Gå til indhold
Kathrine Skaastrup er ny teknisk direktør i Rødovre Kommune

Pressemeddelelse -

Kathrine Skaastrup er ny teknisk direktør i Rødovre Kommune

En enig kommunalbestyrelse godkendte tirsdag aften ansættelsen af Kathrine Skaastrup som ny direktør for Teknisk Forvaltning i Rødovre Kommune. Hun kommer fra en stilling som direktør for områderne Teknik og Miljø, Arbejdsmarked samt Erhverv, Kultur og Turisme i Stevns Kommune og overtager posten efter Poul Jepsen, som den 1. april tiltrådte som direktør for by-, kultur- og miljø i Frederiksberg Kommune.

“Rødovre er en stærk velfærdskommune i vækst. Vi har derfor en række vigtige udviklinger af byen og velfærden, hvor Kathrine får en nøglerolle. Jeg er sikker på, at hun med hendes store erfaring med området samt hendes erfaring med borgerinddragelse og politisk betjening vil være et kæmpe aktiv for Rødovre,” siger Rødovres borgmester Britt Jensen.

Kathrine Skaastrup tiltræder 1. juni, og hun ser frem til at komme i gang med opgaverne i Rødovre.

”Få kommuner er så spændende som Rødovre lige nu. Vi skal udvikle den nye bykerne, så den bliver til glæde for dem, der skal bo der, og for alle andre borgere i Rødovre. Samtidig har vi vigtige udfordringer i den grønne omstilling, i bekæmpelsen af trafikstøjen og i det hele taget i opgaven med at fastholde og udvikle Rødovre som en god kommune at bo i,” siger hun.


BIOGRAFI

Kathrine Skaastrup er 45 år. Hun er cand. scient. pol. fra Københavns Universitet og er Master of Public Governance fra CBS.

Hun kommer fra en stilling som direktør i Stevns Kommune. Inden da har hun været vicedirektør i Høje-Taastrup Kommune og siddet i chefstillinger i flere kommuner.


Yderligere oplysninger:

Kommunikationschef Peter Starup på 2677 2599 eller cn29078@rk.dk

Rødovre Kommune
Rødovre Parkvej 150
2610 Rødovre
Danmark