Gå til indhold
Julie Kampmann, direktør i Purely Professional
Julie Kampmann, direktør i Purely Professional

Pressemeddelelse -

Purely Professional står stærkt i tidens værdikamp på butikshylden

I en tid præget af globale spændinger og et erhvervsliv i opbrud bliver produkthylden et sted for værdikamp og mini-aktivisme. Udviklingen blandt forbrugerne kommer ikke bag på det danske skønhedsbrand Purely Professional – for hos dem har forbrugeren valgt med omtanke i årevis.

2025 er startet i et mærkbart krydsfelt: Danske virksomheder revurderer i stigende grad deres samarbejdspartnere, og forbrugerne er mere påpasselige end nogensinde med, hvad de lægger i indkøbskurven. Midt i usikkerheden vokser en tydelig tendens: En øget bevidsthed om, at vores valg som forbrugere ikke er neutrale – og at vi har magt og ansvar, når vi beslutter, hvor vi lægger vores penge.

Inden for skønhedsindustrien mærkes tendensen også, og for det danske hud- og hårplejebrand, Purely Professional, er det ikke en overraskende udvikling.

– Vi er glade for, at flere forbrugere får øjnene op for den magt, der ligger i at vælge et produkt til eller fra. Det er ikke bare et spørgsmål om ingredienser længere. Det handler også om oprindelse, værdier og ansvar, fortæller Julie Kampmann, medstifter af Purely Professional.

Ikke en overraskelse – men en naturlig udvikling

Hos Purely Professional har bevidste forbrugervalg været en del af DNA’et fra starten. Brandet har siden sin etablering arbejdet ud fra én klar præmis: rene produkter, dansk udvikling og gennemsigtighed i alle led. Netop de værdier, som flere forbrugere nu efterspørger.

– Vi matcher de behov, der er lige nu, fordi det er hele fundamentet for vores virksomhed. Vi har i mange år haft kunder, der bevidst har valgt os til, fordi vi er transparente og tydelige i, hvad vi står for, og hvor vi kommer fra. Nu mærker vi, at den tilgang, der har kendetegnet vores kernekunde, vokser, fortæller Julie Kampmann.

En lille mission med stor effekt

Den politiske verdenssituation er både oprørsk og kompleks, og det har sendt bølger gennem samfundet. I april 2025 ligger forbrugertilliden på minus 17 (Danmarks Statistik). Men det ligner ikke, at tiden peger på passivitet, men i stedet på eftertænksomhed. For Purely Professional er udviklingen ikke en trend, men en forbrugerværdi, der forhåbenligt er kommet for at blive. Det handler ikke kun om at fravælge, men om at træffe valg med mening.

– Vi ser, at mange mennesker i dag gerne vil gøre en forskel, men også at nogle kan være fortvivlede over, hvor de skal starte. Men faktisk ligger der stor signalværdi i de små dagligdagshandlinger – som eksempel valget af en bestemt bil eller shampoo. Det er handlinger, der giver genlyd og kan inspirere andre til at gøre det samme, fortæller Julie Kampmann.

Emner

Kategorier

Kontakt