Pressemeddelelse -
Purely Professional er født ud af stærke familieværdier og kompromisløse beauty-produkter
I en branche fyldt med trends, hurtige lanceringer og overfyldte badeværelseshylder går det danske brand Purely Professional mod strømmen. Familien bag virksomheden udvikler færre, men bedre produkter – og insisterer på gennemsigtighed, omtanke og faglighed i alt, hvad de sender på markedet.
Purely Professional opstod i 2010, da kemiker Ole Olsen satte sig ned med sine døtre, Cecilie og Julie Kampmann, og foreslog, at de selv udviklede de produkter, frisører efterspurgte: effektive, milde og fri for unødvendige kemikalier. Den idé blev til en virksomhed, som i dag udfordrer skønhedsbranchens overforbrug med et klart alternativ.
– Vi udvikler alt selv og lancerer kun produkter, vi kan stå fuldt inde for. Vi ved, hvad der virker, og hvad vi kan stå på mål for. Det er en langsommere proces – men vi går hellere langsomt end på kompromis, siger Julie Kampmann, direktør i Purely Professional.
Vi tager ansvar – og stiller krav til os selv
Virksomheden ser et voksende behov for, at producenter tager ansvar. Mange forbrugere – særligt unge – bruger i dag flere og flere produkter, fyldt med ingredienser, der kan belaste både kroppen og miljøet.
– Vi skal turde sige, at mere ikke nødvendigvis er bedre. Vi tror på færre produkter med gennemtænkte ingredienser. Som branche har vi en forpligtelse til at give forbrugerne ærlige valg – og selv ændre kurs, når ny viden kalder på det, fastslår Julie Kampmann.
Et opgør med det overflødige
Purely Professional arbejder bevidst med en smal produktportefølje. Her handler det ikke om variation og volumen, men om funktion og kvalitet. Det er en direkte reaktion på den udbredte idé om, at skønhed kræver mange produkter – og ofte lange ingredienslister.
– Spørg dig selv, om du har brug for ti forskellige produkter til huden, eller om du kan nøjes med ét eller to, der er parfumefri og uden problematiske stoffer. Vi ser f.eks. et stigende forbrug af parfume blandt helt unge drenge – og det kan få konsekvenser for livet, hvis man udvikler allergi. Vi vil inspirere til bevidste valg – ikke skræmme, siger Julie Kampmann.
Nordisk faglighed vækker opsigt – også internationalt
Det danske og nordiske kosmetikmarked vokser, og mindre brands tiltrækker nu både forbrugere og internationale aktører. Små virksomheder spiller en vigtig rolle i at drive innovationen fremad i branchen. De er ofte med til at sætte nye standarder for kvalitet og stille skærpede krav til ingredienser, hvilket presser hele markedet i en mere progressiv retning. Den udvikling genkender Purely Professional.
– Vi har altid udviklet med udgangspunkt i virkning, kemi og ansvar. Allerede i 2012 lancerede vi vores første sulfatfrie shampoo – det er siden blevet standard. Vi har aldrig haft travlt – vi har bare gjort det grundigt, siger Julie Kampmann.
Et alternativ til støj og skønhedshype
Purely Professional appellerer til forbrugere, der vil skære ned, tænke sig om og vælge kvalitet frem for kvantitet. I en hverdag, hvor skønhedsprodukter handler om mere end udseende – nemlig om sundhed, ansvar og identitet – tilbyder familien bag Purely Professional et oprigtigt alternativ.
– Vi vil ikke pege fingre. Vi vil vise, at det er muligt at gøre det anderledes. Når vi sætter faglighed og gennemsigtighed først, vinder alle: forbrugerne, miljøet – og på sigt hele branchen, fortæller Julie Kampmann.