Gå til indhold
Højere karakterer til Rødovrebørn

Pressemeddelelse -

Højere karakterer til Rødovrebørn

Rødovres folkeskoler er inde i en positiv udvikling. Karaktergennemsnittet er stigende, og der er nu en større andel af afgangselever i Rødovre end på landsplan, der lever op til det nye karakterkrav for at tage en erhvervsuddannelse.

Karaktergennemsnittet er stigende i Rødovres folkeskoler. Karaktererne har tidligere været et stykke fra landsgennemsnittet, men ligger nu tæt på. Det er især karaktererne i dansk og matematik, der trækker gennemsnittet op. Et af Kommunalbestyrelsens mål er, at karaktergennemsnittet som minimum skal op på landsgennemsnittet i alle fag.

”Vi er ikke i mål endnu, men det går den rigtige vej. Det viser, at vi er kommet rigtigt godt fra start med folkeskolereformen. Vi var hurtigt ude i Rødovre, og skolerne var allerede godt på vej med elementerne fra reformen, før den trådte i kraft. Der bliver gjort en storartet indsats ude på skolerne af engagerede lærere, pædagoger og ledere. De fortjener stor ros”, siger formanden for Børne- og Skoleudvalget Flemming Lunde Østergaard Hansen.

Der er nu en større andel af 9. klasseeleverne i Rødovre end på landsplan, der får karakteren 02 eller derover i både dansk og matematik. Det er det nye adgangskrav for at kunne komme ind på en erhvervsuddannelse. Det lever 98 procent af drengene og 94 procent af pigerne i Rødovre op til.

”Der er lokale udsving i karaktererne, som indikerer, at der skal sættes målrettet ind et par steder. Det hele handler jo om, at eleverne skal blive så dygtige, de kan, og de skal bevare lysten til at lære nyt gennem livet. Hver enkelt elev skal udfordres og motiveres til at udfolde sig og udnytte sine potentialer. Det giver muligheder i livet”, siger Flemming Lunde Østergaard Hansen.

En af de skoler, der har udmærket sig positivt det seneste år, er Tinderhøj Skole. Skolen har tidligere ligget karaktermæssigt under, hvad man kunne forvente, når man sammenligner med elever med tilsvarende økonomiske og sociale forhold på landsplan. Men i den seneste måling er der sket en væsentlig forbedring, så skolen nu ligger 0,2 karakterer over, hvad man kunne forvente.


Fakta: udvikling i karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse

Dansk, 2012/2013: 6,5

Dansk, 2013/2014: 6,7

Dansk, 2014/2015: 7,0

Matematik, 2012/2013: 6,5

Matematik, 2013/2014: 6,1

Matematik, 2014/2015: 6,7

Bundne prøvefag i alt, 2012/2013: 6,7

Bundne prøvefag i alt, 2013/2014: 6,6

Bundne prøvefag i alt, 2014/2015: 6,9

Emner

Kategorier

Kontakt

Relateret materiale

  • Enig kommunalbestyrelse styrker Rødovres skoler

    Enig kommunalbestyrelse styrker Rødovres skoler

    Mere IT til skolerne, åbent wifi til borgerne og indsats for sårbare unge. Det er nogle af de områder, som kommunalbestyrelsen i Rødovre har prioriteret i den politiske aftale for budgettet for 2016.

  • Rødovres skoler er kommet flot fra start med den nye skolereform

    Rødovres skoler er kommet flot fra start med den nye skolereform

    Ved at være på forkant og målrette indsatsen fra starten har Rødovre Kommunes skoler været med til at sikre, at den nye skolereform er kommet flot fra start. En evaluering af skolereformens første år viser nu, at mange af de nye tiltag allerede fungerer rigtig godt ude på skolerne.
    “Selv om det har været en stor udfordring for skolerne, så synes jeg, vi kan være stolte af, at vi er nået så lan

  • Ny Børne- og ungepolitik i Rødovre

    Ny Børne- og ungepolitik i Rødovre

    Kære børn og unge
    I Rødovre Kommune har politikerne og de voksne skrevet en politik, som handler om, hvad vi synes er vigtigt for børn og unge. Her i heftet kan I se, hvad vi ønsker for jer, og hvad I skal være med til at arbejde hen imod. Når der i heftet står ’de voksne’ taler vi både om jeres lærere, pædagoger, trænere, fritidspædagoger og ledere. Det betyder, at det er de voksnes ansvar sam

  • Nye mål for Rødovres skoler

    Nye mål for Rødovres skoler

    Rødovres kommunalbestyrelse har sat nye mål, der skal bruges til at udvikle de lokale skoler. Det samlede karaktergennemsnit for alle skoler skal mindst være på landsgennemsnittet i alle fag, og alle elever skal opnå et karaktergennemsnit, så de kan optages på en ungdomsuddannelse.

  • Sådan bliver fremtidens folkeskole i Rødovre

    Sådan bliver fremtidens folkeskole i Rødovre

    Der tegner sig nu et billede af, hvordan fremtidens folkeskole kommer til at se ud i Rødovre, når den nye folkeskolereform træder i kraft i august 2014. Børn og forældre kan bl.a. se frem til mere undervisning, meget mere motion og en kulturel dannelsesrejse, hvor alle børn kommer til at arbejde indgående med kunst og kultur.

  • Stor tilfredshed med Rødovres folkeskoler

    En ny brugerundersøgelse viser, at såvel elever som forældre er meget tilfredse med folkeskolerne og SFO’erne i Rødovre. Hele 77 procent af forældrene er overordnet set tilfredse med både børnenes skole og SFO – blot syv procent forholder sig negative. For eleverne er den overordnede tilfredshed med skolen på 70 procent.Formanden for Børne- og Skoleudvalget Flemming Østergaard...