Pressemeddelelse -
GoMore advarer: For få biler til leje i sommerferien
Danskerne vil gerne leje bil i sommerferien, men tusindvis går forgæves fordi der er for få biler til rådighed. GoMore opfordrer nu flere bilejere til at dele deres bil.
GoMore oplever lige nu massiv efterspørgsel på lejebiler i sommerferien, så stor, at udbuddet ikke altid kan følge med. I storbyer som København, Aarhus og Odense bliver bilerne booket i rekordtempo, og det skaber flaskehalse for tusindvis af danskere, der gerne vil leje bil til sommerhusturen, ferierejsen eller festivalen.
- Vi ser en yderligere stigning i aktiviteten på 20-30 % sammenlignet med sidste sommer, og det presser udbuddet. Mange oplever, at bilerne i deres område bliver revet væk, særligt biler med plads - og autocampere er stort set umulige at få fingrene i, siger Jeanette Søby, der er CCO hos GoMore.
Mangel på biler er en barriere for grøn mobilitet
Ifølge GoMore er det paradoksalt, at manglen på biler netop rammer nu, hvor deleøkonomisk mobilitet for alvor vinder indpas og bliver mere og mere mainstream. Flere og flere danskere vælger at leje frem for at eje, både af økonomiske, praktiske og miljømæssige årsager, så for at understøtte denne rigtig vigtige udvikling, har vi brug for at flere deler deres bil.
- Vi står i en situation, hvor efterspørgslen i den grad er der, men udbuddet halter. Det er en udfordring for både vores brugere og for den bæredygtige mobilitet, vi arbejder for. Vi har brug for, at endnu flere tør tage springet og udleje deres bil, når de ikke selv bruger den, siger Jeanette Søby.
GoMore opfordrer: Udlej din bil i sommerferien
GoMore har derfor sat gang i en række initiativer, der skal få flere til at udleje deres bil hen over sommeren. Blandt andet arbejdes der løbende på at øge kendskabet til, hvor nemt det er at udleje sin bil nøglefrit, hvor meget man kan tjene på at udleje sin bil og ikke mindst hvor godt man forsikringsmæssigt er dækket ind, når udlejer sin bil gennem GoMore i samarbejde med Tryg.
- Alt for mange biler holder stille det meste af tiden - faktisk bruger de fleste mennesker kun deres bil én time om dagen. Det giver hverken mening økonomisk eller i forhold til bæredygtig mobilitet. Vi gør det så nemt og trygt som muligt at udleje sin bil - og samtidig kan man tjene flere tusinde kroner i løbet af en sommer. Det kan ikke være mere “win-win”, siger Jeanette Søby.
Flere ser bilen som en tjeneste - ikke en ejendel
Bag den stigende efterspørgsel ligger en markant ændring i danskernes syn på transport. Hvor bilen tidligere blev set som en fast ejendel, ser mange den i dag som en fleksibel tjeneste, man tilgår, når man har brug for den.
- Det er et kultur- og generationsskifte, vi står midt i. Flere prioriterer adgang frem for ejerskab. Og det er både mere klimavenligt og økonomisk, men deleøkonomien virker kun, hvis nok deltager aktivt. Derfor er udlejere lige så vigtige som lejere, siger Jeanette Søby.