Gå til indhold
Rasmus Lund Jonasson glæder sig til at byde velkommen på Restaurant Espehus
Rasmus Lund Jonasson glæder sig til at byde velkommen på Restaurant Espehus

Pressemeddelelse -

Ny forpagter af Restaurant Espehus

Rødovre Kommune har fundet ny forpagter til Restaurant Espehus. Den nye køkkenchef bliver Rasmus Lund Jonasson. Han overtager stedet den 1. juli 2021.

Efter en længere udvælgelsesproces og dialog med mange interesserede har Rødovre Kommune valgt Rasmus Lund Jonasson som forpagter til Restaurant Espehus.

Rasmus Lund Jonasson har arbejdet som køkkenchef i mange år, bl.a. på Restaurant Kjøbenhavn og Meyers USA i New York. De seneste år har han arbejdet som køkkenchef i Italien.

”Vi tror på, vi har fundet den helt rigtige forpagter, der kan udvikle Restaurant Espehus som folkelig restaurant. Stedet har i dag helt særlige kvaliteter, som bliver fastholdt, men der bliver tilført ny energi og nye gastronomiske evner, så det bliver et lokalt spisested, hvor man kan få en madoplevelse af høj kvalitet. Det bliver et stærkt lokalt tilbud, som vi forventer kan konkurrere med restaurantoplevelserne inde i København”, siger Nikolaj Weyser Mortensen, der er direktør for Ressource- og Serviceforvaltningen.

Rødovre Kommune har gennemført markedsdialog og udbud af lejemålet for at finde den rette forpagter. I processen har Rødovre Kommune også inddraget en ekstern branchekendt konsulent som rådgiver.

Efter at have drevet stedet i mere end 25 år opsagde den tidligere lejer af Espehus lejemålet til udgangen af 2020. Nu kommer der igen fuldt blus på kedlerne i Espehus.

Emner

Kategorier

Kontakt

Rasmus Lund Jonasson

Rasmus Lund Jonasson

Forpagter af Restaurant Espehus 25 60 60 74

Nikolaj Weyser Mortensen

Direktør Ressource- og Serviceforvaltningen 36 37 70 57

Rødovre Kommune
Rødovre Parkvej 150
2610 Rødovre
Danmark