Pressemeddelelse -
Lucie Kaas bringer forhistoriske fortællinger ind i hjemmet med nye Nutti figurer
Det danske designstudie Lucie Kaas har i foråret tilføjet tre nye figurer til deres Nutti kollektion. Med de nye tilføjelser åbner de samtidig døren til en fjern fortid, hvor forhistoriske skabninger får nyt liv i en legende og charmerende æstetik.
Indretning handler i stigende grad om personlighed, nostalgi og et legende udtryk. Mange søger i dag mod objekter, der ikke kun er dekorative, men som også vækker følelser og fortæller en historie - ofte med referencer til barndommens universer. Dinosaurer trækker tråde til barndommens fascination, men finder i dag også plads i et mere voksent og æstetisk udtryk.
Det ses også i Lucie Kaas’ nyeste tilføjelser til Nutti kollektionen, hvor tre nye figurer, heriblandt to dinosaurer og en hund, bringer forhistoriske referencer ind i et nutidigt designunivers.
- Vi kan mærke, at flere drages af figurer, der ikke kun er pæne at se på, men som også har varme og personlighed. Med Nutti kollektionen ville vi skabe noget, der kan give et lille smil i hverdagen, siger Esben Gravlev Rasmussen, kreativ direktør og ejer af Lucie Kaas.
Et nutidigt bud på den klassiske træfigur
Figurerne, som er designet af Esben Gravlev Rasmussen selv, er skabt med fokus på bløde former, enkle detaljer og et udtryk, der balancerer det legende med det stilrene. Blandt de nye figurer er hunden Buller samt dinosaurerne Dino og Trixie, som alle er udviklet med et ønske om at bringe noget nyt og karakterfuldt ind i kollektionen.
- Konkurrencen er vokset, og derfor har det været vigtigt for os at skabe noget, der skiller sig ud. Vi har brugt tid på at finde det rette udtryk, og vi synes, at figurerne har fået deres helt egen personlighed og et særligt udtryk, fortæller Esben Gravlev Rasmussen.
En fortsættelse af Lucie Kaas’ fortællende designunivers
Nutti kollektionen blev først lanceret i efteråret 2025 og har siden udviklet sig som et karakterfuldt univers med fokus på små figurer, der fungerer både enkeltvis og samlet. Med de nye tilføjelser udvides universet yderligere, denne gang med inspiration fra en fjern fortid, hvor forhistoriske dyr fortolkes i et nutidigt, skandinavisk formsprog.
Lucie Kaas er særligt kendt for deres håndlavede kokeshi-dukker, hvor ikoniske kulturpersonligheder som Karl Lagerfeld og Elton John er blevet fortolket i træ med respekt for både form og fortælling. Med Nutti Kollektionen viderefører de den samme legende tilgang og sans for detaljen i et mere minimalistisk, men stadig karakterfuldt udtryk.
Kollektionen forhandles i udvalgte butikker, heriblandt ILLUM, Magasin og Illums Bolighus.
Related links
Emner
Om Lucie Kaas
Lucie Kaas er et dansk designstudie grundlagt i 2012, kendt for sine karakterfulde designobjekter med rødder i skandinavisk design og traditionelt håndværk. Studiet arbejder i krydsfeltet mellem design, kultur og fortælling og samarbejder med kunstnere og internationale brands. Læs mere om kollektionerne og brandet på Lucie Kaas.