    Rødovre Kommune er ved at lave en ny børne – og ungepolitik, der skal styrke fagligheden, fællesskaberne og sundheden hos det enkelte barn. Politikken er udarbejdet sammen med borgerne.