Pressemeddelelse -
Du kan glæde dig til at høre Benjamin Hav & Familien, Katinka, Berg og Josva, når de gæster årets Wonderfestiwall
Benjamin Hav & Familien, Katinka, Berg og Josva er blandt de nyeste navne, der kan opleves på solskinsøen til august.
Wonderfestiwall 2026 udvider nu programmet yderligere med en række nye navne, der spænder bredt mellem etablerede profiler og fremadstormende artister. Programmet byder på markante stemmer, kendt fra de største scener og tv-skærme og nye navne, der langsomt baner sig vej mod toppen af den danske musik-hitliste.
Blandt de nyeste tilføjelser er Benjamin Hav & Familien, Katinka, Berg og Josva, der alle kan opleves på solskinsøen Bornholm, når festivalen løber af stablen til august.
- Vi er virkelig glade for at kunne præsentere Benjamin Hav, Katinka, Berg og Josva som en del af programmet. Det er kunstnere, der hver især repræsenterer noget af det mest spændende på den danske musikscene lige nu. Jeg glæder mig især til at opleve den energi og det nærvær, de bringer med sig, og til at se, hvordan publikum tager imod dem, fortæller Robin Hounisen, der er booker for Wonderfestiwall.
Det eksisterende musikprogram består allerede af The Cardigans, Dizzy Mizz Lizzy, Gobs, TV-2, Zar Paulo, Sofie1998, PATINA og Annika Aakjær.
Fra undervurderet til anerkendt
Festivalen, der tidligere er blevet kåret som Danmarks mest undervurderede festival af Euroman, finder sted på solskinsøen Bornholm fra den 13. til 16. august 2026. Over tre dage forenes musik, natur og fællesskab i de helt særlige rammer på den danske sommerø - en setting der er med til at gøre Wonderfestiwall til en helt særlig festivaloplevelse.
Festivalen er netop blevet nomineret til Årets Festival 2026 og oplever i øjeblikket en markant stigende opmærksomhed fra hele landet. Den øgede anerkendelse understreger, at Wonderfestiwall har bevæget sig ind i en ny fase, hvor festivalen for alvor har etableret sig som en central aktør på det danske festivalkort.
- Wonderfestiwall er skabt med ambitionen om ikke kun at præsentere musik, men også at styrke Bornholms kulturliv og samle mennesker om fællesskab og stedets særlige rammer. Den store opbakning og anerkendelse bekræfter os i, at visionen lever, og at Bornholm kan danne rammen om oplevelser på højeste niveau, siger medarrangør Daniel Mühlendorph.
Udviklingen vidner om, at publikum i hele landet ikke blot har fået øjnene op for festivalens særlige format, men også i stigende grad ser Bornholm som en attraktiv kulturdestination, der kan samle gæster fra nær og fjern.
Musikprogrammet vokser frem mod august
Wonderfestiwall finder sted den 13. til 16. august 2026 i Slotslyngen i Allinge på Bornholm. Festivalen er kendt for sin helt særlige beliggenhed, hvor koncerterne opleves mellem klipper, åbne vidder og havudsigt - og hvor naturen er en aktiv del af oplevelsen.
Billetsalget til årets festival er allerede i gang, og billetter kan købes på Ticketmaster.
Følg med på Facebook og Instagram eller på hjemmesiden, hvor praktisk information, nyheder om festivalen, program, billetter og tilmelding som frivillig løbende opdateres.
Benjamin Hav & Familien
Benjamin Hav er et af de største navne på den danske popscene lige nu. Med sin legesyge lyrik, skæve humor og energi har han skabt sit helt eget unikke univers for musik. Sideløbende med sin succes på scenen indtager han X Factor som dommer og har på rekordtid gjort sig til et af de mest genkendelige ansigter på dansk tv. Publikum kan forvente et brag af en fest, når Benjamin Hav gæster Slotslyngen til sommer - og tager Familien med.
Katinka
Katinka er kendt for sin stærke lyrik og ærlige tilgang til sangskrivning. Hendes tekster kredser om relationer, identitet og hverdagssituationer. Udover at have medvirket i Toppen af Poppen har hun modtaget Carl Prisen og været nomineret til Danish Music Awards som årets sangskriver.
Berg
Med gennembruddet Koldblodet Killer i 2025 markerede Berg sig som et stærkt nyt navn i dansk pop. Som en del af KarriereKanonen på DR P3 fik hun yderligere momentum, og siden har hun udvidet sit musikalske repertoire gennem samarbejder med blandt andre Klamfyr, Tessa og Svea S. Hun er kendt for sine selvsikre, sårbare og ærlige liveoptrædener.
JOSVA
JOSVA er efterhånden blevet et veletableret navn i dansk musik. Efter et udsolgt Lille VEGA tidligere i år og featurings med blandt andre Artigeardit, Annika og Andreas Odbjerg har den århusianske rapper og sanger cementeret sin position i krydsfeltet mellem hiphop, R&B og pop. Med sit melodiske overskud og stærke sangskrivning står han bag hits som “Lonely” og “I Made It”, der begge har toppet hitlisterne.
Related links
Emner
Kategorier
Wonderfestiwall finder sted den 13. til 16. august 2026 i Slotslyngen i Allinge på Bornholm. Festivalen er kendt for sin helt særlige beliggenhed, hvor koncerterne opleves mellem klipper, åbne vidder og havudsigt - og hvor naturen er en aktiv del af oplevelsen.
Billetsalget til årets festival er allerede i gang, og billetter kan købes på Ticketmaster
Følg med på Facebook og Instagram eller på hjemmesiden, hvor praktisk information, nyheder om festivalen, program, billetter og tilmelding som frivillig løbende opdateres.