Pressemeddelelse -
Carglass viser vejen med unikt internt uddannelsessystem
Med et gennemprøvet, internationalt læringssystem uddanner Carglass selv sine teknikere og sikrer, at motivation vægtes højere end diplomer. Den interne karrierestige har skabt udviklingsmuligheder for de over 200 teknikere, der i dag arbejder i Danmark.
Hos Carglass behøver man hverken erfaring fra autobranchen eller en formel uddannelse for at bygge en karriere. Virksomheden har udviklet et internt uddannelsessystem, der gør det muligt for medarbejdere at starte som tekniker og avancere helt op i lederstillinger – uden at man skal rekruttere udefra. En sjælden tilgang, der skiller sig ud fra de fleste andre arbejdspladser.
– Hos os handler det ikke om, hvad der står på dit CV, men om din lyst til at lære og udvikle dig. Vi har bygget en struktur, hvor man kan udvikle sig hele vejen fra specialisten til ledelsen, hvis det er det man ønsker, siger Rikke Sønderup, People Leader hos Carglass.
Intern mobilitet er normen – ikke undtagelsen
Carglass har med deres globale karrierestige og standardiserede oplæring – kaldet Belron Way of Fitting – skabt en kultur, hvor forfremmelse og udvikling sker internt. De fleste stillinger slås kun op internt, fordi virksomheden prioriterer at udvikle egne folk i stedet for at hente nye profiler ind udefra.
– Det er ret unikt i dag, at man kan gå hele vejen internt. Vi har medarbejdere, der starter i callcenteret og skifter til planlægnings- eller kvalitetsafdelingen. Teknikere, som bliver teamledere, og min egen kollega Emil, som startede som tekniker og i dag er Health and Safety Manager, fortæller Rikke Sønderup.
Et plug-and-play-system – for alle
Uddannelsesforløbet i Carglass er både gennemprøvet og globalt. Nye medarbejdere bliver fra første dag oplært i virksomhedens standarder og værktøjer. Det betyder, at man hurtigt kan sætte nye hold – uanset om folk kommer fra Danmark eller udlandet – og få dem godt ind i arbejdsgangene.
– Det hele er sat i system, og det betyder, at sproget eller tidligere erfaring ikke er en barriere. Vi sørger for, at folk får den nødvendige oplæring og certificering, så de kan lykkes – uanset hvor de kommer fra, siger Rikke Sønderup.
En kultur, der skaber fremtidens ledere
Carglass’ karrierestige er ikke bare en uddannelsesplan – det er en kultur. En filosofi, hvor fællesskab, motivation og udviklingslyst bliver omsat til reel jobmobilitet. For Carglass handler det ikke kun om at løse tekniske opgaver – det handler om at skabe karriereveje for mennesker.
– Vores mål er, at man skal kunne spejle sig i sin fremtid hos os – uanset hvordan man starter hos os. Og det gør en kæmpe forskel, at vores ledere har stået med hænderne i det samme arbejde, som deres teams laver i dag. Det skaber forståelse, respekt og et stærkere samarbejde, afslutter Rikke Sønderup.