Gå til indhold
Geberit vil gøre Danmark til frontløber i badeværelseshygiejne

Pressemeddelelse -

Geberit vil gøre Danmark til frontløber i badeværelseshygiejne

Sanitetsproducenten Geberit har i over 150 år været med til at ændre vores opfattelse af, hvad badeværelset er med bæredygtighedsløsninger, designinnovation og hygiejneoptimering. Nu vil Geberit gøre danskernes badeværelser til førende indenfor hygiejnestandard.

Når man taler om trends i bolig- og interiørbranchen, drejer samtalen sig ofte om de nyeste designbrands og innovative løsninger. Få virksomheder har haft større indflydelse på selve fundamentet for, hvordan vores badeværelser fungerer og ser ud, end Geberit.

– Vi har ikke bare fulgt udviklingen. Vi har sat standarderne i Europa. Når vi taler om bæredygtighed, design og hygiejne, er det områder, vi har formet i årtier. I dag sætter vi stærkt ind på hygiejneområdet i Danmark blandt andet ved vores nye generation af douchetoiletter, fortæller salgsdirektør Peter Mølgaard Hansen fra Geberit Danmark.

Det moderne badeværelse er blevet et design- og samtalerum

Traditionelt blev badeværelset betragtet som et funktionsrum. I dag er det i høj grad også et udtryk for smag og stil – ned til mindste element. Geberit har senest, gennem samarbejdet med den profilerede tyske designer Christoph Behring, skubbet til den æstetiske overlægger. Men det handler ikke kun om udseende. De moderne toiletter - som de nye og omtalte douchetoiletter - skal forene æstetik og funktionalitet for at komplementere danskernes store fokus på velvære og hygiejne.

– Skyllekanten er ved at blive udfaset til fordel for skyllekantsfrie toiletter, da de er langt mere hygiejniske i forhold til for eksempel bakterier. Ligeledes med væghængte toiletter i stedet for de traditionelle gulvstående, som mange danskere stadig har. Næste skridt er at gøre douchetoilettet – det såkaldte samtaletoilet – mere udbredt, forklarer Peter Mølgaard.

Danmark er bagud på hygiejne

Selvom bæredygtighed og renlighed fylder mere i de danske hjem, mener Peter Mølgaard, at vi stadig har en del at lære, særligt når det gælder hygiejne og komfort:

- I Danmark halter vi lidt efter, når det gælder badeværelseshygiejne. I Schweiz, Sydeuropa og Asien er væghængte toiletter og douchetoiletter langt mere almindelige, mens mange herhjemme stadig løfter et øjenbryn. Douchetoilettet er et samtaleemne – et toilet, der tidligere blev mødt med undren og skepsis, men som nu vækker nysgerrighed og begejstring herhjemme.

Allerede i 1978 revolutionerede Geberit badeværelseshygiejnen med lanceringen af deres første douchesæde. Siden da har Geberit løbende videreudviklet deres toiletteknologi for at sikre de højeste hygiejnestandarder.

Emner

Kategorier

Kontakt

  • 2024_Geberit AquaClean_WhirlSpray Communication_Mera Classic_Remote Control.jpg
    2024_Geberit AquaClean_WhirlSpray Communication_Mera Classic_Remote Control.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2953 x 2953, 302 KB
    Download