Pressemeddelelse -
Fjällräven træder ind i cykelverdenen med ny alsidig kollektion
I en tid, hvor grænserne mellem by og natur stadig bliver mere flydende, og hvor cyklen i stigende grad bliver en livsstil frem for blot transport, lancerer outdoorspecialisten Fjällräven kollektion Hoja – et resultat af årtiers erfaring med slidstærkt og funktionelt trekkingudstyr kombineret med en mangeårig kærlighed til cykling og eventyr.
Det svenske ord hoja betyder “at cykle for sjov” og indfanger Fjällrävens tilgang til cykling: en aktivitet, der handler om fællesskab, nærvær og naturoplevelser. Som alternativ til konkurrencepræget landevejscykling og ekstrem mountainbiking afspejler kollektionen Fjällrävens filosofi omkring at tilbringe tid i naturen med ro og nysgerrig.
– Hoja er en langsigtet satsning og en naturlig forlængelse af vores tilgang til friluftsliv. Vi bygger videre på vores erfaring med funktionelt og holdbart udstyr og kombinerer det med en ny entusiasme for cykling. Resultatet er en kollektion gennemsyret af Fjällräven-DNA – skabt til dem, der vil længere ud i naturen og blive der i længere tid, fortæller Henrik Andersson, Global Creative Director hos Fjällräven.
En ny type cyklist i centrum
I løbet af det seneste årti er der sket et markant skifte i måden, vi cykler på. Stadig flere søger nye måder at opleve friheden på to hjul – væk fra asfalten og ud i naturen. Ud af denne udvikling er der opstået en mellemkategori af ryttere: tidligere landevejscyklister, der drømmer om grusveje, og mountainbikere, der søger længere ture og nye oplevelser i et roligere tempo.
– Hoja er skabt til netop disse cyklister, både nybegyndere og erfarne ryttere, der søger en mere afslappet og naturnær måde at cykle på. Kollektionen er resultatet af flere års produktudvikling, inspireret af vores samarbejde med Specialized og talrige testture i både skov og ørken, fortæller Henrik Andersson.
Alsidighed og innovation i fokus
Fjällräven har i årtier arbejdet ud fra en grundværdi om at skabe funktionelt og holdbart udstyr, der kan holde i generationer. Den filosofi gælder også for Hoja, hvor ambitionen har været at udvikle den mest alsidige kollektion af cykeludstyr – skabt til både hverdagens behov og weekends eventyr.
– Der findes allerede mange gode cykelbrands derude, men Hoja er vores bud på fremtidens cykelgear til en ny generation af ryttere. Kollektionen bygger på den kvalitet og slidstyrke, vi har finpudset i over 60 år og er udviklet med fokus på bevægelsesfrihed, komfort og lang levetid. Det handler ikke om at konkurrere på fart eller performance, men om at skabe udstyr, der kan holde, og som du har lyst til at bruge igen og igen, fortæller Henrik Anderson.