Fra nedrivning til nyt kulturhus: Arkitekt Kathryn Larsen vil transformere Eskilstrup og danske forsamlingshuse

Arkitekten Kathryn Larsen vil forvandle et forladt forsamlingshus på Falster til Eskilstrup Kulturhus - et kulturelt bindeled, der forener kunst, arkitektur og kulturarv. Sammen med lokale borgere vil hun genskabe huset som byens samlingspunkt og samtidig styrke den danske tradition for forsamlingshuse og foreningsliv - en tradition, der kun kan overleve, hvis vi værner om den.

Et forsamlingshus fra 1908 på Falster er i øjeblikket ved at få nyt liv og vil bestå som Eskilstrup Kulturhus. Det er arkitekten Kathryn Larsen, der har rødder i USA og i dag er bosat i Danmark, der står bag restaureringen af stedet. Med projektet redefinerer Kathryn arkitektens rolle, som en initiativtager, aktivist og kurator.

- Udfordringen for den kommende generation af arkitekter er ikke det æstetiske, men hvordan vi kan genbruge og genoplive hvad vi i forvejen har og skabe steder, hvor fællesskaber kan blomstre. Eskilstrup Kulturhus er mit svar på den udfordring, siger Kathryn Larsen.

Kathryn Larsen har sammen med lokale ildsjæle og samarbejdspartnere som Kongstad Studio erhvervet bygningen, der ellers stod til nedrivning, og forvandler nu forsamlingshuset til et nyt mødested og kulturfællesskab ved hjælp af biobaserede materialer som hampebeton, kalk og ålegræs.

Kulturhus med rødder i lokalsamfundet
Allerede nu rummer kulturhuset udstillinger og installationer, der er skabt i fællesskab med lokalsamfundet. Dette inkluderer et kalkbaseret vægmaleri, der genfortolker de oprindelige tapetmotiver, samt en pavillon, bygget af træ, som er blevet doneret af en nabo.

Over 200 borgere i Eskilstrup har bidraget via workshops, spørgeskemaer og sociale medier, for at sikre at huset afspejler stemmerne, behovene og kreativiteten hos de mennesker, der omgiver det. Projektet realiseres i partnerskab med non-profitforeningen Venner af Eskilstrup Kulturhus og Museum Lolland-Falsters afdeling for kulturarv og bakkes op af lokale politikere og foreninger som f.eks. Styregruppen 44. Derudover er fem aktive fondsansøgninger i spil for at bidrage til finansieringen af renoveringen, idet projektet anses som en katalysator for nye former for udvikling af Udkantsdanmark.

Desuden har lokale kunstnere bidraget med visuelle indslag, vægmalerier og kollager, mens unge inviteres til at være medkuratorer gennem et nyt ambassadørprogram.

Arkitektur som kulturel infrastruktur
Genoplivningen bygger på genbrug, biobaserede konstruktioner og eksperimentering drevet af kulturarv. Fremtidige tiltag omfatter isolering af forsamlingshuset med hampebeton, kalkpudsning og en strategi for gradvis restaurering, der prioriterer både social bæredygtighed og kulturel kontinuitet.

Kathryn Larsen har tidligere eksperimenteret med tangbaserede byggematerialer, hvor hun genfortolkede traditionelle byggeskikke med nutidigt design. Med Eskilstrup Kulturhus tager hun næste skridt ved at genoplive både materialerne, selve bygningen og dens betydning i lokalsamfundet.

- Huset har allerede stået i mere end 100 år. Væggene bærer lag af farver, symboler og tapeter valgt af byens folk. Mit ønske er ikke at fjerne det, men at bringe det frem i lyset, for at fejre de lag af kultur og minder, der gør stedet unikt, siger Larsen.

Visionen rækker ud over Eskilstrups byskilte
For Kathryn er Eskilstrup kun begyndelsen. Hun håber, at projektet kan inspirere til, at foreningslivet og kulturarven fortsat får en central rolle i danske lokalsamfund.

- Min vision er, at Eskilstrup Kulturhus bliver et bevis på, at vi kan skabe nye rammer for fællesskab og kulturarv - med respekt for historien og blikket rettet mod fremtiden. Jeg håber, det vil inspirere andre lokalsamfund til at tage lignende skridt, fortæller Kathryn Larsen.