Gå til indhold
Turbo på den lokale klimaindsats

Pressemeddelelse -

Turbo på den lokale klimaindsats

Rødovre Kommune er netop blevet udvalgt til at være med i projektet ’DK2020 – Klimaplaner for hele Danmark’. Dermed sætter Rødovre turbo på den lokale klimaindsats - kommunen skal være med til at udvikle klimahandlingsplaner, der lever op til den internationale Parisaftale.

Rødovre Kommune har sat sig et ambitiøst mål: Inden 2050 skal Rødovre være netto nul-udledende af drivhusgasser. Vejen derhen bliver en ambitiøs, lokal klimahandlingsplan og et tæt samarbejde med en række andre kommuner. Projektet hedder DK2020 og er støttet af Realdania, KL og landets fem regioner. Rødovre er kommet med i den første ansøgningsrunde.

”Hvis vi vil bevare kloden, som vi kender den, og give den videre i ordentlig stand til de kommende generationer, bliver vi nødt til at handle. Klimakampen er den største udfordring i vores tid. Hvis alle byer og kommuner tager initiativer i den rigtige retning, kan vi sammen gøre en kæmpe forskel. Vi går forrest og viser vejen i Rødovre”, siger borgmester Britt Jensen.

Baggrunden for DK2020 er rapporten ”Deadline 2020”, som det internationale bynetværk C40 udgav sammen med konsulentbureauet Arup i 2016 i kølvandet på Parisaftalen. Rapporten sætter en global standard for, hvordan byer og kommuner kan bidrage til at opnå Parisaftalens målsætninger. Den peger samtidig på, at op til 40 procent af Parisaftalens mål kan nås ved at gennemføre de rette klimaindsatser i verdens byer og kommuner.

”Konsekvenserne af klimaforandringerne er allerede hverdag i landets kommuner og regioner. Og det er lokalt og regionalt, at mange af udfordringerne konkret kan løses. Derfor har de danske kommuner og regioner en absolut nøglerolle i klimakampen. I DK2020 spiller de tæt sammen, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det unikke samarbejde, vi har fået op at stå her, vil skrive verdenshistorie. Og det vil inspirere både klimaaktører her i landet og internationalt, hvor medlemmerne af det bynetværk C40, som DK2020 udspringer af, i den grad kigger mod de danske kommuners klimaarbejde”, siger Jesper Nygård, adm. direktør i Realdania.

Der er meget mere information om DK2020 på www.realdania.dk/dk2020

Emner

Kategorier

Kontakt

Relateret materiale

  • Flere solceller på kommunale bygninger

    Flere solceller på kommunale bygninger

    Kommunalbestyrelsen i Rødovre Kommune har besluttet, at muligheden for at opsætte solceller skal undersøges hver gang, kommunen bygger nyt eller laver store renoveringer. Senest er der opsat solceller på plejehjemmet Ørbygård.

  • Rødovre skal være bedre for cyklisterne

    Rødovre skal være bedre for cyklisterne

    Kommunalbestyrelsen har netop besluttet, at cyklismen skal fremmes i Rødovre. Borgerne bliver indbudt til at være med til at lave en ambitiøs cykelstrategi. Der skal bl.a. være flere cykelstier, og livet skal gøres lettere for cyklisterne.

  • Servicebussen skal køre på el

    Servicebussen skal køre på el

    Når Servicebussen triller ud på vejene i Rødovre i fremtiden, skal det væres som en emissionsfri bus, og nu er Rødovre Kommune i samarbejde med Movia klar med en plan for omstilling til el-bus. Ud over den grønne omstilling af Servicebussen, bliver der også ændret i bussens køreplaner, og bussens sidste tur forlænges til ’Kærerne’ til gavn for ældre og dårligt gående.

  • Bæredygtighed nyt pejlemærke i Rødovre

    Bæredygtighed nyt pejlemærke i Rødovre

    Bæredygtighed og FN’s verdensmål bliver helt centralt for udviklingen af Rødovre i de kommende år. Rødovre Kommune etablerer et nyt bæredygtighedslab, hvor borgere, foreninger og virksomheder kan udvikle nye idéer.

  • Stor rabat til grøn opvarmning

    Stor rabat til grøn opvarmning

    Det har stor betydning for den grønne omstilling i hovedstadsområdet, at fjernvarmen bliver udbygget. Men det er normalt en dyr fornøjelse for den enkelte husstand at blive sluttet til fjernvarmen. For at hjælpe den grønne omstilling på vej giver Rødovre Kommune nu 100 procent rabat på tilslutningen i det næste fjernvarmeområde. Det svarer til en rabat for den enkelte husstand på over 60.000 kr.

  • Rødovre deltager i Danmarks VILDESTE kommune

    Rødovre deltager i Danmarks VILDESTE kommune

    I efteråret fulgte mere end en halv mio. danskere med, da Hjørring Kommune lod græsset gro og gav naturen mere plads i DR-serien ”Gi’ os naturen tilbage”. Nu har Rødovre Kommune meldt sig ind i kampen for en rigere natur og bedre biodiversitet. Kommunen deltager i Miljøministeriets dyst ”Danmarks VILDESTE kommune”.