Gå til indhold
Den kommende bistro ved Viften og rådhuspladsen
Den kommende bistro ved Viften og rådhuspladsen

Pressemeddelelse -

Forpagter til nyt spisested på plads

Det bliver en rutineret duo, der skal drive det kommende spisested i Bykernen i Rødovre. Stedet bliver en bistro med hverdags-gastronomi til et rimeligt prisniveau.

Det bliver Bo Damgaard Asmussen og Martin Grønbech, som skal drive den kommende bistro ved kulturhuset Viften. De er begge uddannede kokke med lang og bred erfaring fra restaurationsbranchen, og de driver i dag Brønshøj Bistro.

”Jeg er sikker på, at vi har fundet de helt rigtige til at skabe et nyt og godt spisested i Rødovre. Det er vigtigt, at maden bliver af høj kvalitet, men det må ikke blive for dyrt, for alle skal kunne være med. Den nye bistro kan give en endnu bedre oplevelse, når man skal i Viften. Det er vigtigt, at vi har stærke tilbud lokalt, så man ikke nødvendigvis skal tage ind til København for at få store oplevelser”, siger Britt Jensen.

Det forventes, at Viftens Bistro bliver drevet efter det samme vellykkede koncept som Brønshøj Bistro. Det vil sige ud fra en målsætning om at skabe en lokal bistro baseret på værtskab og hverdags-gastronomi med en moderne, grøn og enkel madstil til et rimeligt prisniveau.

Kommunen er i fuld gang med at opføre bygningen til bistroen sammen med en ny musikskole på en attraktiv placering lige ved siden af kulturhuset Viften ved rådhuspladsen.

Forpagter overtager lokalerne ved ibrugtagning, som forventes at være i september/oktober 2021. Forpagtningsaftalen omfatter det nye spisested og driften af baren i Viftens foyer.


Fakta

Rødovre Kommune har været igennem en lang proces for at finde den rette forpagter til det nye spisested.

I foråret 2020 gennemførte Rødovre Kommune en markedsdialog med personer og virksomheder,

som kunne være interesserede. Der har været stor interesse fra branchefolk for at deltage. Der har været afholdt ca. 20 markedsdialogmøder med interesserede og heraf blev otte udvalgt til at give tilbud. Kommunen modtog fire konkrete tilbud.

Emner

Kategorier

Kontakt

  • Bistro ved rådhuspladsen og Viften
    Bistro ved rådhuspladsen og Viften
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2198 x 1571, 1,06 MB
    Download

Relateret materiale

  • Den nye rådhusbygning kommer til at ligge sammen med Arne Jacobsens fredede rådhus og de fredede omgivelser ved rådhuset. Den nye bygning skal samle de administrative og borgerrettede arbejdspladser uden for det eksisterende rådhus

    Arkitektkonkurrence skal føre til ny rådhusbygning

    Fem rådgiverteams skal i starten af det nye år komme med deres bud på, hvordan Rødovre Kommunes nye administrationsbygning skal se ud. Bygningen skal ligge ved det planlagte hovedstrøg i Rødovres nye bykerne nord for det eksisterende rådhus.